Patagonia Exosphere minder ved første øjekast om en jakke beregnet for den moderigtige snowboard/skikører med sine to horisontale brystlommer og afslappede look. Men bag det fede design gemmer der sig en meget teknisk, hard-shell jakke for den krævende bruger.
Patagonia Exosphere er jakken for alpine klatrere, bjergbestigere og skikørere som færdes i specielt barske omgivelser, og har brug for en jakke der holder alt det vejrguderne smider ned på dem ude. Men misforstå ikke, jakken kan bruges til alt, og af alle kvalitetsbevidste outdoor-entusiaster.
Jakken er en 3-lagsjakke, der giver høj slidstyrke og lang levetid for membranen, da den på beggge sider er beskyttet mod slidtage. Membranen er Patagonias egen H2NO, der blot dækker over begreber som vandtæt og åndbar. Slidstyrken er der ikke noget at sætte en finger på, men åndbarheden er ikke det bedste jeg har oplevet i en skaljakke.
Her har vi med en enormt alsidig jakke med gennemarbejdede løsninger at gøre. Hætten er rummelig med plads til en ski, cykel eller klatrehjelm, og har gode justeringsmuligheder så man har mulighed til at lukke godt til i blæst, regn og snevejr. Lynlåsen er beskyttet af smarte dobbel-stormflapper som hindrer vind og vand fra at komme ind. På indersiden af jakken er der en enkelt lille lomme til mobiltelefon, tændstikker og andet der skal holdes tørt. Exosphere har generelt et god snit, men fordi justeringselastikken er placeret helt nederst på jakken, sammenlignet med Arcteryx Alpha SV, der den sidder lidt højere oppe bliver det lige rigelig plads for en tynd skid som mig. Det har dog sine fordele ved at det er rigelig plads til varmt tøj under jakken i koldt vejr.
Til trods for sit minimalistiske design vejer jakken 615 gr., som gør at den sammenlignet med sin storebror Patagonia Super Pluma (400 gr), eller Arc’teryx Alpha SV (480 gr) må siges at være en af sværvægterne i klassen. Den er derfor blandt de tungeste, men giver igen ved at være ekstremt slidstærk og modstandsdygtig i alt vejr.
Designets op- og nedture
Det fede design som gør jakken så unik, er desværre også det som har været det største minus jeg har oplevet i testperioden. Gode, let tilgængelige stiklommer med rigelig plads er et af minimumskravene ved en allround skaljakke, da jeg er afhængig af at kunne opbevare hue, handsker, kompas og andet udstyr let tilgængelig under bevægelse.
Patagonia har valgt at prøve noget nyt (fred være med det), og designet horisontale brystlommer som bare ikke er særlig praktiske eller tilgængelige, og som jeg hurtig stoppede med at bruge.
Jakken har også to små stiklommer der bedst fungerer som håndvarmere. Selv om Patagonia siger at de ikke sidder i vejen for hoftebæltet, så oplevede jeg det stik modsatte og derfor er de heller ikke et egentligt alternativ til de horisontale lommer til opbevaring af dit grej.
Det bedste: Jakkens fede look, slidestyrke og robusthed
Det værste: Horisontale brystlommer, jeg savner et par rummelige stiklommer og vægten
Målgruppe: Friluftsmennesket som stiller høje krav til en skaljakke som kan bruges til det hele
Overordnet: Til trods for sine små ”flaws” er Patagonia Exosphere en vanvittig fed jakke, men når man konkurrerer i hard-shell klassen skal der meget til at nå helt op. Da kvaliteten generelt er meget høj, og producenterne ”låner” gode løsninger af hinanden er der tit de små detaljer der skiller den gode jakke fra den perfekte jakke.

Patagonia Exosphere








Leave feedback about this