I still dream of paradise-trail.5 min læsning

I søndags løb Racing Denmarks La Sportiva trailløb-serie, af stablen. Med ”Paradise trail” som den første i rækken.
Med den stigende interesse for trailløb der viser sig, rundt om i landet, så er skovstierne også nødt til at gøre sig lidt til. Vise sig fra sin bedste side for at trække lidt flere der ud. Hvis der tilmed er nogen der hjælper med at finde de styggeste bakker, de ondeste rødder og mest grufulde mudder. Så er der lagt i ovnen til en god dag i sporet.
Selve ruten lagde vejen forbi Karoline Amalies høj, Slåensø og Kongestolen. En kombination af højdemeter og Danmarks reneste sø.

Udgangspunktet Fort Østerlund i Silkeborg lagde sig flot ud. Lidt manglende sol, der dog brød fuldt frem kl 11:00 sharp. Allerede her var det godt.

Naiv som jeg er, havde jeg tilmeldt mig de 18 km, med to grufulde stigninger og en forhåbning om lækker skov (når jeg nu har bevæget mig helt til Jylland, så skal jeg også have en på opleveren).
Da jeg kl 09:00 henter mit nummer løber det kort gennem hovedet på mig at jeg skal have tæmmet naiviteten lidt. Jeg startede på at løbe igen i februar, efter et heftigt efterår med springgymnastik. Konklusionen blev at det jo er tilladt at gå op ad bakkerne (og ned ad..)

5 min før start var der en fin gennemgang af hvordan markeringerne på ruten så ud, så alle havde mulighed for at komme den letteste vej, retur til mål. Kl 11:00 lød startskuddet. Som det konkurrence-menneske jeg er, fulgte jeg bare med flokken. Et kig på uret sagde 4:30 min/km. Ca 1 min hurtigere end hvad jeg burde løbe.

Afsted gennem skoven hvor de første rødder og træstubbe viste sig. Med det tempo der blev sat for dagen var der ikke meget tid til at nyde udsigten. Al fokus lå på at sætte fødderne korrekt. Efter 1,5 km har ruten taget sit første offer. En forsvarsløs løber må halte tilbage mod mål med en forslået fod.

Videre i et hæsblæsende tempo. Fortryder lidt at jeg ikke snuppede min væskerygsæk med, da tørheden i munden viser sig efter et par km. Væsken var placeret ved ca 6 km, selve Slåensø og 1,5 km før mål. Konceptet var at man havde sin egen kop med for at skåne miljøet for alle de mange plastikkopper (jeg håber andre løbsarrangører, af løb i den kategori, vil følge det fine koncept).

Efter ca 6 km skulle dagens første stigning/bjerg komme. Med mange træningstimer i de Kalundborg’ske bakker, skal der alligevel lidt til at imponere de korte ben. Med sol på næsen og smil på munden, flyver de korte ben gennem skoven. Her er virkelig flot og pænt. Ret hurtigt når vi til en trappe, lavet med rafter. Og det går op ad. Men ikke mere end at jeg når kommenterer på det et par gange til de omkring gående løbere, der ligner nogen der er døden nær. På toppen løber man lidt ned i en saddel og lidt opad igen. Dernæst bugter terrænet sig igen. Det vi lige har løbet op af er Karoline Amalies høj. Angiveligt 64 m højt. Beklager, men det kunne ikke imponere de korte ben.

Efterfølgende følger nogle heftige nedløb, hvor tungen skal placeres lige i munden.

Da vi jo er ude i naturen, skal man ikke snydes for våde fødder. Et godt stykke gennem mudder og sumpet græs, blev der også plads til. Grundet det varme vejr, var det faktisk rart at få afkølet tæerne.

Now I feel my heart beating

Med en afsluttende gennemsnits puls på 183, kunne jeg i den grad mærke at kroppen var på arbejde. Med endnu en høj på menuen, blev intet nemmere.
Den sidste annoncerede stigning var Kongestolen. 82 m lodret op i himlen (ifølge mit ur var vi ikke på toppen af den). Måske var det pga. at vejen ikke var dækket af så mange træer som ved Karoline Amalies høj. Om ikke andet kunne den imponere de korte ben. Inden toppen blev ens anstrengte ansigtsudtryk foreviget (se bare herunder).

På vej mod toppen af Kongestolen

Efter Kongestolen var der en mere spiselig del tilbage af ruten. Ca 5 km.
Sidste del af ruten var absolut ikke mindre pæn. Især relativt tæt mål, var der et stykke med fældede grantræer/juletræer. Her var det spring over buk for at komme frem. De hurtige havde dog lavet en sti udenom, men det var lidt for kedeligt syntes jeg. Når det ikke handler om at vinde, så kan man jo godt have det sjovt #DetErJoBareNogetViLeger.
Målstregen blev passeret i 1:41:31 (og en 7. plads).
Kommer jeg igen? Helt sikkert. Ikke nok med at skoven i og omkring Silkeborg er eminent, så kræver det jo også at der laves en rute der fremhæver det. Og det lykkedes i den grad.
Billede: Racing Denmark, Media Crew. https://www.facebook.com/Racingdenmark/?fref=ts