
- Editor Rating
- Rated 2 stars
- Poor
- Hutchinson Black Mamba Tubeless 2.0
- Reviewed by:
- Published on:
- Last modified:
På Grejguide.dk har vi i 8 måneder testet dæk til mountainbike. Vi har testet 25 forskellige modeller fra Maxxis, Schwalbe, Specialized, Vredestein, Michelin, NoTubes, Geax, Continental samt Hutchinson. Vores fokus har været på dæk, der er interessante for mountainbikere, som fortrinsvis kører i Danmark. Testen blev udført på 29er cykler, både hardtail og fullsuspension.
Du kan læse mere om baggrunden for dæktesten her.
Overordnet
Black Mamba er et let XC racedæk, der er beregnet til tørre forhold og fast underlag. Det udmærker sig ved en lav vægt på kun 503gram, hvilket er meget let for et dæk, der er beregnet til at køre tubeless.
Dækmønstret er fint og knopperne i midten af mønstret er meget lave og en smule afrundede. Det er gjort med henblik på at mindske rullemodstanden, men går også markant udover grebet. I siderne af mønstret er knopperne lidt højere, med det formål at give noget greb i sving. De er dog ikke højere end at dækkets profil kan karakteriseres som rundt. Dækket skal ikke presses særligt meget i sving før det giver op, men det er forudsigeligt og fortæller i god tid, at det er ved at gå galt.
Størrelsen på dækkammeret er i den lave ende af skalaen, hvilket betyder at lufttrykket skal være højere end ved de bredere dæktyper for at fælgen ikke slår mod underlaget. Det får den konsekvens, at komforten er ret lav.
Black Mamba er meget specifikt i dets formål og egner sig, efter vores mening, udelukkende til fast underlag uden løst grus og småsten. Dét, sammenholdt med det relativt lille kammer, gør at Black Mamba er et dæk jeg ville vælge til en rute, hvor greb eller komfort fra et stort luftkammer er mindre vigtigt end lav vægt og lav rullemodstand på jævnt underlag.
|
{loadposition daekannonce}
Objektive mål
Vi har målt vægten på Hutchinson Black Mamba til 503gr, hvilket er fornuftigt i forhold til luftkammerets størrelse.
Bredden på dækket blev på det bredeste sted målt til 48mm og på det højeste sted (inkl. fælg) til 68mm. Højde og bredde blev målt mens dækket var pumpet til 1,8bar og monteret på en Specialized Roval Control SL 2012 fælg med en indvendig bredde på 21mm.
Kort fortalt om: Hutchinson Black Mamba Tubeless 2.0
Black Mamba er et let tubeless-dæk med en lav rullemodstand på fast jævnt underlag. Det hører bedst hjemme på hardpack uden løst grus eller småsten.
Skriv et svar