Der er ingen tvivl om, at dette er en virkelig lækker sovepose. Når du får den i hånden mærker du straks at det er bløde materialer og du får lyst til at kravle i den med det samme. Da den har en vandafvisende overflade, er den virkelig velegnet til at bruge under åben himmel eller i shelter i et lidt ustabilt dansk vejr.
Teknologi til danske forhold
The North Face Cat’s Meow er en 3-sæsons fibersovepose fra The North Face med mummieform der kommer både til herre og damer. Den ligger i temperaturintervallet 1 °C for komfort, -5 °C som grænse og -22 °C som ekstrem temperatur. Vægten ligger for herrernes på mellem 1238g til 1366g afhængig af hvilken størrelse og 1147g til 1256g for kvindernes, igen afhængig af størrelsen.
Som skrevet ovenfor, så har Cat’s Meow en vandafvisende overflade (Climashield Apex) pga. en DWR finish. Det beskytter fiberfyldet mod fugt. Selve fiberfyldet er Climashield Prism, det betyder at soveposen har lettere ved at holde på temperaturen hvis den bliver våd. Omsat til matematik, så mister den 15 % mindre varme sammenlignet med en sovepose uden Climashield Prism.
Indvendig i soveposen er der en lille lomme som kan indeholde en telefon, str. iPhone eller f.eks. en Petzl Tikka pandelampe. Det smarte ved at lommer er indvendig i soveposen er, at det også ligesom dig er beskyttet mod kulden.
Massefylde
TNF Cat’s Meow fylder rigtig meget, selv når den er most ned i det medfølgende hylster og fiberposer er tunge sammenlignet med dunsoveposer. Men det er nu ikke så meget vægten der generer mig, men størrelsen i sammenmost tilstand. Den fylder en halv rygsæk, hvilket for mig er en afgørende faktor, når jeg skal vælge hvilken sovepose der kommer med på tur.
Til sammenligning har Mammut Ajungilak 3-season nøjagtig de samme temperaturangivelser men vejer, i personlængde 195, 1690 gram mod 1366 gram for The North Face Cat's Meow.
Stats:
- EN TEMP. RATING: Comfort -1; Limit-5; Extreme-22
- Total vægt/ Reg 1147 g; Lang: 1256 g
Komfort
Der er ingen tvivl om, at du ligger rigtig godt i Cat’s Meow, den er virkelig blød og lækker. Hætten er lille og lukker derfor ikke meget varme ud og du ligner en mummie når den er lukket helt til. Så hvis du har klaustrofobiske gener, er dette ikke en sovepose for dig, da den virkelig slutter tæt.
Der er én ting jeg ikke er enig med The North Face i. På deres hjemmeside skriver de, at soveposen er ”…designed for 3-season mountaineering and cool weather expeditions”. Min ekspedition var ud i Marselisborgskoven i shelter midt marts og jeg småfrøs. Jeg havde heldigvis 2 soveposer med, som jeg kombinerede. Det var ikke nogen ekstrem tur (-8 om natten) og der var stort set vindstille. Jeg synes soveposen er super lækker, men skal jeg forholde mig til hvad TNF selv skriver om soveposen, så lever den ikke op til det den lover. Den er muligvis til 3-sæsoner, hvis man beregner en relativ kort vinter, men ikke til bjergbestigning og koldt forårs- og efterårs vejr.
Det bedste: Lækker kvalitet og Climashield Apex.
Det værste: Fylder meget når den er pakket sammen.
Målgruppen: Alle der gerne vil have en lækker sovepose.
Overordnet: Virkelig lækker kvalitets sovepose med et par es i ærmet som Climashield Apex og Climashield Prism.
Leave feedback about this