Vores grejtestere har virkeligt lagt sig i selen denne gang med en stor dæktest af ikke mindre end 25 forskellige slags MTB-dæk! Vores mål har været at teste os frem til de bedste dæk du kan smide på din cykel når du skal ud at give den gas på din XC (cross country) MTB.
Scroll ned og se listen over testede dæk
Vi kontaktede de danske distributører af dæk til MTB og bad dem sende deres bedste dæk der rimer på: XC, ræs, 29’’ og kørsel i DK. Vi fik leveret dæk fra Maxxis, Schwalbe, Specialized, Vredestein, Michelin, NoTubes, Geax, Continental samt Hutchinson, så der er lagt et solidt fundament for en god dæktest.
Vi har nu testet dækkene igennem de sidste 8 mdr. og er nu klar til at give vores vurdering af dækkene. Alle dæk er blevet kørt på så meget forskelligt underlag som muligt dog uden at afvige for meget fra det enkelte dæks formål. Derudfra er dækkets køreegenskaber i form af fx greb i sving og rullemodstand vurderet i forhold til forskellige typer af underlag som fx hardpack, løst grus, og mudder.
Dækkene er alle kørt tubeless. Både for at teste hvor gode dækkede var til det, men også fordi det giver det bedste billede af dækkenes egenskaber. I testen har vi benyttet Joes Tubeless væske, som vi blev stillet til rådighed. Vi har også taget en række mere konkrete opmålinger af dækkene så du vil kunne sammenligne de faktiske tal for alle de dæk vi har testet som dækkets dimensioner og vægt. Du kan læse mere længere nede i teksten om detaljerne omkring testen.
Vi kårer vinderne
Efter de individuelle dæk er kommet online vil vi kåre det bedste allround, hardpack og mudder dæk!
Testmetoden
Her har du hvorledes vi testede. Alle dæk er testet af mindst to mountainbikere og efter vi lavede vurderingerne hver især er vores konklusioner blevet sammenlignet og evt. uoverensstemmelser er blevet diskuteret eller testet videre til vi nåede til enighed i vurdering.
Vægt: Alle 4 dæk vi havde tilrådighed af hver dækmodel er vejet, så vi har en ide om variationen, og om vægten producenten angiver passer.
Dimensioner: Hver dækmodel er målt på det bredeste og højeste sted (højde er inkl. fælg), umiddelbart efter at dækket fra nyt var monteret på en Roval Control SL 2012 fælg med et indvendigt mål på 21mm, ved et dæktryk på 1,8.
Mønster: Der er taget billeder af dækkenes mønster fra samme vinkler.
Specielle features er blevet beskrevet.
Køreegenskaber er vurderet som en helhed samt på specifikke parametre på en skala fra 1 til 5: Sving hardpack, sving løst (grus), sving blødt underlag (fx muld), sving mudder, greb opad (glatte) rødder, greb op blødt underlag, greb mudder, rullemodstand hardpack, rullemodstand blødt, rullemodstand mudder, pakker ikke mudder, greb løst underlag.
Hutchinson Black Mamba Tubeless 2.0
Specialized Fast Trak (S-works/Control)
[sc:shopcykel ]
Skriv et svar