Jeg havde ikke skænket denne tur en tanke i flere år. Men i blogland dukkede et indlæg op om ikke at fokusere for meget på grej og nyt grej , affødt af endnu et indlæg fra outdoor-blogland. Men sørg nu for også at komme ud og bruge dit grej. Det er ude i naturen at oplevelserne tæller på den konto der handler om at leve livet i naturen.
Det var en maj måned tilbage i 2008. Solen skinnede, heldigvis skal det vise sig, fra en skyfri himmel da vi satte kajakkerne i vandet nedenfor bådhuset i Risskov. Som jeg husker det, var det første tur i kajakken med overnatning det år. Det gør altid det hele lidt mere rodet og hektisk. Hvordan var det nu det kajakken skulle pakkes. Hvem tager maden, hvem tager teltet?
Afsted på tur
Men i vandet kom vi. Marianne tog sig af maden og jeg pakkede teltet. Mest af alt havde jeg lyst til at ro turen i trøje og redningsvest, men da vandet stadig var ret koldt og vi skulde krydse Aarhusbugten var der ingen vej udenom. På ved våddragten og så ellers svede igennem ind til vi ramte kysten på den anden side og kunne ro i sikker afstand fra land om til Ebeltoft vig, hvor vi skulle slå lejr.
Jeg pakker teltet
Vejret holdt hele dagen og vi nåede vores strandkant, der skulle gøre det ud for lejrplads natten over. Og her var det så at turen gik fra at være en traditionel tur i kajakken til en tur jeg mindes… Fik jeg nævnt at jeg havde ansvaret for at pakke teltet? Jovist havde jeg da pakket teltet ned. Jeg havde sågar husket pløkkerne. Men stængerne… teltstængerne de lå hjemme på spisebordet – og så var gode råd dyre.

Så tak til DMI, Voldborg og Tordenguden Thor for at stå os bi. Vejret var stjerneklart og naturligvis helt oplagt til at fejre en dag uden næsten åben himmel. Vi fik bakset et fint lille shelter sammen via pagajerne, kajakkerne og inderteltet.
Naturens forunderlige rammer
Det er jo lidt tankevækkende, at alt vi mennesker bygger det bygges med rette vinkler, matchende detaljer og symmetrisk. Mens alt du finder i naturen har deres eget særpræg. Ikke to træer gror den samme stamme. I byen render vi stressede rundt mellem firkantede huse og i naturen finder vi ro blandt vækster hvor ikke to er ens. Den kobling mellem den uperfekte perfekte tur og naturens særegenhed må vi sidder en vinteraften og kigger efter det telt der skal med på sommerferien i naturen.

Det uperfekte perfekte
Turen i kajakken den weekend i maj, blev en tur jeg netop mindes og vender tilbage til fordi alt ikke forløb som planlagt og fordi vi stod derude i Ebeltoft vig og måtte finde på og være lidt kreative. Nøjagtig som jeg var det så mange gange i mine barndomsår som spejder. Det var længe før jeg fik smag for godt (og dyrt?) grej. Dengang som spejder på Djursland var det venskaberne, udfordringerne, de mange kilometer i våde tennissko og oplevelserne i naturen der var det vigtige. Nøjagtig ligesom den maj måned i Ebeltoft vig uden teltstænger.
[sc:shopoutdoor ]










Leave feedback about this