Til oktober skal jeg løbe mit første ultra løb, som er en del af Trailman serien. Området der skal løbes i, minder i høj grad om det 1.etape på Sjælland bød på. Pga. forberedelser til strandløb, vidste jeg at terrænet ikke var det jeg havde flest kilometer i stængerne af. Så det helt store spørgsmål var selvfølgelig: Hvor tæt er jeg på?
15. juni fik vi skudt hul på Trailman Denmark 1. etape på Sjælland i Geel Skov. Samme crew som stod bare Garmin Winter Trail i 2013 og i starten af 2014 anført af Thomas Dupont. Siden løbet i 2014 havde crewet arbejdet med et nyt navn og løbskoncept, og de havde ikke sparet på krudtet på at profilere sig som en af løbsarrangørerne der vil flytte trail løb til nye dimensioner. På facebook havde de også slået på, at det tekniske og fysiske var skruet i vejret, samtidig med fokus på naturen og det sociale.
Udover det nye navn Trailman Denmark, var løbet delt op i etaper, hvor der kunne optjenes point. Løbene vil desuden blive udformet som en cup, dvs. alle løbere vil få tildelt et antal point efter placering i hvert af løbene. Vinderen får 1 point, nummer to får 2 point osv. Pointene fra de tre bedste placeringer tæller i den samlede stilling. Det gjaldt altså om at få ravet færreste point til sig. .
Så på stort set alle parametre var overlæggeren løftet. Så det var interessant om de også havde flyttet sig, siden deres udmærket winter edition
Til dem der ikke har løbet deres løb før, er der to muligheder: 6 og 12 km, med undtagelse af løbet i oktober der har flere længder.
Vejret var publikumsvenligt med blå himmel og bagende sol. Så stemningen var høj, da vi landede på toppen af Geel bakke. Allerede fra parkeringsområdet var der god guidning til selve løbsområdet og vi fik en smag på en del af ruten. Det så fedt ud. Selve start og mål området var placeret ved Holtekollen. Holtekollen er en særdeles kendt kælkebakke om vinteren og på en god sommerdag, minder området om en smuk svensk skov. Er man knap så idyllisk, så kan man vel bare kalde den stejl, lang og en ordentlig motherfucker. Til dagens anledning var den dekoreret med bannere fra løbets sponsorer og endnu værre, også med samme hvide markering som resten af ruten. Hvad dælen? Den var god nok. Holtekollen skulle betrædes hele 6 gange ved 12 km ruten og 3 gange ved 6 km. Ruten var lavet så en omgang var på 3 km og skulle gennemføres henholdsvis 2 eller 4 gange.
Ruten
Ruten startede forholdsvis bredt de første 700-800 meter, hvorefter den gik over i single track, for så at gå direkte ud midt på Holtekollen, hvor ruten først var ned, så op (derfor 6 gange i alt). Som noget ekstra ordinært var der mulighed for bjergpoint, for hurtigst tid op ad Holtekollen. Ærligt, jeg fangede ikke præmien for hurtigste tid eller hvem der vandt. Den smuttede og beklager til den der har rendt med bjergpointene – det er simpelthen gået forbi min næse. Sorry, men jeg var sgu presset da jeg kom i mål.
Herefter gik ruten over i singletrack igen, så tilbage til målområdet og så en ny runde. Hver runde målte jeg var +3 km, og jeg målte ruten som samlet 13,09 km. Skal man sige noget negativt om løbet, så er jeg størst tilhænger af en rute fra A til B, modsat 4 gange A til B. Omvendt, når Holtekollen er så fed som den er, så er det også nærliggende at lade den fylde så meget som den gjorde.
Løbet gik i gang og Team Full Perfomance satte tempoet. Jeg selv løb og hygge sluderede med Pede fra Le Fix. Det fungerede også, indtil vi ramte Holtekollen. SLAM! Jeg hang meget godt med opad, men regningen der skulle betales på toppen var for stor. Jeg vidste at der ikke var så mange højdemeter i stængerne, men ikke desto mindre kom det bag mig på hvor hårdt det. Allerede så tidligt i løbet var min puls stukket helt af. Jeg kunne høre Pede rendte rundt og talte til mig og først ved svinget 40-50 meter efter toppen, tror jeg han fandt ud af at han mistede sin følgesvend. Forsvarlig træningsstruktur i forhold til forberedelse? Ikke helt!
Jeg brugte det meste af runden på at lande pulsen igen, og det var ikke det nemmeste. Holtekollen var ikke den eneste stigning. De andre stigninger var spiselige, men når man lige havde flået lungerne direkte ud af brystpartiet, så hjalp de heller ikke med at få pulsen ned igen. Jeg besluttede mig for at blæse på tiden og bare nyde højdemeterne og løbet. Jeg insisterede på at løbe opad af samtlige stigninger og det tror jeg ikke er det smarteste. Jeg så rigtig mange gå op ad de stejleste bakker, for så at sætte tempo på når de kom op. De løb langt hurtigere end jeg gjorde. Hvordan deres runde tider er ved jeg ikke, men jeg kan se at jeg taber tid ved hver runde. Så noget gør jeg forkert.
Tilbage til løbet… i målområdet var der proviant i rigelig mængder i form af vand, cola og energibarer. Pga. Varmen var der utallige opfordringer til at indtage rigeligt med væske – fornuftigt! Selvom store dele foregik i skygge fra træerne, så var der også strækninger direkte i solen. I målområdet var der også musik og opmuntring fra speakeren, det er nu god lir og med til at piske en stemning op. Trailløb er ikke den mest publikumsvenlige sportsgren der findes, men dagens løb var forholdsvis velbesøgt og masser af klapsalver og opmuntring. Fortsæt endelig med det!
Efter de 6 KM var der tyndet noget ud i feltet, hvilket gav plads på især single trail stierne. Det var nu ikke fordi de var umuligt at komme frem, for folk var gode til at gøre plads. Desværre var det ikke fordi benene havde super meget lyst til at eksplodere i et sandt fartsymfoni. De havde ikke dagen.
Jeg nåede aldrig at blive super gode venner med Holtekollen og motionist med stort M. Jeg løber primært mod mig selv og tager oplevelserne. Og når man alligevel ser Team Fullperfomance ved start området, så er det alligevel bare nyde at se dem løbe. Det er fascinerende og det går stærkt. For dem der går efter podiepladserne, var der ikke de store overraskelser. Især ikke på herresiden.
Løbets vindere
Mand 6 KM.
1: Kasper Laumann Hartlev, Full Perfomance.
2: Kristian Laumann Hartlev, Full Perfomance.
3: Mads K. Larsen, FIF Hillerød
Kvinder 6 KM.
1: Anja Julie Huusom
2: Marianne Bastue
3: Pernille Østberg Hansen
Mand 12 km.
1: Christian Madsen, Full Perfomance
2: Jørgen Gjørup
3: Lars Kamarainen, Sparta.
Kvinder 12 km
1: Lene Sjö, AC Pain
2: Vanessa Salinas
3: Anne Fabricius
Præmier til ovenstående og point til Trailman serien. Stærkt. Imponerende så hurtigt det går!
Masser af lodtrækningspræmier
Udover præmier til vinderne, var der også lodtrækningspræmier. Det fungerer sådan, at man afleverer sit startnummer og så trækkes der lod. Fede præmier. Det er dog ikke alle der er ligeså hurtige som de nævnte vindere og lodtrækningen sker allerede når ca. halvdelen er kommet ind. Det er måske fornuftigt nok, eftersom der kan være lang tid mellem den første og sidste og især når der både løbes 6 og 12 km. Men kunne man gøre det, så dem der fortsat var på ruten også fik en fair chance, så er løbet virkelig i verdensklasse (øhhh… jeg har aldrig løbet udenfor DK, så tag det lige som en talemåde!). Men måske kunne man trække lod på nummeret. Elektronisk burde det være muligt at se om det er en der er kommet i mål eller en der fortsat er på ruten. Er vedkommende kommet i mål og kørt hjem, er det ok at lade præmien gå videre. Er det en der fortsat kæmper på ruten, så er det en meget god en at løbe i mål til. Bare en tanke. Der er dog alligevel en god ting ved at være i det tunge felt af løbere. Der er rigtig mange i målområdet, der står og klapper en det sidste stykke. God stil! Og ja, indimellem falder der også en præmie af til dem har fået lidt mere tid i sporet – endnu bedre stil!
Som noget nyt var der mulighed for at låne trail sko, som var stillet til rådighed for en af løbets sponsorer Brooks. Jeg lånte ikke selv sko, men umiddelbart virkede det som om der var vejledning og god stemning. Sidst nævnte var ikke kun ved Brooks teltet, men over hele området. Holtekollen blev hurtigt et træk plaster for at få skudt et billede eller to. Her er folk super gode til lige at hjælpe hinanden og når man så alligevel står og hjælper, så får man også lige en snak om trail, udstyr, forventninger til ruten etc. Jeg har kun løbet 12-14 måneder og nyder det sociale og uformelle.
Det skal lige siges at der tages rigtig gode billede på ruten fra Stine Sophie Winckel og Lars Berlau. Billederne er til fri afbenyttelse på facebook og skal bare deles, tagges og nydes. Her kan man også få en fornemmelse af at det var et hårdt løb, til trods for at løbet må betegnes som et relativ kort løb. Endnu bedre, er det bare at dukke op til august og selv smage på løbet.
Samlet set fungerede løbet rigtig godt, overlæggeren synes jeg er sat højere og de kom i mål. Ruten var teknisk svær og lårbasserne er ømme. Fede og store sponsorerer, hvilket har et internationalt snit. Lækker detalje med at kunne låne og prøve trailsko, især hvis man er nysgerrig efter at prøve trailløb eller vil teste sko. Kan man få gjort noget smart ved lodtrækningspræmierne i forhold til de langsomste, ja, så er der kun tilbage og sige at det er smagssag om man kan lide tanke om rundeløb eller ej. Et gennemført løb, som afgjort er blandt de bedste i landet. Har man mod på trailløb, så er det et fedt løb at kaste sig over, især fordi ruten er så godt markeret. På intet tidspunkt var der tvivl om ruten. Terrænet er hårdt, så har man udfordringer med 12 km på landevej/flade ruter, så får man det i hvert fald også her. Så hellere snuppe 6 km og så tilpasse tempo efter ressourcerne. Ærgerligt hvis man får en skade og musklerne får lov til at arbejde på en rute som denne.
Er jeg klar?
Og til det spørgsmål jeg selv ville havde besvaret. Er jeg klar? På nuværende tidspunkt er jeg ikke. Tiden stank for sindssygt. Jeg tabte virkelig meget tid og led, til trods for at ruten kun var 12 km. Jeg var ikke 100% på toppen inden løbet og kroppen føltes tung, men det er langtfra forklaringen. En stor del af min træning har ikke været i så kuperet trail som Geel skov bød på, især Holtekollen var slem. Skal jeg fremhæve noget positivt i forhold til min tid, så er det at jeg løb mit eget løb. Jeg pressede mig ikke selv over ende og fik en god og lærerig oplevelse.
Teknisk har jeg ikke nok viden om løb i bakker, så der skal fyldes viden på tanken. Lårbasserne kunne da mærkes dagen efter, men ikke noget alarmerende, så den del er egentlig ok og skal nok være klar. Der skal fyldes endnu flere kilometer i stængerne og også mere interval, så jeg indimellem får pulsen banket ligeså højt op i min træning også.
Og den sidste ting er vel at få strategien på plads, i forhold til de voldsomste stigninger. Det er nok ikke alle bakker der skal tages løbende. Ikke før teknikken og kroppen er gearet til det og selv der er det nok tvivlsomt. Slet ikke på de lange ture. Det skal jeg lige have på plads
Det var et rigtig fedt løb. Super vejr, rigtig hårdt og heldigvis meget lærerigt. Der er meget der skal læres og fyldes på og det kom frem i Geel skov – tak for det!
Tak for lån af billeder til Trailman
| Annonce |
Skriv et svar