Løbsberetning: Nordisk Extrem Marathon – XT4210 min læsning

Skrevet af blogger, Jon Nygaard Rahr – http://mygeojournal.wordpress.com/

For år tilbage boede jeg i Silkeborg midtby og kan huske flere gange at være stødt på en flok tosser i mudret, gennemblødt tøj med næsen begravet i et krøllet kort og tilmed udstyret med store rygsække. Det der dengang slog mig var, at uanset hvor smadrede og beskidte de så ud, så var det gennemgående tema et smil fra øre til øre. Du har selvfølgelig allerede gættet at tosserne fra dengang var deltagere i det, der i dag hedder Nordisk Extrem Marathon og som blev afviklet i weekenden d. 31. maj – 1. juni.

Da jeg selv fik muligheden for at deltage i løjerne i årets udgave, så var det alligevel den indre tøsedreng, som fik overtaget og jeg blev tilmeldt XT42 distancen sammen med min gode ven, Jacob Kruse Clausen, i stedet for at prøve kræfter med en af X-distancerne.  Vi følte vi begge, at det var smartest at starte uhyre forsigtigt ud, lure lidt tricks af fra de andre deltagere og kigge på deres valg af udstyr, inden vi selv farede ud og købte alt i letvægt og pangfarver. Da vi begge er meget glade for trailløb, så var det jo helt fabelagtigt, at der nu for andet år i træk, også er mulighed for at løbe uden kort og kompas, men efter en markeret rute.

Op til selve løbsweekenden var der gået en del tid med at overveje hvilket udstyr der skulle med i tasken til nightcampen. 12 kilo var hvad der fra løbsledelsens side var åbnet op for pr. deltager på XT-distancerne og så meget havde jeg da ikke brug at pakke, mente jeg på forhånd. Men også her skulle jeg blive klogere. Deltagerne på X-distancerne slæber jo ALT på ryggen, så ingen muligheder for at pakke masser af lækkerier, hvis kravene til det obligatoriske udstyr også skulle overholdes. Også her skulle jeg blive meget klogere.

Siden Jacobs og mit håndslag om deltagelse på XT42, så har jeg hævet mit o-løbs niveau betragteligt via træningerne i Silkeborg OK, så jeg nu nærmest ser mig selv lidt som en midtjysk Thierry Gueorgiou – dog med et noget anderledes tempo!

Men vi holdt ved beslutningen om at deltage som trailløbere, alt i alt en fornuftig og smart beslutning.

I tiden op til NXM fik jeg problemer med mit højre knæ, som nedsatte træningsmængden en hel del og til sidst måtte jeg bide i det sure æble, tage en voksenbeslutning og ringe til Jacob for at spørge ham om han helst ville løbe marathon til Kalkmineløbet eller NXM? For begge løb kunne jeg ikke klare med min nuværende træningsindsats og tilbagevendende irriterende smerter lige under knæskallen.  Jacob var meget hurtigt til at melde ud, at han da allerhelst ville løbe NXM med mig og sådan blev det.

Jacob og jeg mødtes ved Vejlsøhus og fik afleveret bagagen og gik derefter i gang med at vente, vente og vente. Ventetiden før man skal løbe, synes jeg altid er så langtrukken og man vil egentligt bare gerne i gang.

Jo tættere, vi kom på start stødte der flere løbere til, som lige ville hilse på og snakke inden start. Efterhånden var vi samlet en god løbere, som alle har det til fælles, at vi indimellem samles via Løbeklubben på Facebook.

Løberne på x-distancerne blev sendt afsted med jævne mellemrum, hvilket hjalp lidt på den lange ventetid.

Første etape –

Straks efter starten lå Jacob og jeg i den absolut bagerste del af feltet, hvilket også var planen. Men hurtigt efter starten og den indledende vandpassage ved broen mellem Vejlsø og Brassø, så var vi alene på sporet. Måske nok lidt hurtigt, at vi blev sat, men sådan er det jo ikke at være en hurtig knallert. Det fint markerede spor tog os rundt i Balservig, omkring Avnsø og til friluftsbadet i den østlige ende af Almind Sø. Op til Præstens Bænk, Kroghs Bænk og derefter rundt, op og ned og ind og ud i Vesterskoven. Allan Treschow fra Outdoor Sport Events havde virkelig lagt sig i selen for at lave en afvekslende og, til tider, hård rute.

Efterhånden begyndte vi at få kontakt til andre løbere på sporet og vi var begge rimeligt høje, da det rent faktisk lykkedes at overhale en anden løber. Senere fulgte andre løbere, som vi lige så stille passerede på vej til målet på første etape. Da vi krydsede Gjessøvej lidt syd for Silkeborg Bad var det tydeligt hvor løbsledelsen havde valgt at placere årets nightcamp. Ganske rigtigt på en af engene ved Silkeborg Rideklub.

I nightcampen gik snakken allerede lystigt imellem de hold fra X-distancerne, som var kommet i mål og hurtigt gjorde jeg det klart for Jacob, at jeg var mere end glad for at vi havde holdt fast i beslutningen om at deltage på trailruten. En af dagens poster havde været placeret på Hjejlen, som ankrede op i Gudenå-systemet til ære for NXM. Tak for kaffe, så er det vist i gang med svømmetræningen frem mod næste års deltagelse.

Nightcamp

Folk var allerede godt i gang med at slå deres telte op og vi fandt hurtigt vores bagage og gik i gang med det samme projekt. Jacob havde været ude at investere i et telt, som ikke skulle veje og fylde for meget. Egentligt behøvede vi jo ikke ekstrem-letvægt, idet vores bagage jo blev bragt til nightcampen, men godt grej giver bare lige lidt ekstra til oplevelsen.

Vi tilberedte vores turmad på min medbragte trangia og så indtraf den katastrofen!

Jacob opdagede, at jeg havde glemt pulverkaffen. Jeg havde ikke kalkuleret med, at Jacob ville blive så indebrændt og pigesur, men i et hvert godt makkerskab opstår der jo fra tid til anden kriser og små skærmydsler. Dem kommer man over igen, men det var først da en gut fra naboteltet tilbød Jacob at få lidt kaffe, at Jacob faldt lidt ned igen og blev tranformeret tilbage til sit sædvanlige milde og flinke jeg igen. Heldigvis for vores makkerskab på resten af turen tilbød naboen at holde Jacob forsynet med kaffe indtil afgang næste morgen. For at give Jacob lidt ro til at komme sig over skandalen med den glemte kaffe, så valgte jeg klogelig at gå lidt omkring i lejren og lure lidt på de andre deltagere. Det var de mest utrolige ting, som holdene havde taget med på ryggen og slæbt frem til nightcampen. Et sted sad der to gutter og skålede i rødvin, smagfuldt dekanteret over i en 0.5l colaflaske. Helt fantastisk!

Snart blev det tid til at løbe anden etape, som var lige efter solnedgang og dermed med pandelampen tændt. Fedt spor endnu engang, med gode markeringer og et par dejlige stigninger undervejs i terrænet ved Arnakke og Tranevig.

Da vi returnerede til nightcampen, var det tid til lidt luksus. Jeg havde medbragt 2 Tuborg Classic, men vi måtte begge sande, at det kræver sine mænd at drikke en halv liter øl lige inden sengetid og efter en forholdsvis hård dag på sporet. Hurtigt i posen og godnat.

Udstyrsvalg:

Sko: Salomon Fellraiser

Det var en fejl at tage mine Salomon Fellraiser på. Det må jeg blankt erkende, selvom jeg er utrolig glad for skoen, som virkelig er god på mine løbeture i Kompedal Plantages dyreveksler, skovbund og stier udover hederne. Den groft profilerede sål gav lidt udfordringer på de tørre og hårde stier. Det eneste sted, hvor de kom til deres ret var på de stejle stigninger og nedløb, hvor skoens gode greb gjorde jobbet til UG. Men undervejs oplevede jeg ømhed på hæl og forfod og kæder smerterne sammen med skoens sål og de hårde stier.

Strømper:

Smartwool PhD Medium mini sock

Gør bare jobbet, hver gang. De var egentligt et fejlkøb, men jeg byttede dem ikke grundet dovenskab. Må indrømme, at jeg er super glad for dem. De opnår hurtigt god “arbejdstemperatur” og er meget nemme at træde tørre efter en tur igennem vand.

Løberygsæk:

Salomon Advanced Skin S-lab 12

På et tidspunkt i min korte ”karriere” som løber, gjorde jeg op med mig selv, at jeg ville prøve kræfter med lidt længere løbeture end bare min sædvanlige 21 km rute omkring Thorning og behovet for at kunne medbringe ekstra væske og energi opstod. På Facebook så jeg at Trailløberen ville sælge en Salomon rygsæk billigt og jeg slog til med det samme. Den har jeg været meget glad for, men har opdaget at Ultimate Directions rygsække sidder bedre på min Ritter Sport-formede overkrop, så her ligger mit næste indkøb…måske?

Advanced Skin S-lab 12 giver fin mulighed for at medbringe en del væske, ekstra jakke, energi og hvad der ellers kan passe ind i det store rum på ryggen. Moses Løvstad har tilføjet et par ændringer efter hans valg og det har da helt sikkert givet den noget ”Ultra-patina” på den fede måde.

Energi:

Lørdag: Clif shotblocks Strawberry i rygækkens forlommer og High5 Energy Source m. elektrolytter i væskeblæren. Begge dele gennemprøvet over adskillige træningsture og begge dele er ikke så hårde ved min sarte mave

Søndag: Clif shotblocks Strawberry i rygækkens forlommer og rent vand i væskeblæren.

Etape 2 –

Om jeg sov godt den nat? Næh, vågnede konstant, når naboerne talte i søvne, famlede rundt efter den rigtige lynlås eller på anden vis lavede larm og støj. Så er det altså nemmere at være på Roskilde Festival, hvor man er bedøvet og sover som en baby eller hvor ingen alligevel sover.

Hele campområdet vågnede stille og roligt og pludselig var de første løbere sendt af sted på de lange X-distancer. Jacob fik sin kaffe og så kunne vi ligesom komme i gang med at pakke sammen og gøre klar til afgang på de sidste 18-19 kilometer. Jeg var meget spændt på dagens rute, idet jeg har opholdt mig en del i Vesterskoven på geocaching-ture og husker stadigvæk hvordan bakkerne omkring Frederik d. 7’s høj og Høghs Bænk kan gøre det onde ved muskler og hele respirations-apparatet. Vi startede dog ud med at løbe ruten fra lørdag aftens nighttrail og faktisk var der resten af dagen en del sammenfald mellem de to dages ruter. Det gjorde dog ikke det store efter min mening, selvom jeg hørte nogen brokke sig over det.

Vi startede igen næsten bagerst, men i modsætning til lørdag, så var vi hele tiden omgivet af løbere og vi skulle vænne os til den helt nye og fremmedartede fornemmelse, nemlig at overhale andre løbere – og faktisk fortsatte vi med at overhale hele søndagens tur igennem.

Søndagens store finale var en tur igennem odder-passagen mellem Almind Sø og Vejlsø og herfra var der kun n kort tur igennem Vejlbo Mose inden spurtopgøret på asfalten ved Vejlsøhus. Dagens hurtigste slutspurt vandt et ophold på Iglootel. En fin præmie, som jeg da gerne ville vinde, men 31 sekunder var lige 12 sekunder for langsomt i forhold til Claus Hallingdal Bloch fra Aarhus.

Summa Summarum

Alt i alt var det en rigtig fed oplevelse med fede ruter, super hyggelig nightcamp og et rigtig gennemført setup hele vejen rundt. Næste år tror jeg Jacob kan lokkes til at deltage på en X-distance, hvor udfordringen jo så lige krydses med det faktum, at vi skal slæbe alt udstyr selv.

Men jeg må nok hellere huske kaffen næste år…

Du kan besøge Jon’s egen blog her: http://mygeojournal.wordpress.com/

Tak for lån af foto til RacingDenmark