En synsvinkel fra en midt-placering. Omhandlende gummibåde, bakker (bjerge), blødende knæ og ondt i bagdelen.
Som en dame på sagde på toppen af en bakke mellem post 40 og 41: ”Jamen, I har jo selv valgt det?”. Refererende til mit ansigtsudtryk, der udtrykte alt andet end fornøjelse. Nærmere noget i stil med: ”fuck jeg hader lyngplanter”.
Hvad er der tilbage?
Team adventureracers.dk, eller ”Team rest og kravl”, som Lasse kaldte os, var blevet til pga skader hos de to oprindelige på holdet. Jesper fik derfor selskab af en barnevogn-inline-trillende højskolelærer, Lasse og en gåpå-modig-løbende-idrætsstuderende, Ditte. Hvor af sidst nævnte aldrig havde racet i over 14 timer.
Med kriblen i kroppen FOTO: Mikkel Beisner
On my mind
Til dagligt læser jeg idræt og sundhed på SDU og har der stiftet bekendtskab med idrætspsykologi og herunder: Spændingsniveau. Hvordan man finder det rette spændingsniveau og hvordan man kan arbejde med det. Teori og praksis er sjældent det samme. Og det er helt sikkert at jeg ikke fandt det rette niveau. Med rystende knæ og en mave fyldt med en sommerfugl eller to for meget fik jeg møffet mig ind i toget mod Vejle. På vej mod mit hidtil længste adventurerace!
Det skal bløde før det er godt
Jeg møder altid forberedt op. Lige meget hvad det handler om. Så inliners det har jeg også trænet. Måske mere end jeg har cyklet. Men ikke nok til at jeg ikke lige har været en gang eller 15 i asfalten med blødnede knæ inden den store dags opranden. Den første etape på inliners gik derfor (i min optik) strålende. Ingen styrt. Ingen blødende knæ. Ingen angst-crawl med armene. I bedste tog-formation og afsted ud i nattens mørke. Den sidste bakke inden TA1 hoppede vi i løbeskoene og tog den uden hjul. Der var noget om det. Den var stejl :s Selv Lasse der triller på inliners med barnevognen og Jesper, der er den mest erfarne racer, syntes den var stejl.
Rakketter i vandet
Fra hjul under fødderne til vand under fødderne. Afsted på fineste kajaketape. Ingen vind, ingen bølger. Bare mørke og MORLD! What det var flot. Man følte sig som en lille sternekaster i vandet 😀 Med to kryds af fjorden var det altså lidt sjovt bare at ligge der ude midt på åbent vand, med et knæklys som det eneste tændte lys (ps maxi-knæklys fra tiger er de helt rigtige hvis man vil være synlig). De 4 poster var hurtigt taget og afsted og videre til vores cykler der lå klar hvor vi havde lagt dem om aftenen.
Har jeg cyklet?
Den efterfølgende MTB-etape havde jeg faktisk glemt. Men det var også stadig mørkt. Men 8 poster blev klippet. Jeg vil nok erkende at jeg burde have cyklet noget mere. De små tynde ben havde lidt svært ved at følge med. Dog fejlede bakkerne bestemt intet. De var stejlere end jeg troede de kunne være i Danmark (okay Odense er også meget flad..)
Knæklys og kajakker. FOTO: Mikkel Beisner
Var der nogen der sagde multi-sport?
Den næste etape bød på vildeste etape jeg nogensinde har prøvet. En kombination af: svømning, inliners, en gummibåd fra Harald Nyborg og et O-løb som kirsebærret på toppen af kagen.
Ved TA3 fik vi udleveret den fineste gummibåd fra Harald Nyborg. Beregnet til én voksen og ét barn. Det blev hurtigt konkluderet at jeg måtte være barnet. Afsted mod Fårup sø. På søen med konstellationen: Lasse i gummibåden med Jesper og jeg svømmende vedsiden af. Så ligger man der. Midt på en sø. Vandet er lidt grønt. Lugter lidt dårligt. Det er bælgmørkt og lidt koldt. Og lad os hæfte os ved kulden. De fleste ved at kulde skaber en eller anden form for tissetrang. Jeps. Det er lidt svært lige at kravle ud af dragten undervejs midt på en sø. Helt naturligt når man har drukket vand undervejs så skal man også tisse. Når man så stadig ligger i en sø med en gummibåd, så er der bare kun en løsning. Og det var løsningen mere end en enkelt gang. Mht posten så er det at man tænker, hvor svært kan det være at finde en badebro i sø? Ret svært åbenbart. Uden helt at kunne se hvad vi svømmede efter så svømmede vi der ud af i mørket. Og lige det gjorde at det var liiidt svært at lokalisere hvor vi var i forhold til posten. Var vi svømmet for langt? For kort? Der var enighed om at vi var svømmet for langt. Jeg ville bare gerne op af vandet. Tilbage igen. Nix, ingen post. Lidt frem igen. Lidt tilbage. Også bare op af søen og op til det nærmeste hus. Her fandt vi os selv på kortet igen. Med gummibåd og inliners under armen løb vi til posten. Lige der syntes jeg godt nok det var en latterlig ide med vand og gummibåde.
På billedet ses Fårupgård, som vi lige var oppe og vende ved og stien som vi løb ned ad.
Afsted på et længere stræk med inliners på og en pagaj i hånden. Lasse tog gummibåden under armen. I tilfælde af styrt havde den sikkert fungeret som en fancy airback 😉
Post 19 lå ved foden af endnu en sø. Og post 20 på den anden side af søen. Såå vi hoppede endnu en gang i båden. Denne gang med Jesper og jeg som kaptajner og Lasse svømmende bagefter. Der bliver sigtet lidt skævt, så vi var nødt til at løbe til posten.. I løbe skoene og afsted til post 21, da jesper havde set en snedig sti derhen. Dernæst tilbage til inliners. Undervejs et par spændende bakker både op og ned og lidt ujævn asfalt. Man skulle jo nødig falde i søvn. Solen begyndte ligeså også at stå op. Var etapen slut endnu? Nej, da. Velkommen til morgensol og O-løb på heden. Det var mine ben altså ikke fan af. Lyngplanter overalt og hvis der ikke var lyng så var der fældede træer/grene i skoven. Hold op hvor det hev energi ud af de korte ben. Jeg fik dog overbevist mig selv om at jeg ikke kunne udgå af et race så tidligt på dagen. Selvom jeg havde meget lyst til bare sige stop. Efter mange timer i ilden så er det de små ting der tæller. Og hvem er ikke fan af at kunne mærke solen der varmer på ballerne, som Lasse pointerede.
Vi kom dog først hertil da solen var slået mere igennem. Men jeg ville virklig gerne have set morgensolen her. FOTO: Martin Paldan
Dagens første tvivl indtraf Kl 10:01. På daværende tidspunkt havde vi været i gang i 14 timer og 1 min. Mit længste race var Delta AR i 2016 og det brugte jeg 14 timer på. Så hvad nu? Ville min krop bare gå i stå? Ville den kunne fortsætte? Og hvad ville der ske på sigt fra nu?
Into the unknown
I TA4 var jeg helt mør. Der var mildest talt udsolgt. Kombineret med at lugte lidt af tis og meget af sved. Så jeg endte med et kort lille hvil på en parkeringsplads med grus på jorden. Jesper var manden med overskud, så han fik heppet godt og grundigt på mig og Lasse. Vi fik da også møffet cykelsko og hjelm. Herefter gik det videre på cyklen. Der er bare lige det der med vand og cykelshorts. Det bliver bare aldrig godt. Ordet friktion burde være beskrivende nok. Efter 15 timer på farten kunne jeg godt mærke hvor det her bar henad. Så det var en mindre pinsel at klappe bagdelen i sadlen. Også var det ellers bare 50 km derud af (ps mine baller har det stadig ikke helt godt). Med 7 poster undervejs, var der nogle RIGTIG lange stræk undervejs. Lasse begyndte at blinke med øjnene og havde tidligere snakket om noget om en lur. Det der med en lur var jeg blevet ret opsat på. Jesper dømte pause også lå vi ellers der i vejkantens græs og snorksov i 10 min.
Danmarks svar på norsk elv
Jeg havde endnu engang fået overbevist mig selv om at der stadig var mere energi tilbage. Og sådan en kano-etape lød ret fristende. Som et lækkert afbræk fra cyklingen. Inden vi nåede til kanoen var der lige en tur i jordens længste svævebane. Den var lang og høj. Og jeg hvinede hele vejen.
Det var vældig rart at komme i kanoen og få brugt armene lidt i igen. Afsted ned ad åen. Undervejs var udfordringen i form af en ”foss”. Her gjaldt det bare om at padle og ellers få vægten godt tilbage. Snuden dykkede dog lidt, så vi fik lige taget en liter vand eller 15 ind. Det var mega sjovt og gav lige turen lidt spice. Vi kom desværre til at tage kanoen op på den forkerte side af åen, hvilket resulterede i en ret lang gåtur med kanoen. Jeg bar dog kun padler og våddragter, men de var rigeligt tunge. Det betød også at vi havde klippet den forkerte post. Så ved TA’en måtte den rigtige lige klippes.
Swim-run
Den næste disciplin var klart ligeså sjov som gummibåds-etapen. Den stod på swim and run i åen og havnen. Jeps, der er bare et eller andet sjovt ved at svømme rundt i en å eller en havn. Fordi det gør man ikke så ofte til hverdag. Og hvad folk ikke har tænkt om os da vi kom løbende/powe walkene langs havnen. Med to mænd bundet sammen med en snor og en tynd pige holdende fast i endnu et løbetræk? Peppet op med våddragter og svømmeveste. Det gav et smil på læben og lidt ekstra energi. Posterne var en blanding af poster på land og i vand. Hvor man svømmede mellem ca hver anden post. Post 64 var særlig spændende med et lille reb man skulle kravle ned ad og videre ned i åen igen. Herefter skulle man følge åen hvor der ville være to poster.
The darkness is coming
25 km tilbage. Det var jo lige pludselig en spiselig etape. Vi havde sigtet efter at komme i mål inden solen gik ned, men det var desværre ikke muligt. Men plan B løb på at klippe alle poster, så det var tilgengæld indenfor rækkevidde. Lys på hjelmen igen og en dejlig tør trøje og jakke på. Til info havde mine baller ikke fået det bedre. De gjorde nærmest mere ondt. Jeg vil godt indrømme at en lille tåre trillede ned ad kinden i mørket. Lidt skuffet over min egen krop. Især i følgeskab med to der bare kunne klø på.
Vi kørte afsted med tanken om at vi nok lige kunne tage en post uden lys. Nix. Vi ramte kun lige skovkanten hvorefter alt lys prompte blev tændt. Fy for pokker en fed MTB etape. Der var skov med op og ned ad bakke. Gennem et kæmpe rør, med koldt vand. Opad indtil flere skrænter hvor jeg næsten ikke kunne få cykel-Karla med op. Der er bare et eller andet fedt at cykle i skoven i mørke. Jeg lukker alt andet ude og fokusere kun på lyskeglen.
MÅÅL!
Sig hej til tude-Marie. Jeg fik en lille klump i halsen da vi trillede over målstregen. 25,5 time on the forest-road. Det er vildt. Sammenlagt blev vi nr 7, hvilket jeg synes er mega sejt. Holdt kroppen: Ja, det gjorde den. Skal jeg køre master-distance igen? Ja, det skal. Sov jeg 12 timers skønhedssøvn bagefter? Ja, det gjorde jeg. Har jeg stadig ondt i ballerne? Ja. Har jeg fundet et nyt ynglings-adventure-terræn? I den grad <3
| Annonce |
Skriv et svar