Lad det være sagt med det samme: Jeg var presset som jeg ikke troede jeg kunne blive!
Fyr til fyr er et løb som afvikles på Bornholm. Løbet starter ved at alle har hånden på fyret ved Due Odde og slutter når hånden sættes på fyret ved Hammeren. Det er kyststien der løbes på og ingen steder er ruten længere væk end 300 meter fra kysten. Distancen er små 60 km, med ca. 660 højdemeter. I mine øjne, noget af det smukkeste natur Danmark har at byde på.
500 var tilmeldte og løbet blev skudt i gang kl. 7. Løbet startede i sand og gaiters havde været en stor hjælp, for skoene kunne ikke undgå andet end at blive fyldt med sand. Jeg havde ingen gaiters på, så jeg valgte den manuelle tømning og jeg gætter på, at dem der ikke tømte skoene, fortsat behandler vabler.
Det går da meget godt 🙂
Stykket til første depot i Svaneke, virkede rimelig fladt. God duft af ramsløg og for mit eget vedkommende var jeg godt kørende. Mit mål var at ramme Svaneke kl. 9:20, Gudhjem 11:40, så det passede med mål kl. 14. Da jeg nåede Svaneke var jeg foran mit mål, så jeg var så småt begyndt at regne på om jeg kunne nå Mikkeller øllen kl. 13:12. Senere skulle det vise sig, at det var en virkelig dårlig disponering.
Terrænet mellem første og andet depot ændrede karakter. Flere højdemeter og klipper. Teknisk blev det noget sværere og især lårbasserne fik lov at arbejde. Samtidig var solen ved at komme højt på himlen for alvor. Det gjorde øen endnu smukkere, men også endnu varmere.
Stive stænger og intet overblik!
Ernæringsmæssigt gik jeg væk fra min plan og det skræmmende er, at jeg ikke ved hvorfor eller hvornår jeg mistede overblikket. Ved 34 km sagde benene tak for i dag. Stive og tunge og jeg måtte tvinge dem til depotet ved 38 km. Ny energi og tilbage til den oprindelige plan for ernæring.
Igen mistede jeg ret hurtigt overblikket over mit indtag, samtidig med at jeg kunne se tiden ville smuldre for mig. Jeg var mega skuffet over mig selv og mentalt kom viljen på overarbejde. 60 km er i min optik urimelig langt, så jeg vidste at jeg skulle nedbryde distancen. Jeg løb med et kort, så jeg hele tiden kunne se hvilken by jeg skulle til næste gang. På det her tidspunkt af løbet, var selv distancerne mellem to byer uoverskuelige, så det blev til næste sving, næste træ, næste hvad jeg kunne se. Et par opkald hjem, for at få en opsang var også nødvendigt.
Håndfladen på fyret
Jeg kom frem, men nydelse det sidste stykke, var der langt fra tale om.
Den sidste stigning ved Salomons Kapel var tæt på at være for meget. 76 højdemeter og en stigning på 16% gav flimmer for øjnene. Kroppen reagerede ved at ville tømme sig, men der var ikke noget i mavesækken, så det blev ved mavekramper og dårlig smag i munden. Jeg kom dog op, satte hånden på fyret og ja, gu’ var der udsolgt. Den væske der efterfølgende kom ned, måtte desværre en tur retur igen.
Var det så det værd?
Ja, sgu! Jeg fik det jeg kom efter. Mit store mål for 2015 er ørkenløbet i Atacama, Chile, så lige nu er min træning baseret på at løbe ofte, fremfor at træne specifikt til Fyr til Fyr, så jeg vidste at jeg ikke havde trænet optimalt og var spændt på at se hvad det ville betyde og hvordan jeg ville reagere. Det opdagede jeg.
Naturen på Bornholm er helt fantastisk. Er forelsket og vil se den igen.
Socialt havde jeg det rigtig hyggeligt med min gode ven Thomas Carlsen som jeg var taget afsted med. Derudover er trailløbere hyggelige og hjælpsomme mennesker. I bussen fra færgen til hotellet opdager jeg mit ur er ved at løbe tør for strøm – shit. Jeg kan se, i bussen er der en anden fyr der har et Suunto ur og heldigvis har han lader med. Han får mit ur, lader det op og ved start har han mit ur med. Jeg kender ham ikke, har kun hans mobil. Ok, jeg havde mest at miste, men jeg var ikke i tvivl om at jeg kunne stole på ham. Tak! Undervejs i løbet mødte jeg også mange andre, både nogen jeg havde mødt til andre løb og for første gang. Det sociale er en fed ting ved trailløb.
Jeg erfarede hvad der sker hvis tempoet er højere end planlagt og energien ikke følger med. Regningen skal betales på et tidspunkt og det tidspunkt hed 34 km for mit vedkommende.
Samlet set lærte jeg rigtig mange ting, fik en flot natur at se og mødt spændende mennesker. Det er da værd at tage med til Gendarmstien i juni. Vi ses i sporet.
Tak til Ultraløbet Fyr til Fyr og Trailløberen for billeder
[sc:shoptrailrunning ]
Leave feedback about this