Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.

- Editor Rating
- Rated 5 stars
- Spectacular
- Salomon Equipe Softshell Jacket
- Reviewed by:
- Published on:
- Last modified:
At finde en fed og funktionel løbejakke kan til tider være svært, men med Equipe Softshell Jacket har Salomon lavet et stykke grej, der efter min mening holder hele vejen. Så har du brug for en løbe- og/eller langrendsjakke i softshell, der fungerer noget nær perfekt på de køligere træningsture eller til konkurrencebrug i den kolde tid, skulle du overveje at se med i det følgende.
Brugt til løb og langrend
Equipe Softshell Jacket hører under Salomons Nordic Skiing kollektion, men dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at jakken kun kan bruges på langrendsturen. Personligt har jeg med fornøjelse anvendt jakken til træning på såvel rulleski som til løb. Hvad angår førstnævnte brug, er der ingen tvivl om, at Salomon Equipe Softshell fungerer noget nært optimalt. Den fede pasform i jakken, der betyder at den sidder godt til på kroppen og det faktum at den er lavet i stretch-materiale, giver en god bevægelsesfrihed, hvilket er altafgørende i langrend, hvor overkroppen er i konstant bevægelse. Den fede og tætsiddende pasform betyder, at jakken sagtens kan anvendes til såvel højintensitetstræning og konkurrencer under kolde forhold.
Salomon Equipe Softshell Jacket er lavet til træning under kølige forhold og holder sit tynde udseende til trods, utroligt godt på varmen. I den senere tid, hvor det har været forholdsvist koldt herhjemme, har jeg uden at fryse brugt jakken med en lang undertrøje under. Som udgangspunkt vil jeg mene, at jakken fint kan anvendes til træning i det sene efterår, om vinteren og i det tidlige forår, hvis man tilpasser underlagene hertil. Dog er Equipe Softshell Jacket først og fremmest en jakke til vinterbrug.
Vindtæt og vandafvisende
Salomon Equipe Softshell Jacket er lavet i et vindtæt og vandafvisende materiale på fronten og over skuldrene, det såkaldte Advanced Skin SHIELD. Dette betyder, at jakken holder blæsten ude på træningsturene – en absolut fordel i det til tider vindblæste Danmark – og at den i selv forholdsvis kraftige byger holder vandet ude. Jeg har således ikke oplevet at blive våd gennem jakken og dette til trods for, at jeg har anvendt den under forholdsvis regnfulde forhold.
Vindtætheden til trods er åndbarheden i Salomon Equipe Softshell Jacket rigtig god. Varmen og dampen fra kroppen ledes fornuftigt ud gennem de ikke vindtætte områder i jakken (under armene og på ryggen), hvilket betyder at du undgår at jakken bliver drivvåd indefra i løbet af træningen. Sidstnævnte synes jeg desværre ofte kan være tilfældet med vindtætte træningsjakker.
Fede detaljer
Som det er tilfældet med fedt grej er Salomon Equipe Softshell Jacket lavet med nogle fede detaljer. Som det efterhånden er reglen på løbejakker, er den lavet med reflekterende logoer på såvel front som bag. Som det ligeledes ofte er tilfældet, er jakken udstyret med en brystlomme, men den har herudover en tværgående baglomme på den nederste del af ryggen til eksempelvis geler eller lignende. Lidt a la den klassiske lomme på cykeltrøjer, men dog med den forskel, at den skal lynes op fra siden. I hals- og på ærmeåbningerne er Salomon Equipe Softshell Jacket lavet i et slags stræbart materiale, der tilpasser sig halsen og armene uden at sidde decideret stramt. Det medvirker først og fremmest til jakkens gode pasform, men betyder desuden at jakken også her lukker godt af for vind og vejr. Sidst men ikke mindst er lynlåsen i Equipe Softshell Jacket lavet med en magnet, der forhindrer lynlåsen i at hænge og dingle. En lille detalje, men en fed en af slagsen der biddrager til helhedsindtrykket.
Konklusion
Alt i alt er Salomon Equipe Softshell Jacket en super fed vinterjakke, der fungerer optimalt på såvel langrends- som løbeturen. Personligt har jeg ikke testet jakken på cyklen, men også her er jeg overbevist om, at den vil gøre det godt. Salomon Equipe Softshell Jacket sidder godt, den er funktionel og den får mine varmeste anbefalinger.
[sc:shoptrailrunning ]
Skriv et svar