Haglöfs Essens II Down Jacket er en letvægts dunjakke uden hætte i rigtig fine materialer. Det kan egentlig siges om rigtig mange dunjakker på markedet. Så hvorfor skal du vælge Essens II Down Jacket fra Haglöfs? Eller hvorfor skal du vælge jakken fra?
Er det en letvægtsjakke?
Kalder du din dunjakke for letvægts så er der nogle steder du kan sætte ind for at lette vægten. Kvaliteten af dunene der er brugt spiller en rolle, nylonmaterialet der er brugt kan være tyndt eller tykt og så er der detaljerne som lynlåse og Snorre luk. Til sidst er der mængden af dunfyld. Det sidste er det langt fra altid du kan få information omkring vægten på. Og så bliver det igen super svært at lave den direkte head to head sammenligning.
Så jeg lægger vægt på at en letvægts dunjakke skal være let – som minimum under 300 gram, den skal kunne bruges ud over en T-shirt i de kølige sommeraftener, uden på en uldtrøje i efteråret/foråret og kommer du godt under frysepunktet uden at ramme -10 skal den være et godt mellemlag.
Alt det lever Haglöfs Essens II Down Jacket op til. Så i og for sig er jakken rigtig fin og jeg forventer ikke mange der køber jakken vil være utilfredse.
Materialerne
Nylonskallen er tynd uden at være det tyndeste jeg har set. Det er Pertex Quantum som bruges rigtig mange steder. En industristandard. Dunkvaliteten er 800 CUIN gåsedun 90/10. Det er meget fint uden at være toppen af poppen. 800 CUIN er minimum for at jeg vil kategorisere en dunjakke som High end letvægts. Som en bonus lover Haglöfs at dunene IKKE kommer fra gæs plukket i levende live. Det er et stort plus i min bog (også selvom historien har vist at sådan en garanti ikke er 100% retvisende for virkeligheden. Desværre!)
Haglöfs Essens II Down Jacket har i sammenføjningen mellem krop og ærmer indsat et stykke Polartec Power Stretch for øget komfort og bevægelsesfrihed. Desuden kan du hermed også ånde lidt bedre i din dunjakke.
Power Stretch’ens ups and downs
Men… den her Polartec Power Stretch er på en og samme tid det der adskiller jakken fra konkurrenterne og så det der giver den en svaghed i mine øjne.
Som jeg sagde, så skal en dunjakke til brug i dansk klima kunne bruges som yderbeklædning i køligere temperaturer i campen, i hverdagen eller på standpladsen ved klatring.
Hvad du får i øget bevægelsesfrihed mister du i vindbeskyttelse. Jeg er ikke frosset ihjel. Og som skrevet tidligere skal du nok blive glad for din Haglöfs Essens II Down Jacket. Men hold op hvor er jeg indimellem irriteret over hvordan vinden blæser igennem min yderskal og giver mig kuldebroer under ærmerne. Det er et irritationselement jeg ikke kan sidde overhørigt og jeg kan se hvordan jeg dermed også vælger min fiberjakke i garderoben fremfor min Haglöfs dunjakke. F.eks. hvis jeg en kølig morgen skal ud i den bidende kolde blæst. Egentlig burde valget her falde på en dunjakke.
Fakta
Let, slidstærkt og vindtæt skal-materiale
Kortere udskæring ideel til lille rygsæk
Polartec® Power Stretch®-skulderfibre giver bevægelsesfrihed
Beklædningens yderside er DWR-behandlet for at forbedre de vandskyende egenskaber
Konstruktion med miniklap stabiliserer førsteklasses gåsedun med en fyldningsgrad på 800
Lynlås i fuld længde med vindflap bagved og integreret hagebeskytter
To stiklommer med lynlås
Én skjult brystlomme med lynlås
Jakken kan foldes ned i dens egen lomme
Faconsyede ærmer med elastisk kantning ved ærmeenderne og nederste søm giver behagelig pasform og god varmebevarelse.
Strop til ophængning bagpå
Ryglængde bagpå: 77 cm herrestørrelse L
Vægt: 290 gram str. L
Overordnet
Jeg er godt tilfreds med Haglöfs Essens II Down Jacket. Men vægten på 290 gram trækker ned. Til sammenligning ligger Patagonia Ultralight Down Jacket på 235 gram og Mountain Hardwear’s møg fede (test på vej) Ghost Whisper er Down Jacket ligger på 208 gram. Priserne ligger indenfor et spæn på kr. 200,- på de tre jakker.
For mig er panelerne i Polartec Power Stretch under ærmerne ligeledes ikke med til at trække bedømmelsen op. Skal du være så aktiv så du har brug for denne udluftning, så vælg da en fiberjakke med Polartec Alpha fiber. Det ånder jo tusindgange bedre!
Det bedste: Rigtig god pasform
Det værste: Power Stretch panelerne ved ærmerne
Målgruppen: Outdoor, klatring, aktiv hverdag
Overordnet: Vælg Haglöfs Essens II Down Jacket hvis du leder efter en dunjakke med god pasform og hvor du ikke står stille i blæsten for længe ad gangen.










Leave feedback about this