Uh, mit første blogindlæg!
Efteråret 2015 bød på adventure-oplevelser ud over alle grænser. 2016 ser ud til at blive lige så begivenhedsrigt. I januar har den stået på løbeture, vinterbadning, havkajaktur ved Svendborg, simuleret isklatring og Kong Vinter (race-beretning coming up).
På fredag kickstartes februar måned, da jeg sammen med resten af Oure’s adventure instruktørerne smutter til Vaujany i Frankrig. Her kommer den til at stå på skiløb, isklatring og en 2 dags vandretur (forhåbentlig med snehule-bygning).
Denne weekend bød på 4. afdeling af DGI’s Crossløb serie, i Munkesøen i Kalundborg. Jeg løb også turen sidste år, og den var ikke blevet mindre bakket i år. 😉 Ruten var lækker. Bakke op og bakke ned igen, som Kalundborg generelt er. De 9 km blev løbet som 3 runder af 3 km. På første runde var der pres på at komme over en lille bro, og videre på et lille stykke single track. Herefter var der igen plads til at man kunne passere folk. På anden og tredje runde var folk blevet så spredte, at der ikke var nogen problemer. Vejret kunne ikke blive finere med +7C og lidt vind. Så i klædt vinter-uniformen, måtte jeg i gang med et mindre strip-show undervejs. 😛
Mod alle mine principper om kun at løbe i gennem-afprøvet udstyr, tog jeg alligevel imod tilbuddet om at prøve et par La Sportiva Helios SR. La Sportiva havde en lille stand, hvor man mod at stille sine egne løbesko i pant, kunne få lov til at prøve et par trailsko. Det var en meget positiv oplevelse, og jeg kan godt se at jeg bliver nødt til at føje endnu et par løbesko til samlingen.
Kalundborg (også min hjemby) kan anbefales hvis man elsker bakketræning – højdemeter er der masser af. Hvis man vil væk fra asfalten, er Røsnæs klart at foretrække. Her er der stier, strand og skov at teste trailskoen på.

Mizuno Wave Paradox udskiftet med et par La Sportiva Helios SR.
Leave feedback about this