Kong Vinter kræver vinter, og vinter kræver sne – masser af sne. Og det kom der. Med en vejrudsigt lovende -10C og blæst, var vi lykkelige over at vågne kl. 06:00 til vindstille vejr og -3C. Racebeklædningen blev hurtigt ændret efter de nu noget varmere forhold. Et enkelt mellemlag blevet taget fra og efterladt i tasken. Under morgenmaden bliver der bettet på vores finish-tid. Jeg kom med laveste bud, der lød på at vi ville være inde før kl 19 og højeste bud, fra Anders lød på senest kl 20.
I ugen op til blev det livligt diskuteret om pigdæk var nødvendige. Især Lasse, var positivt stemt over for indkøb af mere grej. Efter snak med den danske cykelcross landstræner, blev vi enige om at det var overflødigt, og ikke ville have den store effekt på landevejen.
Roadbooken blev offentliggjort fredag aften, hvilket gav god tid til at se hvilke strabadser vi kunne forvente os lørdag. Resten af aftenen blev brugt på at få styr på energi til løbet, og fyldning af dunke/camelbacks. Vi kørte på energi i form af: Nutella på hvidt brød, Anton Berg marcipanbrød, bananer og for Lasses vedkommende: Gels. I længden blev de vamle og til sidst ligeså frosne som vandet i dunkene. Selv med et alkohol indhold på 3%..
Anders, Lasse og jeg. Foto: Søren Lundgren Nielsen, Kong Vinter 2016
Indtjek og kortudlevering om lørdagen var ganske smertefrit. Der blev tegnet ruter på kortene, og snakket vejvalg. Efter briefingen luntede vi indtil Lyngby torv, hvor starten gik kl 10:00. Det var rart lige at få løbet lidt af nerverne af inden selve racet.
Dagens første opgave lød på O-løb. Her bommer vi ved ikke at tænke på at man kan løbe ”under” stationen. Det resultere i at vi tager vejen rundt om, og hen til post 2, og videre til post 6. Her fra løb vi rundt om Lyngby sø, tog post 3 og 4, inden vi ramte stadionet igen. Lige inden post 7 bliver vi hentet af Doughnut Drengene. Der bliver mumlet om hvorfor de først henter os nu? Det viser sig at de har taget post 3 og 4 inden de begyndte turen rundt om søen. Noget mere genialt end vores plan. Rigtig flot tur rundt om søen. Ting tager sig generelt godt ud i sne og frost. Lidt glat ned af en skrænt, til en post på en lille ø-agtig ting. Lækkert at få sne ind på maven fra starten af. 😛
Ind på stadionet og finde cyklerne og afsted. Vores første MTB post var placeret inde på Fortunfortet, som var en del af Københavnsbefæstning. Som den eneste MTB-O post, kunne vi her lade cyklerne stå udenfor, og til fods navigere gennem de snævre gange, til lyden af klaprende cykelsko.
7, 9, 13.. Vi har indtil videre holdt os fra tekniske problemer. Vi havde en kortholder der rystede sig løs, og skulle efterspændes et par gange. Ellers var vi fri for større problemer, som punkteringer, knækkede geardrops osv.
Ved post 10 var der vand, men jeg havde ikke rigtigt drukket noget. Efter post 11 erfarede jeg dog at mine dunke var mere elle mindre bundfrosne (damn you, frostvejr). Herrerne havde været smarte og fyldt vand ved posten. Det blev også hurtigt erfaret at camelbaks ikke er det smarteste udstyr i frostvejr. I løbet af no-time var mundstykke og slange bundfrosne, hvilket de forblev resten af racet. Inden løbet havde det også været oppe at vende flere gange, om det overhovedet var smart i frostvejr. Lesson learned!
Post 5 var placeret meget fint på toppen af et mindre bjerg. Her var det 2 skridt op og glid halvandet tilbage. :s
Videre nord på til TA1. Her var der start for O-løb og klatreaktivitet. Klatreaktiviteten var to wire spændt over en vej. Man gik på den ene, og holdt fast i den anden. 70 m lang og 10 m over jorden. Min højdeskræk var max presset halvvejs, hvor armene begyndte at blive trætte og hænderne ligeså langsomt begyndte at krampe. O-løbet første os helt ind på slotspladsen af det renæssance byggede Frederiksborg Slot, derfra videre rundt om slotssøen. 500 m efter vi er løbet ud af TA1, til O-løbet, bliver Lasse stille indhentet af en snigende krampe, der bliver ved med at nive i baglåret. Den skal vise sig at blive en fastmakker på resten af løbeetaperne. Da mine ben var i løbe-mode, overtog jeg Lasses taske, for lige at spare ham for de ekstra 1,5 kg på ryggen. Her viste taktikken med kun at køre med to tasker at være et godt valg.
Tilbage til TA1 og hente cykler. Sneen var begyndt at dale, og det havde lagt sig som et fint lille (KOLDT) lag i cykelskoene (næste gang: vend skoene om). Fyldning af dunke. Slush-ice er sjovt nok i starten, men til sidst er det mest en pestilens. Alt andet begyndte også at fryse. Nutellaen blev tyg-bar og marcipanbrødene kunne næsten splintre. Dette efter 3,5 time i kulden.
Inden post 25 havde vi lige et stop, med tænding af pandelamper, cykellygter, og hvad der ellers kunne lyse os op på landevejen. Gemini’en viste virkelig sit værd og det skulle blive bedre i skoven.
To cykelposter også til TA2, hvor det nu var bælgmørkt og tid til O-løb i skoven. Her viste Gemini’en sig fra sin bedste side ved at lyse hele skoven op (det føltes sådan). Jeg blev til trækhest, og dirigeret præcist bagfra af Anders. Der blev løbet på alt muligt, bl.a. optil flere frosne mosehuller. Det havde helt klart været hurtigere, hvis vi havde ramt det i dags lys. Alt taget i betragtning, var der få fejl-løb. Om ikke andet bliver man lidt glad i låget af at løbe rundt i bælgmørke og ikke kunne se andet end sneen der daler i skæret fra pandelygten. Mellem post 8 og 9, blev jeg et kort sekund i tvivl om vi havde mistet Lasse, da der ikke var nogen pandelampe lige bagved. Han havde heldigvis bare sat tempoet ned og peget lygten ned i jorden.
Tilbage i TA2, bliver der tømt slushice ud og saftevand i igen. Det blev peppet op med lidt ekstra pulver-saft for at øge sukker koncentrationen. Vi fik et prik på skulderen fra en official(?) der mindede os om at det er blevet godt glat og fedtet på vejene af sneen.
Klokken havde passeret 17:30, og jeg var stadig optimistisk på at vinde morgen-bettet. Med det in mente svang vi os på cyklerne og afsted mod MÅL!! De 11 poster strakte sig fra Farum til Lyngby. Min hjerne kunne dog ikke helt forstå at der var så langt hjem, så der bliver lagt optimistisk ud, med godt humør og fart i benene. Benene var lige så stille blevet bedre og bedre gennem dagen. Efter et par poster indser min hjerne og krop at der er laaaaaaaaangt hjem. Tempoet bliver sat lidt ned. Og vi ruller stille, men sikkert der ud af. Posterne var primært placeret i skove, så med de knap 950 lumen min lygte kunne præstere, var jeg selvskrevet til at trække i skoven. Post 35 bliver klippet og der er nu 36 og 37 tilbage. Det burde være lige til. Vi får kørt for langt, og cykler lidt frem og tilbage, kortlæsning, lidt mere cykling, kortlæsning igen, diskussion om vi overhovedet skal klippe de to poster, inden vi i stedet ender ved post 37 i stedet for 36. Om det er før eller efter post 36 kan jeg ikke huske, men over et mindre bjerg skulle vi igen. Her var en herre meget flink at bære min cykel op, mens jeg selv fik møvet mig op på toppen. Turen ned blev på bagdelen, med cyklen i hånden. Det har været et smukt syn. Post 36 bliver klippet, også skulle vi bare retur af hvor vi kom fra. Vi får desværre valgt den forkerte sti, og er nødt til at vende og cykle retur til T-krydset. Post 37 klippet også er det bare mod mål!
Efter 11 timer 48 min i ilden, var det en lettelse (på den gode måde) at klippe målposten! I mixrækken bliver vi nr. 12 (http://www.ar-union.dk/Race/Resultater/49).
Selv med realistiske bud på finish-tider, var der nu alligevel ingen af os der havde regnet med et halvt døgn. Efter at have spist de resterende Nutella-madder, blev bilen pakket og næsen vendt mod Oure, hvor vi tjekkede ind kl. 02:00… Zzz
Hvad har vi lært på de 12 timer? Efter sammenligning af vores vejvalg, med vinderholdet, Doughnut Drengene (http://udafkomfortzonen.dk/2016/01/kong-vinter-2016/). Kan vi se at vores vejvalg ligger tæt op ad deres. Ud over at de løber/cykler hurtigere end os, tager de oftere store veje med nem navigation, hvor vi har en tendens til at tage den korteste vej, men med mere snørklet navigation.
Foto: Anders Lau Nielsen, Kong Vinter
Der udover skal der prioriteres at tegne ruter ind på MTB-O kort. Dette inkludere at vi alle tre tegner ruter ind, og ikke bare Anders.
En ny ting vi fik afprøvet var at køre med to kortholdere. En til kort og en til roadbook. Det fungerede fint, til næste gang vil det afgjort være en fordel at skrive i roadbooken hvornår der skal skiftes kort.
Vi har kun fået mod på flere timer på cyklen og i løbeskoene, så den 5. marts er vi klar igen til Lillebælt Adventure Challenge (http://www.ar-union.dk/Tilmelding/Index/52) og (forhåbentlig) resten af DARU cuppen!
Kong Vinter: https://www.facebook.com/kongvinteradventureracing/
[sc:shoptrailrunning ]
Leave feedback about this