Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.
Cykelentusiasten vil vide, at uld og cykeltrøjer går en lang vej tilbage i historien. Og med GripGrab EXPLR Merinotech short sleve jersey rammer GripGrab ret godt med en kortærmet cykeltrøje tilført uld for høj komfort. Næsten uanset vejret.
Jeg har cyklet gravel, bikepacking og landevej hen over sommeren i denne trøje. Vejret har budt på kølige dage og meget varme dage. Fra oven har solens strålen svitset mig og regnens dråber forsøgt at drukne mig.
Det har kort sagt været en helt almindelig dansk sommer, og i testerens navn har langt de fleste ture været gjort i GripGrab EXPLR trøjen. Og den gør det godt. Lad det være slået fast.
Ulden er tilbage
Ulden fylder 20% i et blend at syntetiske materialer og uld. Det betyder, at du får nogle af uldens gode egenskaber i at føles behageligt mod kroppen – også på dage hvor vejret har vekslet. På den lange bane er det in forventning, at dette blandingsforhold giver trøjen i lang levetid. Det er i hvert fald det jeg ser i almindelige uld-t shirts som jeg bruger meget til andet friluftsliv. At ren uld holder ikke længe. Mens sådan et blend her har god holdbarhed.

Komfort og pasform
Jeg sendte min højde 175cm og vægt 70kg til GripGrab, der kvitterede og sendte mig en str. Small og den sidder pænt til kroppen uden at blive klaustrofobisk aero-tætsiddende. Så rundt om kroppen er jeg meget tilfreds.
Længden er klart designet til at passe bedst når jeg sidder foroverbøjet på cyklen, men den skulle ikke være meget kortere før end jeg ville begynde at finde den en anelse for kort. Men igen. Det er jo individuelt og jeg har vurderet, at det tætsiddende vejer tungest, så jeg skal ikke op i medium.
Bagpå får du tre lommer, der trods den korte ryg er nemme nok at komme til under kørslen. Dine nøgler eller kreditkort til bagerstoppet kan gemmes væk i en vertikal lynlåslomme.
Halsen derimod er, med GripGrab’s egne ord en høj hals inspireret efter datidens uldtrøjer. Og her må jeg bare sige, at den sidder så tæt om halsen, at jeg altid har den lynet bare en lille smule ned for ikke at føle mig kvalt.
Det er nemt nok at tilpasse, men betyder i hvert fald, at inspirationen fra de traditionelle uldtrøjer ikke passer med at jeg skal kunne trække vejret op ad bjergvej og andre onde stigninger.

Værd at bruge penge på?
Alt i alt er dette en cykeltrøje for dig der gerne vil et behageligt materiale, der måske ikke er det tyndeste og mest moderne. Men ude på de to hjul får du en trøje i et materiale der klarer hvad end moder natur kaster i hovedet på dig.
GripGrab – jeg er fan af jeres version af de gamle uldtrøjer. Komforten er høj og så gør det jo ikke noget, at de også er flotte.
Denne jersey kommer i skrivende stund i tre farver, sort, oliven grøn og sennepsgul.
Dags dato (21/8-2024) er prisen kr. 1.000,-
Skal du selv iklæde dig en EXPLR Merinotech jersey? Så find den her sammen med resten af kollektionen på GripGrab.com.










Leave feedback about this