
Et af de steder, hvor det er skidt at gå ned på udstyret, er på fodtøjet. Det har du sikkert hørt før!
Et godt sted at starte, er derfor at finde en sko eller støvle der sidder godt på din fod, og som samtidig er af ordentlig kvalitet. Sidst men ikke mindst skal den også passe til dit temperament og formål. Det nytter ikke noget at tage på fjeldet alene i en let og luftig vandresko fordi den sidder godt.
Når du har afstemt dit behov og dine forventninger til dit fodtøj, så er det bare med at komme ud og få prøvet nogle forskellige par sko eller støvler.
Men finder du så en støvle som sidder godt på foden? Så vil det ligeledes være en god ide at teste skoen med en indlægssål af god kvalitet.
Dette gør desværre ofte din investering op til 400 kroner dyrere.
Men som noget nyt, leverer Häglöfs nu deres fodtøj med en indlægssål fra Sole – kvit og frit!
Inden jeg kunne komme ud og teste støvlerne skulle sålen dog lige rettes til.
Den medfølgende indlægssål kan nemlig varmes op og tilpasses den enkeltes fod. Princippet er det samme, som er set til f.eks. skistøvler eller Osprey rygsække.
Du kan også vælge bare at lægge sålen i støvlen og så gå den til. I løbet af nogle dage vil sålen så have tilpasset sig din fod lige så godt som hvis du forvarmede den.
Jeg anbefaler at du ’blot’ går sålen til uden at varme den i ovnen. Jeg var i hvert fald ved at smelte min sål pga. et øjebliks uopmærksomhed. Men det skal Sole og Häglöfs ikke høre et ondt ord for!
Støvlerne har i både herre og dame udgaven en neutral grålig farve. Læderet er en anelse ru, men kan behandles så det bliver glat, hvis du foretrækker dette look.
Med Gore-Tex membran og Vibram sål er du godt dækket ind til dit næste eventyr. Støvlen er høj nok til at yde god støtte, men ikke tungere end at den også kan bruges til hverdag. Er dog ikke beregnet til de vildeste alpine eventyr.
Ud over at Solid Lite leverer en smuk gedin vandrestøvle. Så er fremskridtet med at tilføre godt fodtøj en kvalitetssål, med til at få mig helt op og ringe.
Både støvler og såler er lavet i de bedste materialer. Støvlen er bygget op omkring nogle store stykker læder. Alle syninger og limninger er pæne, lige og robuste. Sålerne er med til at modvirke træthed i både fødder, ben og ryg efter en lang dags vandring.
Fodtøj er utroligt individuelt og skal prøves på. Men mine fødder blev hurtigt vænnet til Häglöfs Solid Lite. Indlægssålerne fra Sole er fint på højde med andre mærker jeg har testet. Häglöfs og Sole kan ikke roses nok for at tage førertrøjen med dette samarbejde til gavn for forbrugeren.
Haglöfs Solid Lite med Sole
[sc:shopoutdoor ]










Leave feedback about this