
- Editor Rating
- Rated 5 stars
- Spectacular
- Icebug Anima-L BUGrip
- Reviewed by:
- Published on:
- Last modified:
Minimalistsko med et drop på 8mm og en mellemsål der er forholdsvis høj. Jeg var selv skeptisk da jeg hoppede i skoen. Efterhånden som kilometerne blev ædt blev jeg mere og mere overbevist om at skoen har en berettigelse. Ikke mindst på længere distancer.
For den erfarne forfodsløber som ikke kan få sine sko minimalistisk nok, vil denne sko sikkert ikke være et oplagt valg. Dertil er droppet for stort og sålen for høj.
Men Icebug Anima BUGrip har sin niche som jeg synes den udfylder rigtig godt. Skoen er ikke bygget til at give stabilitet og rette op på foden mønster fra landing til afsæt. Icebug skriver selv at skoen henvender sig til løbere der har en mere naturlig løbestil og det giver jeg dem ret i.
Samtidig smadrer du ikke dig selv hvis du laver flere nedslag med hælen på dine ture. Det kan ske i terrænnet fordi du ikke har den sammen monotome flade overflade at sætte foden på i skoven på på asfalt.

Godt fæste selv på ren is – I like
Da jeg i sin tid lagde min løbestil om havde jeg også mange længere ture i terrænnet hvor jeg var glad for at løbe i Inov-8 Roclite 268 / 295, som også har et ”højt” hældrop på 9mm. Når jeg på de lange træningsture blev træt røg hælen altså i jorden fordi læggen ikke var tilpas frisk.
Det samme oplever jeg i Icebug Anima-L BUGrip. Skoen er let og fungerer egentlig ok som en blød minimalistisk sko. Og på de lange stræk kan du vænne dig til en naturlig løbestil uden at skulle være nervøs for et nedslag på hælen.
Alsidig brug
Sålen gør skoen alsidig om vinteren uden at være en hardcore off trail sko. Mønstret på skoen skal fint bruges off trail og på små stier men knopperne er ikke de højeste og i mudder eller løs sne har jeg prøvet bedre sko.
Men på stier, tørre eller isede trails og sågar på asfalt er det en rigtig fed vintersko.
Sålen er udstyret med metalpigge der gør at du står rigtig godt fast på glatte overflader som rødder og væltede træer du løber hen over. På is er piggene også overtrufne og jeg oplever et sindssygt godt greb på frosne vandpytter, frossen jord eller ”sort is” på vejene. Som noget positivt så sætter Icebug en pig lige under din svang. Det er godt set, her lander du ofte når du løber over væltede træstammer.
Skoen er forholdsvis let 245 gram i en str. 38 og sidder godt på foden når først jeg fik leget lidt med forskellige snøreteknikker. Snøren er asymmetrisk og sidder forskudt op over vristen. For mig virkede der rigtig godt.
Vil du gerne i skoven om vinteren og kan du undvære den helt grove sål får du en alsidig legekammerat i Icebug Anima-L BUGrip.
Icebug Anima-L BUGrip
Vejl. kr. 1400,-
Produktet er venligst udleveret af Icebug
Vi skriver 2016 og anima5 er på gaden. Jeg har afprøvet skoen på køge ås og i et is klædt fakse kalkbrud. Vinter sko i høj grad. Ovenstående anmeldelse passer fint på den nye udgave også. Et bekendtskab værd. Er meget fristet til at prøve andre sko fra Icebug.