Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.

- Editor Rating
- Rated 3.5 stars
- Very Good
- The North Face Low Pro Hybrid Jacket
- Reviewed by:
- Published on:
- Last modified:
The North Face Low Pro Hybrid Jacket er helt kort fortalt en dunjakke designet til aktivitet I sneen på skitouring. Men kan den så bruges til traditionel friluftsliv og til at holde varmen en almindelig råkold dansk vinterdag. Ja og måske må blive mit korte svar. Læs mere og læs hvorfor The North Face Low Pro Hybrid Jacket er en jakke med et bredt anvendelsesområde og alligevel ikke den optimale dunjakke til hverdagen en dansk vinter.
Materialerne
Da jeg pakkede jakken ud første gang var det med den her følelse af at stå med kvalitet i hånden. En dunjakke der føles enormt blød, med lynlåse der bare glider nemt og et yderstof der med sine 15 denier følger jakkens bevægelser uden at virke klodset. Dog heller ikke med den wow effekt der er på f.eks. Mountain Hardwear Ghost Whisper jacket eller Yeti Mode dunjakkerne. Bare almindelig lækkert.
Jakkens detaljer
Materialet:
Ydre: 100% nylon ripstop, 15D, 35g/m2
For: 100% nylon taffeta, 40D, 50g/m2
Isolering: 800 fill power goose down
Vandafvisende
Meget åndbar af en dynjakke at være
Elastik ved håndled og hætte
Sikkerhedsloops til radiomodtager (ja jakken er tiltænkt nichebrug)
2 håndvarmerlommer med lynlås
1 napoleonslomme med lynlås (uhhh det kan jeg rigtig godt lide)
Kan pakkes væk i en af lommerne
Indstillelig snøre ved hoften
Der hvor The North Face Low Hybrid Jacket adskiller sig fra en traditionel dunjakke er via det fleece som The North Face har sat ind for at gøre jakken en smule åndbar. Det er samme princip som jeg tidligere har skrevet om i Rab Stretch Generator jacket, hvor det virker helt igennem fornuftigt. Det går det for så vidt også i Low Hybrid Jacket, såfremt dit hovedformål med jakken er at tage på tur i sneen med dine ski under fødderne, eller andre aktiviteter hvor det er så koldt at du har behov for en dunjakke, men alligevel så varmt så du ska af med noget damp fra din svedige krop. I så fald er The north Face Low Pro Hybrid totalt spot on.
Men det er de færreste af os der køber en jakke til 2.000 kroner og alene har tænkt os at bruge den til sådanne formål, derfor er min test og vurdering af jakken for en stor dels vedkommende rettet mod almindelig dansk friluftsliv og de glæder du har her. Så hvordan klarer The North Face Low Pro Hybrid Jacket sig så her?
På tur med jakken
Personligt synes jeg jakken bliver for stor og fyldig til at jeg ville gå med den under en stor rygsæk på mine ture. Selv i minus 15 grader kan jeg sagtens klare mig med mindre tøj på, når blot jeg er i bevægelse. Når der så er pausetid trækker jeg min dun eller fiberjakke frem for at holde varmen når jeg sidder stille. Her kan du sagtens bruge jakken fra The North Face, men blæser det kraftigt skal du passe på med at sidde i vinden så du bliver kølet ned via kold luft i siderne hvor jakken som nævnt kun er foret med fleecemateriale. Som jakke til pauserne og campen på vinterture ville jeg gå efter noget der lukker helt tæt når først det er rigtig kold vinter.
På dagsture med lille rygsæk synes jeg jakken giver mest mening, her kan jeg sagtens have den mindre rygsæk udenpå min jakke uden at det føles helt galt og her kommer udluftningen til sin ret. Bare vær opmærksom på de samme udfordringer når du står stille som jeg lige nævnte før.
Op og ned på detaljerne
Der er et par detaljer jeg er helt vilde med. Den ene er valget af lynlåse. De virker bare. Hver gang. Ikke noget med at de er træge at åbne og lukke og så har jeg ikke oplevet at den sætter sig fast i stoffet en eneste gang.
Jeg kan også helt vildt godt lide løsningen omkring ærmerne, hvor du har elastikken nogle centimeter inden under ærmegabet. Så bliver der lukket af for kulden og det lille stykke der fortsætter ud over hændledet giver en ekstra lille beskyttelse mod vejr og vind. Nogle jakker en elastik helt ude ved afslutningen kan god have tendens til et koldt lille område der ved håndledet. Det har The North Face løst elegant.
Så er hætten til gengæld ikke altid et lige stort hit. Manglen på indsnørringsmuligheder gør at du får kold luft ned omkring halsen uden at kunne lukke godt nok af. Så bered dig på halstørklæde eller i det mindste en buff omrking halsen når det er koldest.
Ville jeg vælge jakken selv?
Som hverdagsjakke du hiver over en T-shirt, der duer The North Face Low Pro Hybrid Jacket bare ikke. Det er simpelthen for koldt med den friske lut i siderne. Jakken er designet til aktivitet under meget kolde forhold – og her fungerer den også bedst. Så for mig at se er The North Face Low Pro Hybrid Jacket et snævert produkt, der bestemt ikke henvender sig til mainstream forbrugeren. Men skal du ud hvor det er koldt og kunne holde varmen i et miks mellem aktivitet og stillestående passivitet, så rammer The North Face ret godt med deres Face Low Pro Hybrid Jacket.
[sc:shopoutdoor ]
Skriv et svar