(blog) Indlandsisen skal krydses på ski i foråret 2014. En lang og kold udfordring.
(Af Thomas Kjerstein)
En stor del af historien om min rejse handler om 20 kg. Dette er den maksimale vægt på det personligt udstyr på rejsen over indlandsisen. Udstyr der kræver viden og nøje prioriteringer i forhold til materialer som GORE-TEX, fleece, PrimaLoft, merino og Etaproof. Men det handler også om at være aktiv, holde på varmen og få overskud til en stor udfordring.
Nu skal der samles styrke
Foruden udstyret handler en stor del af forberedelserne om min træning frem mod afrejsen i marts. De gamle løberben er blevet udfordret på ny, med tiltag som dæktræk og styrketræning. For at imødekomme et mål om at styrke benene og torso har jeg valgt at skrue ned for de lange ture. Ingen maratons eller ultraløb denne vinter. I stedet står den på lange ture med mine to dæk slæbende og hoppende efter. En øvelse, hvor jeg for alvor har genoplevet det at skulle opbygge en grundlæggende form og styrke, ganske som da jeg begyndte at løbe. De små distancer er igen udfordrende og jeg må erkende at jeg står uvidende over for meget at det jeg har sat i værk.
Ofte kombinerer jeg dæktræk med nogle udfordrende og motiverende oplevelser, som at slæbe dækkene med helt til toppen af Jernhatten på østkysten af Nationalpark Mols Bjerge. Dette dels for at presse kroppen ekstra, men bestemt også for at gøre oplevelsen med dækkene mere alsidig. Når benene er trætte, energien er lav og vablerne på hælene gør ondt, så knokler jeg af sted med små skridt og fokus rettet frem mod næste pause. Det er en hård træning frem mod realiteten på indlandsisen.
Foruden de fysiske anstrengelser, så er det også en mental udfordring at slæbe dæk, og man kan hurtig føle udfordringen når dækkene hiver og slider som om nogen hænger bag dig og prøver at stoppe dig. Timerne ude i terrænet med dækkene føles lange og hårde, og jeg oplever allerede nu at distancer som 20 km kan virke helt uoverskuelige. Men de mange ture, som bliver længere og længere, giver små positive tilbagemeldinger og jeg kan stille og roligt lægge flere oplevelser ind i min komfortzone. Den usikkerhed jeg har i forhold til spørgsmålet om min egen styrke både fysisk og psykisk ”angriber” jeg bevidst for at kunne forholde mig til frustrationerne. For at få ro på udfordringerne, og derved reducere de usikkerhedsmomenter der ligger forude, prøver jeg at sætte ord på det der presser mig. En proces der også gør mig i stand til at overskue udfordringerne og derved få styr på dem, strukturere og forstå dem. Forberedelser der giver mig sikkerhed i stedet for uro. Min komfortzone udvides og jeg føler at jeg nærmer mig målet. Der samles styrke.
Erfaringer, udstyr og nørderi
Når jeg en dag knokler over indlandsisen kan ideen føres tilbage til Johan Thorup Nielsen, der gjorde et forsøg i 2009. Johans tur udfordrede mig mentalt og jeg blev grebet af ideen og eventyret. Siden er denne drøm begyndte at tage form som en ide, efterfølgende som en konkret udfordring og nu handler det om en masse udstyr. Masser af det rigtige udstyr!
Siden jeg begyndte at arbejde på at realisere turen over indlandsisen har jeg suget andres erfaringer til mig og opnået en masse udelukkende ved at få hjælp af andre. Den styrke jeg opbygger mentalt består meget af den viden jeg opnår via andre. Udstyret er nødvendigt, og personerne rundt om mig har været uundværlige. Flere gange har jeg står med spørgsmål om et stykke udstyr, hvor mine egne erfaringer trods mange ture på vinterfjeld ikke har slået til, og her har jeg nydt godt af at kunne trække på et solidt netværk i det danske friluftslivs-miljø.
De maksimale 20 kg. som kan medbringes på turen har medført en naturlig prioritering. Det enkelte stykke grej er blevet gransket og vurderet, og ofte har måttet rette spørgsmål om et konkret produkt til Grejguide.dk, og har via deres netværk fået de svar jeg søgte. PrimaLoft eller dun til en vest? GORE-TEX eller Etaproof til en skaljakke? Der har været meget materiale-nørderi. Erfaringerne har været mange når jeg har søgt hjælp, og andres overvejelser har givet mig viden til at træffe mine egne valg. Ofte er det endt med spændende “for og imod” forklaringer, hvor jeg igen selv må træffe et valg, og vurdere hvad der er rigtigt for mig.
Planen var oprindeligt at teste en del af grejet på ture i den danske vinter, men som de fleste nok har erfaret, så er vinteren endnu ikke kommet. Mine ski og pulken står stadig i værkstedet. De få dage med frost som har ramt Nationalpark Mols Bjerge er dog blevet brugt flittigt til at teste kombinationen af hård fysisk træning med dæktræk og lag af Aclimas meriono-uld. Det er en lækker kombination. Klättermusens Rimfaxe-jakke har også gennemgået et par tests i stormvejr og slagregn, og det er helt sikkert at den er bedst når der er kulde og tørt vejr. De mere spændende tests af udstyr er stadig noget jeg må vente med til vinteren rammer Danmark.
3 måneder igen
Antallet af dage til afrejse er nu mindre end 100, og det begynder at føles virkeligt og knapt så abstrakt at jeg en dag skal stå klar på isen med en måneds fysiske anstrengelser foran mig. Denne viden om at tiden flyver er med til at gøre mig fokuseret, spændt og søgende. Der er stadig meget der skal ordnes, arrangeres, struktureres og ikke mindst trænes.
Du kan læse mere til Thomas' træning og tanker her på GrejGuide.dk i januar eller februar.
I mellemtiden kan du også følge Thomas' daglige træning på hans egen blog lige her.
Thomas arbejder til daglig som lærer på Helgenæs Naturefterskole. Du kan læse mere om skolen her eller følge dem på Facebook her.
Har du selv en spændende historie du gerne vil fortælle? Så tøv ikke med at skrive til os på br@grejguide.dk
| Annonce |
Leave feedback about this