Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.
Det er ikke tit jeg stopper op og lader mig begejstre over en termokop. Men fordi jeg nu engang er lidt af en grejnørd, så sker det faktisk at jeg ser et produkt af den type og tænker. Danm den her finish er total lækker. Jeg håber også koppen er noget værd i brug. Sådan havde jeg det da jeg så Contigo West Loop i aktion første gang i sommer.
De sidste par måneder har jeg således drukket min kaffe af denne lækre lille lilla sag. Jeg er stadig begejstret over langt de fleste detaljer og synes helt klart koppen fortjener noget fokus.
Prisen er i den høje ende og jeg stiller derfor også lidt skarpt og lader et vindue stå åbent for forbedringer hos Contigo West Loop.
Contigo West Loop er en termokop i solide materialer. Koppen er sat til at kunne indeholde 470ml. Selve koppen er i metal og vakuumisoleret. Designet er i det jeg vil kalde bløde kvindelige former og utroligt lækkert at holde om. Denne del af koppen er enkel men udført til topkarakter.
Ved den del af testen hvor jeg fyldte koppen med kogende vand og lod den køle ned i køleskabet forblev koppen kold på ydersiden. Nogen jeg ikke kan sige om Contigo West Loops nærmeste konkurrent Primus Commuter i plastikmaterialer.
Toppen af termokoppen har sine klare fordele og et par punkter jeg ville arbejde videre med i produktionen. Lad mig tage de to kritiske punkter først.
Det kritiske punkt
Intet er perfekt. Men Contigo West Loop kommer tæt på.
Under nedkøling af koppen blev toppen af låget en mellemting mellem lunken og varmt. Sammenlignet med mine andre termokrus, klart det varmeste. Det må kunne lade sig gøre at forbedre dette svage led i varmeudledningen. Efter 1 time og 30 minutter i køleskabet ved 5 grader var det kogende vand nu 69 grader varmt. Det var ikke det bedste men langt bedre end de dårligste resultater. Og blandt de enhåndsbetjente termokopper klart den bedste.
Mange gode detaljer
Hvad der derimod fungerer rigtig godt er det Contigo kalder for autoseal og som er deres nemt betjente tryk ind og drik, slip og koppen lukker. Knappen er tilpas nem at trykke ind og jeg har uden problemer haft en fyldt kop siddende i en sidelomme på rygsækken.
På den nyeste model er der endelig også kommet en sikring mod at trykke knappen ind, som du ser det på nogle pandelamper.
På de farvede kopper skal bunden vaskes i hånden mens låget kan ryge i opvaskemaskinen. Vend bunden i vejret på låget og du kan også sætte det i blød og skylle godt efter med rindende vand.
At skrue låget af og på kan være en tricky lille sag på alle termokopper jeg hidtil har testet. På Contigo West Loop sidder der et fantastisk lækkert stykke gummi hele vejen rundt.
Det er nemt at skrue låget af og på. Altid.
Det ser lækkert ud og kvaliteten er som på resten af koppen bare helt i top.
Var vi i december måned ville jeg udnævne Contigo West Loop til den perfekte mandelgave til de voksne. Nu vil jeg nøjes med at sige at den hører under kategorien af gaveideer til manden eller kvinden der har alting.
i samarbejde med PriceRunner
Contigo West Loop
Pris. kr. 299,-
Produktet er venligst udleveret af Contigo










Leave feedback about this