For nogle uger siden fik jeg (syntes jeg selv) verdens bedste ide. Sommerferien skulle da bruges på en god lang løbetur – i Sverige. Lars var i første omgang ikke synderligt begejstret, og han kom jo også hurtigt frem til, at han ikke kunne være med – for det var jo selvfølgelig en ”Sidsel-style” ferie, så der skulle jo km på kontoen, og det der med at gå og nyde det hele, det stod ligesom ikke øverst på listen. Skåneleden var helt fra starten i mit fokus! Og efter et par input udefra blev den først planlagte kortere rute ”Ås til Åsleden” på ca. 160 km udskiftet med en del af ”kyst til kyst” ruten fra Sölvesborg til Båstad på ca. 230 km. Mit første udkast var at løbe turen på 5 dage, men så blev jeg bange for at komme til at kede mig, og skar det ned til 4 dage (resten af ferien, har jeg til gengæld nydt at kede mig!). Lars forenede sig med tanken om, at jeg altså ville løbe, og valgte i stedet selv at vandre på andre dele af skåneleden. Her får i et lille indblik i hvordan min tur blev.
Forberedelserne
Rygsækken blev pakket allerede få dage efter, at jeg første gang fik ideen, og derfra foregik flere af mine træningsture med rygsækken på ryggen. Temaet for turen var ”så lidt som muligt”. Baggrunden herfor var oprindeligt, at jeg simplethen ikke gad ud og investere i en ny løberygsæk – jeg havde jo en lækker salomon skin s-lab 12 liters rygsæk. Den var i øvrigt et tidligere fejlkøb, fordi jeg aldrig fik brug for en rygsæk med så stort volumen! Nu kunne den jo komme til gavn! Prisen herfor var så, at der måtte indkøbes nyt og let sovegear. Og jeg endte simpelthen med to fantasiske indkøb -en lækker Yeti VIB 250 sovepose (620 g) og et lækkert Thermarest neoair xlite liggeunderlag (320 g). (Men det var jo selvfølgelig ting, som jeg i øvrigt heller ikke kunne leve uden). Derudover skulle der jo lidt tøj med og lidt mad. Igen var det minimalistiske tema ret gennemgående – og det kan i nok nikke genkendende til ud fra nedenstående pakkeliste:
Personlige ting/obligatoriske ting:
– Yeti VIB 250 sovepose
– Thermarest liggeunderlag
– 2 salomon softbottles (500 ml)
– en life straw go flaske (med et stykke ultimate direction flaskeholder monteret, så jeg kunne løbe med den i hånden)
– en foldekop (jeg aner ikke hvorfor den kom med – den var ikke i brug og kun i vejen)
– alutæppe (som trailløber kan man vel ikke løbe over 50 km uden at have sådan et på sig)
– telefon (dog primært slukket – det var jo ferie)
– tandbørste (børnestørrelse og desuden savet over for at fylde mindre)
– tandpasta (selvfølgelig minitube)
– 2 panodil, 2 ipren, 8 saltsticks, 4 antihistaminer, 2 imodium
– 80 ml solcreme (man skal aldrig gå ned på solcreme, men man kunne måske have været lidt mere obs på vejrudsigten – havde vel 60 ml med hjem igen)
– Jungleolie (myggeafskrækning)
– mini shampoo
– blå kort/sygesikringskort, dankort og kontanter
– et styk letvægtshåndklæde
Tøj:
– en CEP ultralight trøje (selvfølgelig uden ærmer for at spare stof)
– et par korte tight
– 3 sæt undertøj
– Montbell tachyon jakke (valgt fordi den seriøst intet fylder eller vejer og samtidig er skide lækker. Og selvom det ikke er en regnjakke, så gør den (for mig) det ud for en regnjakke, så længe jeg er i bevægelse.
– et par strømper
– en buff
– en langærmet trøje
– dunjakke (intet fancy mærke, men en gammel sag købt for 5 år siden, men som bare igen intet fyler og varmer så dejligt)
Mad:
– 6 stk 32GI barer
– 6 stk 32GI shews
– 6 stk 32GI gels
– en pakke kiks
– 4 pandekager med mandelsmør
– 250 g tørrede abrikoser
– 200 g nødder
Og så havde jeg ellers et sæt løbetøj på, CEP kompressionsstrømper, ur, gaiters, speedcross og solbriller på. (Og ja når jeg skriver det op som sådan en liste her, så er jeg da allerede nu færdig af grin over min madliste (som der sikkert er flere der har studset lidt over… men mere om det senere). Alt i alt så endte jeg før afgang med en fyldt rygsæk med en vægt på i alt 5,5 kg inkl 1 liter vand.
Jeg kan i øvrigt afsløre at de to ting jeg endte med at værdsætte mest på turen var min life straw go flaske og mit håndklæde. Håndklædet havde jeg tænkt var overflødigt – det er sommer, det tager 5 minutter at tørre og i øvrigt havde jeg jo også en buff med (= mini håndklæde). Men ja det var svensk sommer. Det tog 8 timer at tørre – hvis det altså var tørvejr! Kort sagt, så var det bare en rigtig god last minute beslutning. Mht. life straw go’en, så delte jeg første aften shelter med 3 tyskere, som havde haft den kedelige fornøjelse af at ligge syge i et døgns tid efter at have drukket vand fra en sø uden at koge det. Kombineret med, at der primært var de her gammeldags pumper på ruten ledsaget af et skilt hvorpå der stod, at vandet skulle koges, ja så var jeg bare så helt og aldeles lykkelig for min life straw go.
Der var selvfølgelig også nogle forberedelser i forhold til ruten. Efter input fra andre blev disse dog ret begrænsede, da jeg følte mig ret tryg ved, at ruten var godt markeret, og at jeg bare skulle sørge for at skaffe et kort, når jeg ankom til sverige, og så var der nok ikke mere grund til forberedelse på den del. Så efter ankomst til Sverige mandag fik jeg fat i et kort og fik noteret overnatningssteder på kortet – og så var jeg ellers klar.
Dag 1: Fed start på ferien
Om tirsdagen satte Lars mig af på Lund station, hvorefter jeg tog mod Sölvesborg og han tog mod først Båstad (med bilen) og derefter Högenes for at komme på sit eget vandreeventyr. I toget foregik de sidste last minute forberedelser ved at jeg lige forsøgte at se nærmere på om de forventede indkøbsbyer, nu også havde et supermarked. Lidt over 11 ankom jeg på Sölvesborg station. Vejret var ærlig talt lidt fesent, og optimismen om at regnen forsvandt før jeg skulle i gang måtte efterhånden pakkes væk. Så det første jeg gjorde var at pakke montbell jakken frem. Planen var herefter, at jeg skulle have en god frokost og så komme godt mæt af sted. Men det regnede jo, og det var bare lidt drøjt at komme i gang og samtidig ville jeg bare så gerne i gang, så jeg traf beslutningen om bare at løbe uden frokost – jeg havde jo spist morgenmad nogle timer forinden, og jeg havde jo mad med (ja ja 4 lækre pandekager og en pakke kiks).
Udenfor Sölvesborg station var skiltet mod Skåneleden – det pegede direkte ind mod stationen og mod vandet bagved. Så jeg startede med at løbe efter fornemmelsen og efter kort tid var de orange markeringen på lygtepælene fundet. Herefter gik det først ud af byen og så ind i den svenske natur. Efter små 10 km kom en cyklist mod mig med ordene ”Remember me?”. Det var Joel, som jeg i løbet af de næste 24 km lærte at kende. En meget kort samtale i toget havde fået ham til at tænke, at det da var et fedt projekt jeg havde gang i, som han gerne ville være en del af. Så nu var han der og fik skiftet sko og så havde jeg ellers selskab på en god del af første dags tur. Jeg fornemmede en stor respekt fra Joel omkring mit projekt, men også en lille smule bekymring bl.a. afledt af at jeg måtte fortælle, at jeg da havde både rygsæk og underlag og mad i min rygsæk, og da ikke skulle hen og spise et sted og da også bare skulle sove i shelter. Og i øvrigt da ikke havde fået den der TBE vaccine endnu… (det var også lidt dumt, men med kun et flåtbid på hele turen, så satser jeg på, at jeg klarer den )
Den første dag står for mig som den dag med flest højdemeter (måske også lidt flere end jeg havde forventet) og i en fed og flot natur, som ligner lidt Røsnæs og Bornholm, men med kæmpe kæmpe sten spredt ud over det hele, nå ja og så en masse søer som så heller ikke er så typisk dansk. Planen for den første dag var at løbe fra Sölvesborg til shelterpladsen Brotorpet. Turen blev løbet med kortet i hånden, men vejvisningen foregik fint ved bare at følge markeringer på træer mv. Ved hver shelterplads blev der tanket vand. Efter 53 km nåede jeg Brotorpet, hvor jeg havde planlagt at overnatte. Her crashede jeg et shelter med de 3 syge tyskere – som dog var på vej ovenpå. Efter en kort anbefaling om ikke at drikke vandet hoppede jeg en tur i søen og fik et velfortjent bad efter en dag der godt nok startede i regn, men som undervejs blev endda meget varm. Aftenen gik med lidt snak med tyskerne og et par danskere og så fik jeg vasket tøj og spist lidt af min mad.
Dag 2: 8 timers krise
Næste morgen var jeg ude af fjerene og i løbeskoene inden andre i lejren var stået op. Efter de sidste pandekager og en konstatering af noget af et slidsår på ryggen og et massivt myggeangreb af begge lægge og et fint hævet øje (ja klog myg der havde valgt at stikke mig på øjenlåget) forlod jeg lejren. Planen for anden dag var 49 km frem til shelterpladsen Klinten et par km udenfor Osby. Hele dagen var bare hård. Jeg havde lovet coachen at prøve en strategi med at løbe 20-25 min og så gå lidt inden jeg gentog det hele. Den anden dag kan jeg nok godt afsløre, at jeg gik lidt mere end det! Her på andendagen var det der gjorde mest indtryk på mig de mosklædte skove, som fascinerede mig meget, og så blev jeg bare så glad, da jeg nåede til et lille friluftsbad ved Trollabackarna, hvor jeg ganske enkelt var helt lykkelig over at få et bad og en kæmpe omgang pommes med en fesen grillet pølse (Kioskens bedste bud på rigtig mad – og altså god nok for mig, også selvom jeg stort set holder mig til fisk, når det gælder kød). Det er første gang siden jeg var en lille pige, at et sådant måltid har gjort så meget lykke. Efter 49 hårde km nåede jeg Klinten. Jeg var allerede før ankomst klar over, at jeg IKKE lige løb ind til byen og handlede ind, så jeg kunne få aftensmad – det kunne sagtens vente! Glæden var derfor stor, da der dukkede en campingplads op lige før shelterpladsen. Udbuddet var dog ikke overvældende, så dagens aftensmad bestod af 2 kanelgifler. Efter en tur i søen hoppede jeg i shelteren lige tids nok til at komme ind inden regnen kom.
Natten i Klinten var varm og frustrerende. Lugten af sure tæer var åbenbart på dette tidpsunkt på et niveau, hvor myggene bare var fuldstændig ligeglade med jungleoliens duft, og de gik bare efter mig. Den nat tænkte jeg meget over Joels spørgsmål om, hvorvidt jeg havde husket et myggenet til natten (det havde jeg ikke, men jeg har købt et nu!).
Dag 3: Optur, sult og myggestik/klægbid
På tredjedagen skulle jeg tilbagelægge omkring 75 km, for at nå frem til Bjärabygget shelterplads. Mine fødder var allerede fra morgenen lidt smadrede, og vablerne var begyndt at melde deres ankomst. Alligevel føltes fødderne okay i løbet af dagen – faktisk så fint, at det var lidt en overraskelse at se deres tilstand, da jeg nåede Bjärabygget. Men inden jeg nåede så langt, så var det på tredjedagen, at jeg fik handlet ind! Nuj det var lækkert. Jeg fik brød, juice, vand, ost, mere brød, muslibarer, bananer – og jeg gik og spiste de første mange km. Faktisk så meget, at min mave blev lidt udfordret over al den mad efter et par dage med knap så meget mad. Da tredjedagen var lidt lang, og jeg mentalt havde behov for en lille sejr med hensyn til løb, valgte jeg at løbe noget af det første på en landevej der løb langs skåneleden. Det var lige hvad jeg havde brug for og så gjorde det ikke så meget, at jeg kom til at løbe forkert og nok alligevel ikke sparede så mange km. Halvvejs på tredjedagen stod den på indkøb i Vittsjö. Og nu havde jeg jo fået mad om morgenen og have faktisk stadig barer og brød tilbage. Så jeg handlede lidt vand og sodavand og en enkelt bounty til mig og så ellers lidt til en hjemløs, og så var jeg da klar til dagen sidste 40 km.
35 km senere var der en by, Åsljunga, og mit skåneleden kort sagde, at der var et supermarked! Jeg kunne bare ikke finde det. Jeg begyndte at være træt, og det var nok meget tydeligt ud fra mine beslutninger. Da jeg ikke kunne finde supermarkedet fulgte jeg skilte mod en restaurant/hotel, som selvfølgelig viste sig at være lukket. Næste beslutning var, at så klarede jeg mig bare med det jeg havde. Men da jeg nåede shelteret efter nogle km gennem et utroligt smukt vådområde, havde jeg altså ikke rigtig noget tilbage, og den næste dag ventede endnu små 50 km.
Kort sagt så valgte jeg, at jeg havde haft en fed tur! Jeg havde nydt det og elsket det, men det ville nok ikke blive sjovt på den sidste dag. Jeg var i øjeblikket ret overrasket over tilstanden af mine fødder, men her bagefter så ved jeg jo også, at det forsvinder i løbet af få dage. Lars havde nogle timer forrinden opdateret mig om, at han var færdig med at vandre, så valget om at stoppe var også nemt og det var nu altså dejligt at blive hentet og komme tilbage til Båstad og sove i et telt, hvor jeg var fri for at kæmpe hele natten med myggene.
Tanker og læringer
Selvom jeg ikke nåede helt til Båstad, så kan der ikke ændres på, at jeg havde den fedeste tur, hvor jeg fik tilbagelagt ca. 180 km på 2 dejlige dage. Det var fedt at holde ferie på den måde. Jeg nød at bruge min krop, og jeg nød at dagens store spørgsmål var centreret omkring hvor jeg skaffer vand og mad. Jeg vil helt sikkert gøre noget lignende igen. Faktisk vil jeg gerne udforske hele Skåneleden! Jeg ville bare sådan ønske, at der hverken fandtes myg eller klæg i Sverige!
Jeg startede jo bloggen med at gøre lidt grin med min madbeholdning, og hvis jeg skulle gøre noget om, ja så vil det nok være på den front. Jeg kunne sikkert sagtens finde på at pakke så lidt igen, men så ville det være på en rute, hvor jeg kunne handle ind lidt før end på tredjedagen. Og ja så har jeg da også lært, at jeg en anden gang skal være lidt mere sikker på, at der er supermarkeder, der hvor jeg forventer de er. Når jeg løber løb, så går jeg også meget op i, at have en klar plan for energiindtag,. Og jeg har nok lært af turen her, at jeg bliver nødt til at gøre noget tilsvarende på en tur som denne, da jeg simpelthen ikke mærker sult i tilstrækkelig grad til at jeg kan styre det ud fra fornemmelsen, når jeg står i situationen.
Til alle derude, så kan jeg kun opfordre jer til at se nærmere på skåneleden. Enten selv eller i selskab af andre 🙂
Og som afsluttende bemærkning så skal nævnes, at ernergi og solbriller er sponsoreret af henholdsvis 32GI og Ryders. Yeti soveposen er ikke sponsoreret men anskaffet med lidt rabat hos racingdenmark som samarbejder med grejguides bloggere 🙂
[sc:shoptrailrunning ]
Leave feedback about this