
- Editor Rating
- Rated 5 stars
- Spectacular
- Patagonia Nano Puff Jacket
- Reviewed by:
- Published on:
- Last modified:
Efter at have haft Patagonia Nano Puff til test, er jeg blevet en smule omvendt. Min religion har altid været, dun, dun, dun – men Nano Puff har ændret mit syn på tingene og min religion er nu dun/fiber (man har vel lov at være lidt vægelsindet).
Jeg har testet Patagonia Nano Puff til kvinder, men den kommer også til mænd. Den findes i 2 modeller, èn med lynlås hele vejen ned, og som en anorak med halv lynlås. Den testede model, er med lynlås hele vejen ned.
Det kedelig – men vigtige
Patagonia Nano Puff er en jakke med syntetisk isolering og den er vand- og vindafvisende, pga. Deluge DWR finish. Altså en coating på ydersiden af stoffet og ikke membran, derfor også kun afvisende. fiberen er 60 gram PrimaLoft One, de er lette at trykke sammen, og fylder derfor ikke så meget, som en fiberjakke ellers ofte vil gøre. Jakken kan faktisk pakkes sammen i inderlommen og så fylder den mindre end en 1L Nalgene flaske. Ydermaterialet er en 22-denier 100% genbrugt polyester.
Jakken har 2 udvendige lommer, 1 på hver side og 1 lille indvendig lomme. Den er uden hætte, hvilket kun er en fordel, hvis du bruger den under din skaljakke.
Selve mønstret er quiltet, hvilket holder mikrofiberne på plads. I bunden af jakken sidder en elastik, så du kan trække den sammen og lukke af for kold luft nedefra.
Med en vægt på kun 315g for en str. Small er der inden undskyldning, for ikke at have den med i tasken på næste tur.
Teknologier
Deluge DWR finish er Patagonias egen DWR finish. De skriver selv, at den holder længere end andre DWR finish. Om det er sandt, ved jeg om 1 års tid.
PrimaLoft One er en ultra fin mikrofiber der, sammenlignet med de andre på markedet, er den der er varmest i våd tilstand. Selve fiberne er vandtætte, de suger altså ikke vand, som dun vil gøre det og bliver jakken våd, vil den være hurtigere tør end en dunjakke. Desuden kan fiberne ånde, så du får transporteret din sved væk fra dig og ud. Sidst men ikke mindst, er PrimaLoft One bluesign godkendt.
How to use
Jeg har brugt Patagonia Nano Puff som jakke alene her om efteråret. Men tænker at bruge den under min skaljakke til vinter, når det bliver rigtig koldt og vådt. Det fede er jo, at den fylder og vejer så lidt, så den er let at have med i tasken.
Designet til kvinder er helt i top og farverne er fine. Noget jeg sætter pris på, da jeg ikke kun bruger denne jakke på fjeldet men også på arbejde og i byen.
Patagonia Nano Puff jakken er virkelig behagelig at have på, materialet er meget blødt og lækkert, selv hvis du bare har en T-shirt under. Du har bestemt ikke lyst til, at tage den af igen.
Det bedste: Vejer lidt, fylder lidt, vand- og vindafvisende, og lækkert materiale.
Det værste: Har intet negativt at sige.
Målgruppen: Dig der sætter pris på kvalitet og som ikke gider fryse. Om det så er på fjeldet, i skoven eller på gågaden.
Overordnet: Virkelig lækker fiberjakke der vejer lidt, fylder lidt, er varm, har et godt design og fine farver.
Patagonia Nano Puff Jacket
Pris ca kr. 1499,- kr
Produktet er venligst udleveret af Patagonia
Vores vurdering: 5/5
Pros
Vejer lidt, fylder lidt, vand- og vindafvisende, og lækkert materiale.
Cons
Har intet negativt at sige.
Skriv et svar