Dette lille vidunder er lige hvad jeg har brug for på langt de fleste af mine vandreture.
Jeg har for vane at komme til at strække dagens vandretur lige til den sidste solstråle og lidt mere. Så jeg kommer af og til ud for at skulle navigere den sidste halve time i mørket inden jeg når lejren. Så jeg har brug for godt med lys og samtidig er det alligevel så kort tid, at jeg ikke gider slæbe mine større tunge lygter til trailløb med mig.
Her er Sunree Ree super handy. Pandelygten leverer en imponerende 115 lumen. Ikke spredt meget bredt. Men fint nok til at jeg kan orientere mig på behagelig vis. Lygten vejer ikke mere end 48 gram plus en sølle AA batteri. Det er lige til at overskue. Og skal du være afsted over flere dage, så tager du bare et ekstra batteri med. Du har stadig en let pandelampe.
Du kan indstille lampen til at levere flere niveauer; høj, mellem og lav samt SOS signaler eller strobe. Så du har alt det du skal bruge i langt de fleste tilfælde på tur. Læg dertil muligheden for at lade dit lys være spredt eller centreret. Igen giver det gode muligheder for både at bruge pandelampen til navigering såvel som i lejren.
Det er klart, at med kun et AA batteri, så er det ikke lygten du vælger pga. lag batteritid. Men sidder du i campen og skal bruge lys, så får du alligevel 9 timer på laveste blus. Det er fair nok synes jeg.
Sunree Ree er desuden vandtæt efter IPX6 standarden og kommer med en tynd, men komfortabelt, elastikbånd. Lygtehovedet kan vippes og i det hele taget er det ret imponerende hvad du kan presse ud af en lygte til kr. 200,-.
Den lettevægt og den kraftige lysstyrke gør også lygten velegnet som backuplygte til trail running eller adventurerace. Nuvel. En cykeldiodelygte eller Petzl e-lite vejer mindre. Men prøv lige at hør her! Er de få ekstra gram det værd, når du her får noget lys du faktisk kan bruge til noget og holde din fart i en konkurrence? You do the math!
Specifikationer:
Lyseffekt: 115 lm
Batteritid: 9 timer
Lysstråle: 70 meter
Batteri: 1 x AA
Vægt: 48 g (uden batteri)
Lysindstillinger: Høj / Lav / Mellem / Strobe / SOS
Det bedste: Lille kompakt og ganske meget lys
Det værste: Intet rødt lys til nattenavigation
Målgruppen: Friluftsfolket, adventureraceren og løberen
Overordnet: Rigtig meget lygte for pengene og en ‘must have’ med bredt anvendelsesområde
Sunree Ree
Pris ca. kr. 199,-
Produktet er venligst udleveret af Sunree
Vores vurdering 5/5
Læs også vores guide til de bedste pandelamper

Sunree Ree








Leave feedback about this