”Det ligner lidt Everest Base Camp”, var min første indskydelse da vi løber ind i nightcamp efter dag 1. Jeg har aldrig været i nærheden af Mt. Everest, men jeg tænkte at det godt kunne se sådan ud. Telte spredt ud over det hele fyldt med folk på eventyr.”
For et år siden havde jeg kun haft et find-vej-i-Danmark O-kort i hånden. Siden da har jeg løbet Sydfyns 5 daws og de fleste AR i DARU-cuppen. I weekenden løb jeg 35 km O-løb i skoven (og vandet) omkring Silkeborg, til Nordisk Extrem Maraton (NXM) 2016. Et O-løb fordelt over to dage, hvor man skal have alt sit grej med sig. Overnatningen foregik i en hyggelig nightcamp, med alle de andre deltagere.
Det hele startede med at jeg skulle have været til Bornholm og klatre, men det blev forpurret af en spirende ide om NXM. Problem nr. 1: Jeg havde ingen makker. Efter at have forhørt mig lidt rundt omkring, fandt min klatremakker en hun havde gået på højskole med, der gerne ville med ud på eventyr. Lidt skræmmende at skulle løbe ca. 50 km med en man aldrig har mødt, hvor man samtidig skal blive enige om hvordan navigationen skal fungere.
We get lost in the woods looking for adventure
3, 2, 1, GO! Så var det bare om at få rullet kortet ud og finde sig selv på det (lettere sagt, end gjort). Det var meget rart at hvert hold fik to kort, så vidste jeg også hvor vi var henne. Taktikken lød på at løbe sikkert og at vi begge to skulle læse kort (og blive placeret i den bedste halvdel af feltet).
Vi blev ført ind i skoven af banelægger, Henrik Leth Jørgensen på cykel (ca 500 m), og var derefter overladt til os selv. Post 1 og 2 blev fundet i fællesskab med de ca. 20 andre hold på x35s. Derfra og frem kom der god spredning på holdene, så man løb ikke blindt efter andre til posterne. Ved de poster vi delte med x50 og x70, var der naturligt flere folk i området.
Afsted ud på eventyr i landskabet. Post 3-6, blev fundet uden de store vanskeligheder. Ved post 6 bliver vi overhalet af en hel del hold, hvor til min makker konkludere at vi må have været hurtige på de første poster. Nix, vi er bare blevet overhalet af x50- og x70-holdene..
Inden starten på dag 1. Det er mig yderst til venstre med en banen i rygsækken.
En svømmetur midt i byen
Post 7 og 8, var i et stryg (?) inden i byen. Et vandløb, med rigtig meget strøm i. Tasken blev sat på bredden også ellers bare ud i det. Jeg var ved at skvatte op til flere gange på de glatte sten kombineret med strømmen. Meget tilskuer venligt, hvilket folk også havde benyttet sig af.
Lidt (meget) våde sokker og bukser rigere, var det fluks op ad jordens stejleste trappe til post 9.
Stryget hvor post 7 og 8 skulle klippes. Man kan næsten fornemme hvor meget strøm der er i vandet.
Nye venner og flotte post-placeringer
Post 12 og 13 lå på en udløber, hvilket betød til toppen endnu engang. Her stødte vi ind i et hold fra Århus, som vi resten af løbet mødte flere gange. Vi roder dog lidt rundt efter post 13, da der åbenbart var mere end en udløber.
Dagens flotteste post-placering går til post 15 og 16. Placeret på to små ”bjerge”, havde man udsigt til søer og skov så langt øjet rakte. At det var et mareridt at komme op og ned igen, også lige engang til, var en mindre detalje.
På en lille ø var post 18 placeret. Af med tøjet og tasken i en sortsæk også ellers afsted i mormor-svømning. Vi havde nær glemt at klippe posten. Det var kun fordi vi faldt over den, at vi kom i tanke om at vi skulle klippe en post på øen. Det var meget heldigt at vi fik klippet den, da der var 1 times tidsstraf for hver manglende post. Med fast grund under fødderne igen, kom vi i tøjet og fulgte ellers bare stien videre ud i terrænet.
Now we are lost in the woods
Jeg kan ikke løbe et O-løb uden at bomme vildt og voldsomt på en post. Det skulle vi heller ikke være foruden her. 25 min smed vi på post 20. Faktisk fandt vi 3 poster der ikke tilhørte vores bane inden vi fandt vores egen. Meget imponerede. Da vi fandt den tredje der ikke var vores, kunne jeg have spist mit kort i ren irritation. Ud på vejen igen, løbe op og se om den sti der var på kortet fandtes i virkeligheden. Tjek. Retur til trekants-krydset, der bare ikke var en trekant i den virkelige verden. Ind ad stien igen, hvor vi denne gang løb længere ind, mens vi kiggede venstre efter en slugt. Wuhuu! Der var den, gemt nede i en fin slugt.
Klip post, mad, kakao og ned i posen
Bjergvandringen var slet, slet ikke slut. For lige at spare et par meter løb vi direkte op ad et “bjerg” til post 22. Jeg kravlede næsten op, da jeg blev ved med at glide baglæns. Lesson learned: Trailsko må være vejen frem.
Post 23 stod på hjørnet af marken hvor vi skulle overnatte, så den blev fundet meget let, også var der ellers en lille slutspurt mod målposten!
Efter at have fået pusten i mål var proceduren som følger: Slå telt op, mad, kakao og ned i posen.
I nightcampen kørte jeg komfort-adventure-stilen med et tykt oppusteligt underlag og dunpose. Til sammenligning kørte min makker et 3 mm underlag og den tyndeste og mindste Harald Nyborg sovepose.
Dag 1 blev gennemført i 5.22.50, hvilket var 1 time langsommere end vi havde forventet. Tilgengæld havde vi heller ikke forventet bjergbestigning. 🙂
Nightcamp. Der var telte i alle farver, former og størrelser.
Endnu en dag i sporet
Kl. 06:00 begyndte de første at rumstere i campen, da x70 skulle ud på eventyr igen allerede kl. 7. Vi slumrede videre i teltet til kl 07:30, hvor det til sidst var som en lille sauna.
Starten på dag 2 var knap så kaotisk og vi fandt os selv på kortet noget hurtigere. Post 1 var placeret næsten ved siden post 20 fra dagen før, så den blev hurtigt klippet.
Vi tog en chance og løb relativt lige på post 2, med 2 veje som opfang. Det gik overraskende godt. Ved post 3 løb vi igen til den forkerte slugt..
På dag 1 blev vi skånet for mudder og vand i alt for store mængder, på vejen til post 6 indser vi hurtigt at det bliver vi ikke i dag. Vi løb relativt lige på post 6, men da den står i grøft med bevoksning rundt om, går der ikke mere en 10 sek før vi har meget våde sko. Selv får jeg hoppet ned i nærmest alle mudderhuller. Da vi ikke helt kan finde den bliver vi enige om at gå efter lyden af mennesker, da bevoksningen er så tæt at vi ikke kan se posten. Med våde og mudrede sko løber vi videre.
Mudder er godt for helbredet
Fra post 7 til post 9, er det et stort mudderbad. Jeg når lige at få deja-vu til 1864-AR, inden jeg står i samme situation. Mudder op til hoften, mudder i ansigtet og mudder så langt øjet rækker. Da vi ikke er blandt de førende hold, er der blevet lavet en fin sti gennem sumpen der er lige til at følge. Vi når også at svømme over en lille å (flod) der er for dyb til at man kan gå over. Da jeg hopper i får jeg slugt en lille mundfuld vand, hvilket senere har resulteret i en rumlende mave.
Vand, svømning og en lang omvej
Noget af det sjove ved AR/O-løb/adventure-gøgl, er alle de mærkelige steder hvor det pludseligt er i orden at løbe. Som fx post 12, der er placeret i en tunnel hvor der løber vand igennem. Så er det svært ikke at trække lidt på smilebåndet.
Dag 2 bød på hele 2 vandpassager: fra post 14 til 15 og fra post 16 til 17. Da der alligevel var tørt tøj i mål, valgte vi at hoppe i baljen med tøj og sko på.
Dagens flotteste post-placering går igen til post 15 og 16. Placeret på to toppe, med de flotteste udsigter. Med solen der skinnede og udsigten tog vi lige en lille pause for at nyde det.
Ingen dag uden en post-bommert. Ved post 18, er vi længere fremme på kortet, end i virkeligheden. Det resultere i at vi får en lille ekstra tur på 15 min rundt på en pynt..
Vi er slet ikke færdige med at lege i vand. Post 19 var placeret mellem to pynte, så fik vi lige vasket bagdelen endnu engang.
MÅL!
Post 21 vælter vi over ved et tilfælde. Lidt undrende over at den var lige der, løber vi let til post 22 og derfra er der dømt slutspurt til mål. Vi havde et mix-hold lige i hælene som vi i det mindste skulle i mål før end.
Dagens etape blev gennemført i 4.20.58. Den samlede tid blev 9.43.48. I alt bliver vi nr. 12 ud af 20 startende hold.
Vil du med ud på eventyr?
Konklusion efter målgang: Kanon lækkert løb, fede omgivelser og natur. Stort klap på skulderen til Racing Denmark! Jeg er vild med aspektet i at man skal have alt sit grej med rundt. Det giver et herligt nørde-aspekt med at pakke så let som muligt. Hvis jeg kommer afsted næste år, så er optimerings-listen i hvert fald lavet. Samtidigt bliver løbet en lille ekspedition, fordi man løber afsted og slår lejr, for derefter at løbe hjem igen dagen efter. Det synes jeg er genialt.
En ting der er helt sikkert: Jeg er så klar på næste år! Så vil du være min makker? Måske på x50?
Tak til Racing Denmark, for udlån af billeder.
http://racingdenmark.com/
http://racingdenmark.com/content/category/3-nordisk-extrem-maraton2
| Annonce |
Skriv et svar