Stille og roligt kravler Polartec Neoshell ind i vores bevidsthed herhjemme. Flere og flere producenter kommer med et bud på en fed jakke i dette (stadig lidt nye?) materiale til vandtætte/åndbare skaljakker.
Med Nabu tager Marmot skridtet videre og tilføjer store dele af indersiden af jakken med Polartec Powerdry-materialet. Helt kort skitseret så betyder det at skallen er vandtæt og ganske åndbar. Personligt er jeg begejstret for Neoshell som materiale og synes det virker rigtig fornuftigt. Liberated by Neoshell kalder Polartec det slev med slet skjult adresse til branchens tunge dreng – Gore-Tex -.
Om jeg føler mig befriet er nok så meget sagt og jeg kan stadig sagtens presse en Neoshell-jakke til det punkt hvor jeg bliver våd indefra af sved.
Og her kommer pointen med Powerdry. Powerdry er små tern på indersiden af jakken der igen skal hjælpe sveden med at komme hurtigere væk fra huden.
Se det er smart til en dag i sommerregn. Kender du fornemmelsen af at have din skaljakke på uden på bare ærmer og T-shirt. Det føles som plastik når den svedige jakke klistrer sig til huden. Sådan er det ikke med Powerdry på indersiden. Det er her og egentlig kun her at jeg mærker en stor forskel frem for andre skaljakker.
Er Powerdry nok i udviklingen til at få mig til at kigge mod en Marmot Nabu Jacket som min næste skaljakke. Tja.. tjo.. og det kommer an på…
Designet til hverdagens helte
Marmot Nabu er en teknisk skaljakke af gode materialer. Men snittet og designet bærer også præg af at henvende sig til hverdagens helte. Jakken har inderlomme og udgang til hovedtelefoner. Det er en praktisk detalje jeg primært har brugt når jeg har brugt jakken i hverdagen til fods eller på cyklen.
Jakken har fine muligheder for at blive snøret ind så den passer netop din facon. Hætten har snøre bagtil og to snore foran. Designet af disse virker rigtig godt. Enderne er gemt væk på indersiden af jakken.
Men modsat min kritik af Berghaus Vapour Storm Jacket tidligere, så er der her sat en snorreluk på ydersiden og mulighed for at regulere fra ydersiden. Det virker gennemtænkt af Marmot.
I livet har du to enhåndsbetjente snorelukkere der giver fleksibilitet i forhold til at kunne snøre til i begge sider alt efter behov. I en jakke der alligevel ikke har fokus på at være letvægts er det en rigtig fin løsning der er hele vejen igennem jakken.
Lynlåsene er igen af den pokkers besværlige slags der er stramme og tæt på umulige at betjene med en hånd. Jeg forstår simpelthen ikke at ikke flere vælger den løsning med stræks vandafvisende lynlåse som Arc’teryx f.eks. benytter i deres Alpha SV jacket?
Samlet set
Får du her en rigtig alsidig og flot skaljakke. Marmot Nabu er ikke rendyrket minimalisme til outdoor men dens detaljer er velvalgte og gør jakken pokkers fleksibel når du skal købe en jakke til både hverdag og friluftsliv.
Jakkens materiale er mindre skalagtigt og lidt tykkere end f.eks. Rab Strech Neo Jacket. Det er nok mest en smag sag om du kan lide dette i en skaljakke. Men det er værd at tage med i overvejelserne. Personligt er det en af de ting der gør at jeg synes jakken stikker mere ud i retning af en hverdagsjakke end en rendyrket outdoorjakke. Men som sagt. Det har ikke indflydelse på funktionaliteten og giver den nok en pænere design og præg end så mange andre skaljakker.
Du får to store lommer samt en udvendig og en indvendig napoleonslomme. Det er alt rigeligt til at holde styr på dit grej. Neoshell membranen fra Polartec holder stadig 100% i mine øjne. Ikke så slidstærk som en Gore-Tex Pro Shell. Men mere åndbar om meget billigere.
I sidste ende har det været en fornøjelse at teste denne jakke og som alt i en gør den det fantastisk godt.
Det bedste: Super lækker som hverdagsjakke og fint brugbar til outdoor.
Det værste: De sædvanlige træge lynlåse
Målgruppen: Du elsker friluftslivet men din skaljakke må også gerne være stilfuld i hverdagen
Overordnet: En virkelig flot jakke, der dog skriger mere storby end norsk fjeld.
Marmot Nabu Neoshell
jakke
Pris ca. kr. 2500
Produktet er venligst udleveret af Polartec
Vores vurdering 4/5
Du kan læse mere om de bedste skaljakker her.
Annonce
Shop kvalitetsgrej her hos Friluftslageret |

jakke








Leave feedback about this