Når løb giver svedige håndflader6 min læsning

Det her indlæg er overraskende nok blevet svært for mig. Jeg lovede Bjarke, ophavsmanden bag Grejguide.dk, dette indlæg tidligere, men det blev skrevet om igen og igen, hele tiden med argumentet at det simpelthen bare ikke var godt nok. I går aftes slog det mig så, at det handlede om usikkerhed og frygten for at fejle. Shit, skulle det ramme mig?

Indlægget handler om mit mål for 2015 og hvordan I her på sitet kan følge mig. Rimelig harmløst var min egen tanke, så det overraskede mig at det blev så svært. Så nu har målet allerede fået en ekstra dimension – nemlig at forholde sig til egne overbevisninger og mentale begrænsninger. Shit, det lyder helt psykoagtigt og måske er det bare mig der rammes af egnebegrænsninger, som jeg tror handler om frygt for at fejle. Hvis ja, så er det her indlæg og min rejse seriøst fucked.

Drømmen starter i 2013

Jeg har altid løbet i forbindelse med andre sportsaktiviteter, dog uden den store lyst. I 2013 begyndte jeg at løbe, hvor det kun var løb der var i fokus. Jeg startede med løb på strandene på Korfu. Selvom det var korte ture, spirerede drømmen om ørken løb og det mål går jeg efter i år. Mit største mål i 2015 er at gennemføre Atacama Crossing i Chile. Løbet afholdes i oktober og forløber over 6 dage, hvor i alt 250 km skal tilbagelægges. Proviant og udstyr (minus vand og telt) skal selv medbringes under hele løbet. Det bliver uden tvivl min pt. Største fysiske udfordring, som vil flytte mig fysisk og i endnu højere grad psykisk – og jeg glæder mig!

De svedige håndflader!?

Lige nu er listen over hvorfor det ikke lykkes langt større end med hvorfor det skal lykkes og der er en stor risiko for at jeg ikke gennemfører. Og jeg tror det er det der giver mig svedige håndflader. Folk jeg kender har hørt om min drøm, men nu blotter jeg mig for andre og det er med blandede følelser. Lidt angstprovokerende. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg vil gerne grave i det, for når jeg ser på antallet af iværksættere sammenlignet med andre lande, hænger vi lidt i midterfeltet, så jeg gætter ikke kun på det er mig der har det sådan her. En skam hvis der er noget der mentalt der holder os tilbage og gode idéer så ikke får lov at se dagens lys. Jeg hører gerne om dit bud, graver lidt dybere og vender tilbage med en eller anden form for viden.

Hvem er jeg?

Jeg er 39 år, bor lidt syd for København, sammen med familien, et krævende job i mediebranchen som går noget udover 37 timer, andre interesser og venner. Fik døgnet 25 timer var der ingen brok overhovedet herfra. Hvorfor så løbe så vildt et løb? Det oplagte og enkle svar er, at lystbetonede aktiviteter giver mig mere end det tager. Jeg kan lide at løbe og store udfordringer, som dette, kræver meget af mig og det giver et større overskud.
Der er også noget uforløst som jeg ikke kan definere. Rastløsheden og eventyrdrømmen er nok det tætteste jeg kommer på en forklaring. Jeg har drømmen og nu tager modet mig til næste niveau, som er at planlægge, lære og i sidste ende gennemføre.
Selve læringen er vigtig for mig og det er bl.a. også derfor jeg blogger om det. Det tvinger mig til at reflektere over mine tanker og handlinger.

Motivationen

Jeg er en middelmådig løber, som aldrig vil være i nærheden af et vinde Atacama eller andre løb og det der motiverer mig, er naturlig nok heller ikke sejren.

Det der motiverer mig er:

• Processen i forhold til det at gennemføre. Identificere stenene i skoene og få dem fjernet.
• Netværket og det sociale. Ja, løb er en ensom sport, men der er en høj grad af socialt aspekt og netværksdel i det. Der er rigtig mange sten lige nu, som jeg ikke kan løse, uden at opbygge et netværk. Der er så mange passionerede mennesker derude og den her del glæder jeg mig mest til.
• Oplevelserne. Selvfølgelig byder Atacama på en helt vanvittig natur, som bare vil brænde sig fast på nethinden. Hverdagens små oplevelser som uventet opstår, glæder jeg mig ligeså meget til.

Foto: danielle pereira @ flickr.com via CC BY 2.0

Det gode er at jeg ikke starter helt fra scratch. Både mit arbejde og mine tidligere sportsgrene kan jeg bruge meget. Jeg har tidligere dyrket både fodbold og håndbold på højt niveau. I mit voksenliv har jeg dyrket kick- og thaiboxing, så værktøjskassen er ok og der skal nu lægges endnu mere i kassen.

Som løber har jeg også lidt at trække på. Sidste år løb jeg

• Trailman Danmark, 50 km etapen
• Derudover blev det også til trailman winter 2014, summer og winter udgaverne 2015.
• Vikingesporet halvmarathon (det flotteste løb i 2014)
• Salomon Nat Trail på 25 km (damm der er fedt med natløb!)
• Powerrade halvmarathon
• Ruderkongeløbet

Selvom det er blevet til lidt, er jeg fortsat uerfaren løber som laver mange fejl og min krop er endnu ikke vant til belastningen som Atacama kræver. Det skal den gradvis lære. Lige nu er fokus at vænne den til at komme ud og trille 5 gange om ugen. Uge 1 blev til 35 km, hvor 21 af kilometerne blev lagt på den sociale tur Trailman Danmark lavede i Hedeland. Med det løb i baghovedet, er det vist godt der er lang tid til oktober, for kondien var præget af lav løbe aktivitet i november og december, samt god julemad, julefrokost og generelt for meget alkohol. Uge 2 endte i 49 km, uge 3 nogenlunde samme niveau og så ruller jeg ellers 5-10% på hver uge.

Fra København og til Napoli

Lidt for sjovt lavede jeg en løbeplan, helt frem til afgangen, hvor de løb jeg er tilmeldt og har planer om at løbe, er plottet ind. Nu er det en roughly plan og den holder ikke, men gør den, så skal jeg snøre skoene 167 gange og i alt løbe 2.137 km. Det svarer til at jeg løber fra København til Napoli, forudsat at jeg løber gennem Tyskland. Igennem Østeuropa skal jeg 50 km syd for Napoli. Måske jeg burde starte i Napoli og så spæne mod Nord. Så kan jeg også købe noget med, hvis der er nogen der skal have noget med fra Fleggard eller de andre grænsebutikker.
Tilbage til virkeligheden. Fejler jeg? Måske. Jeg håber bare jeg så fejler med en bedre og større værktøjskasse, fremfor alt for store ridser i lakken. Jeg tager i hvert fald chancen og finder så ud af, om værktøjskassen er stærk nok til at samle mig selv op. Ellers gør min familie det.
Vi ses i sporet.