Vi har tidligere testet baggy shorts her på siden, nu er det kommet til en af de store outdoor spillere, der har lavet nogle serier til MTB. Jeg har i denne omgang testet et par Haglöfs Ardent baggy pants. Jeg fik dem i en meget frisk gul/grøn version, de fås i andre farver også.
Haglöf Ardent er primært lavet af et fleksibelt stof, der kan give sig en del. På bagdelen er der sat en forstærkning på, som er mere vandtæt og ikke giver sig. Der er mulighed for at indstille størrelsen i livet med nogle elastikker/velcro, det virker super. Der er en del detaljer med lommer på begge sider, og to lange udluftningskanaler der går fra bag hoften og helt ned imellem benene.
En detaljer der giver god komfort er flappen man knapper når du tager bukserne på, den sidder lidt forskudt til den ene side, så den ikke er i vejen midt på, det virker ret fornuftigt.
Generelt er Haglöfs Ardent nogle ret cool bukser, som passer fint til forår/efterår og når det regner og er lidt fugtigt. Jeg er desværre udstyret med meget korte ben, så de virker lidt lange til mig, selvom det er ¾ bukser. Det har nok noget med at de også er ret løse i stoffet, det flagre let i vinden, samtidig med at de ikke sidder specielt tætte (ja jeg ved godt det er baggy) nede under knæene. Det er lidt en detalje som man kan li’ eller ikke li.
Det giver en frihed omkring knæledet, men det giver ikke så meget varme/beskyttelse omkring knæet, så i princippet kunne de lige så godt være korte.
Buksernes materiale virker til at være i god kvalitet, men prisen er heller ikke i den billige ende. Jeg vil lige slutte med at opsummere at der er en bivirkning ved at køre i baggy pants, og det er at den lidt mere ”loose” style de giver, gør at man bliver meget mere frygtløs ned af bakke! hehe
Det bedste: Sidder godt, spændende farver
Det værste: Lidt løse i stoffet ved knæene, og måske lidt lange.
Målgruppen: Alle der vil cykle i skoven om vinteren/efteråret/foråret i DK
Overordnet: En rigtig god mulighed for at få lidt farve på sporet, samt giver et lidt mere ”loose” look.










Leave feedback about this