Årets største begivenhed for mange triatleter løb af staben denne weekend i det mørke Jylland. Nærmere bestemt Challenge Denmark i Herning-Billund. Jeg var med på den lange distance og her følger min beskrivelse af stævnet og egen indsats.
Forberedelsen har for mit eget vedkommende ikke været imponerende, men du kan læse lidt om de allersidste forberedelser her. Som bosiddende i Norge har det dog været nødvendigt at være lidt på forkant for at få logistikken til at gå op. Derfor var der styr på færgebillet, overnatning i Herning og transport fra Billund til Herning. Jeg garanterer ikke for at jeg har læst racemanualen grundigt, men tidsplanen var læst og da det gik op for mig at jeg skulle hente startnummer inden kl 12:15 fredag blev jeg ret overrasket. Jeg havde ventet at have det meste af dagen til at nå til Billund. I stedet blev det presset da jeg skulle hente cykel i Nibe og havde planer om at den skulle en tur til optimering i Bjerringbro.
Takket være min far stod cyklen ren og smurt i Nibe, ligesom min nyanskaffede Garmin Forerunner 920XT var opladt. Derefter gik det syd på til Cyklebørsen hvor jeg hurtigt fik monteret et par bøjler på styret inden jeg kl 12 stod i kø i Lalandia for at kunne få mit startnummer. Derefter nåede jeg lige den engelske racebriefing kl 12.30 og gik en tur ud for at se nærmere på skiftezonen (T2) og vejene dertil.
Tilbage på parkeringspladsen, skulle der styr på alle de forskellige poser. Alt mit grej lå i én taske og da der kun var en pose til transport af tøj fra Herning til Billund blev vejrudsigten nærlæst endnu engang, så der ikke var for meget med. Løbesko, strømper og racebælt med nummer kom i rød pose og blev afleveret i T2.
Da jeg havde styr på de øvrige poser og cyklen skulle det hele fragtes til Herning. Jeg gik til shuttle service, hvor der ikke helt var styr på det. Alle som havde meldt sig på transport havde fået en voucher med et tidspunkt for afgang. Da vi ikke selv havde valgt et tidspunkt og programmet sagde at der gik busser på forskellige tidspunkter, var jeg som mange andre overbevist om at der var frit valg af tidspunkt. Dette var gået op for arrangørerne, derfor blev busserne holdt tilbage for at være sikker op at der var nok pladser til alle. Jeg fik derfor at vide at bussen kørte når den var fyldt. Lidt surt da jeg var nr. to som fik cyklen ind i lastbilen. Efter en god time i skyggen med lidt snak med andre deltager gik turen mod Herning.
I Herning lidt senere end planlagt fik jeg checket cyklen ind og studeret skiftezonen. Jeg var lidt usikker på om der gik busser fra Fuglsang Sø og ind til byen. Det gjorde der ikke så jeg valgte at gå de 4.5 km ind til Scandic Hotellet. Her var der styr på det og jeg blev indlogeret på et kæmpe værelse og efter et bad gik jeg i restauranten hvor der i dagens anledning var kylling med pasta på menuen. Da jeg mente jeg ville få brug for energien tog jeg en rigtig god trifili til dessert og gik tidligt i seng.
Raceday
Vækkeuret ringede kl. 4:50 godt jeg havde valgt at sove i Herning. Busserne fra Billund kørte kl. 04:00 Det havde jeg ikke været frisk til. Jeg fik en solid morgenmad i den store buffet, og checket ud af hotellet. Som nævnt gik der ikke busser mellem byen og svømmestarten så planen var at prøve at få et lift eller dele en taxa. Jeg fik et lift af en finsk deltager og var i T1 i god tid. Jeg fik placeret den blå pose med en lang ærmet trøje og et håndklæde i skiftezonen, ligesom jeg fik nasset lidt tape til at sætte et par gels på cyklen.
Jeg kom i våddragten og fik stoppet skiftetøj mm. I den grønne pose og afleveret denne. Ca 15 min til start. Nu gik det op for mig at jeg måske skulle have lidt styr på trifunktionen på Garminen. Helt sikkert ikke det rigtige tidspunkt men det virkede meget let. Jeg kunne vælge triatlon og trykke start, det så ud til at endnu et tryk på start betød skift. Noget lettere end på den gamle 910 XT.
Svømningen
I vandet holdt jeg mig i godt fremme, da målet var en svømmetid under 1:05, skulle jeg helst ikke bag for mange langsommere svømmere. Alt var naturligvis lidt panisk da starten gik, og efter de første 100 m kunne jeg mærke at farten skulle lidt ned og der skulle lidt mere fokus på teknik, vejrtræning og navigationen. Med lidt dug i brillerne og hovedet i vandoverfladen varde røde bøjer dog ikke så tydelige som de havde været fra kanten dagen før. Jeg valgte den forbudte taktik og stolede på at dem foran kunne vejen. Det følte meget langt inden vi skulle op og vende måtten ved 2 km, jeg tænkte at det gik alt for langsomt. Derfor løb jeg de 5 meter omkring måtten og hoppede i vandet for at hente lidt. Da jeg ramte vandet blev brillerne skubbet og jeg måtte tømme lidt vandt ud og få dem rigtigt på igen. Så meget for at prøve at hente lidt. De gule bøjer til navigationen på retur vejen var tættere placeret det gik fint med at følge dem indtil jeg på et tidspunkt mente jeg nåede den hvor jeg skulle dreje. Jeg tog den tæt på bøjen og svingede til højre. Efter et par tag var det eneste jeg kunne se en kajak.. Satans! Det var ikke denne bøje hvor vi skulle dreje. Måske jeg skulle have set lidt nærmere på svømmeruten og fx talt antallet af bøjer inden jeg skulle dreje.
Tilbage på rette vej fik jeg taget det rigtige sving (2 bøjer senere) og igen fik jeg fornemmelsen af at det gik for langsomt. Jeg øgede tempoet, og kom op ad vandet. (tid 1:06:32 time)
T1
Allerede inden jeg nåede min pose var våddragten lynet op. I skifte teltet var jeg overrasket over at se så mange. Jeg frøs ikke og på baggrund af dette og den vejrudsigt jeg havde set omkring 1½ time tidligere kom jeg hurtigt at våddragten, fik den stoppet i posen, afleveret til en hjælper og løb til cykelen. På med hjelmen og brillerne og afsted med cyklen. Gennem flere sving og ud på asfalten og videre til ”mount line”. Op på cykelen og et par tråd for at få balancen. (tid 2:52 min)
Cykling
Jeg fik ret problem frit skoene på og fik set på uret. Det viste intet der indikerede at det havde været tændt. Øv. Ingen data på svømningen, og T1. Satte den i bike og fik tændt. Det gik godt, og jeg begyndte at holde lidt øje med uret. Puls 135 kunne det virkelig passe?! Jeg var jo kun blevet overhalet af en og havde hentet mindst tre (tydeligvis fra en tidligere startgruppe). Jeg forsøgte at presse pulsen op omkring 140, det var ikke svært men kunne mærkes i benene. Det var nok straffen for ikke at have trænet på den cykel.
Jeg havde som nævnt ikke bruge meget tid på at læse racemanualen og cykel ruten havde jeg set så meget på at jeg viste der var et depot i Grindsted og Billund og at jeg skulle have to omgange mellem de to byer. Der var imponerende mange hjælpere på ruten, selv ved grusveje ud fra en skov var der en med et flag, så bedre forberedelse var ikke påkrævet. Det kom dog lidt bag på mig at der var et depot efter 45-50 min. Jeg manglede intet og kørte derfor igennem.
På vej ind gennem Billund fik jeg set på tiden, omkring 2½ time ganske vist havde uret ikke talt de første par km, men helt sikkert bedre end ventet. Målet inden start var 5½ time i alt. Dette blev justeret til 5:15. Jeg fik en gel i depotet, de skulle bare knækkes for at åbnes, men om det virkede. Den knækkede ikke på midten men bøjede sammen i den ene ende. Jeg prøvede at knække den anden vej heller ikke det hjalp. Med fokus på at kvække den på midten lykkedes det.
Tilbage i Grindsted var jeg nok lidt træt i hvert fald overså jeg et skilt og fortsatte ligeud i et kryds hvor hjælperne fik gjort mig opmærksom på at jeg skulle til højre. Ud ad Grindsted blev jeg overhalet af Gert som jeg havde hilst på inden starten. Lidt overrasket over jeg havde holdt stand så længe. Erfaringsmæssigt får jeg et forspring på svømningen mens han er meget hurtig på cyklen.
Lidt senere kom en større folk på den ½ distance som uden tvivl havde svært ved at overholde 12 m reglen. Jeg skulle ikke risikere 5 min i strafboksen så de fik god afstand. Dog ikke mere end at jeg 5-10 min senere kunne se at mindst en af dem var i ”snak” med en dommer.
Ud på sidste runde var der blevet god rigtig god plads på vejen det føltes som om alle jeg havde kunne se var drejet fra, og så begyndte det at regne. Jeg kørte ind af det lille stykke ud og hjem vej som var tilføjet for at nå de 180 km i alt, jeg der var modkørende så jeg var ikke helt alene. Regnen var kold og for første gang overvejede jeg om jeg skulle have haft en langærmet trøje på. Heldigvis holdt regnen op igen så det gik. Sidste gang i Grindsted depotet fik jeg en High5 gel, mystisk da det var 32 GI som var sponsor. Jeg er vandt til at køre med High5 og godt tilfreds, men ved at andre går meget op i den slags. Ude af Grindsted kun 20 km til Billund, men hvad skete der lige for vinden.. Måske var jeg ikke helt frisk længere men der var ikke tvivl om at vinden var taget til. Det blev 15 hårde km inden jeg nåede ind i Billund. (tid 5:13:36 time)
T2
Jeg har tidligere været lidt for sent ude med at få fødderne ud af skoene inden T2. Det skulle ikke ske denne gang. Jeg var ude af skoene lige efter rundkørslen. Stykket til T2 var noget længere end ventet men jeg var helt klar og af cyklen lige ved linien. Jeg løb ind og fik sat cyklen på en anvist plads, næsten lige i starten. Da jeg klikkede hjelmen af fik jeg besked på at beholde den på. Det havde jeg ikke tænkt på, den skulle naturligvis i posen når jeg havde taget løbeskoene ud, det var det med alle de poser.. Jeg løb op til min pose som jeg fandt uden problemer, men hvad skete der lige med det knæ. Det er lige tidlig nok det gør ondt, forhåbentlig skal det bare lige i gang. Jeg fik strømper, sko og nummer på, hjelmen i posen og afsted. (tid 2:30 min)
Løb
Jeg fik sat min Garmin til løb og blev grebet af stemningen og alle løberne omkring mig. Efter 600m så jeg på uret 4:45 min/km helt sikkert ikke godt. Det gik alt for hurtigt, og hvor gjorde det ondt i skinnebenene. Jeg fik sat tempoet ned omkring de mere realistiske 5:30. Efter de første 4-5 km mødte jeg ikke overraskende min far. Den rigtige at møde på dette tidspunkt, der var virkelig krise skinnebenene gjorde stadig ondt og tempoet var allerede faldet til omkring 6:00. Jeg kom af med en lynhurtig status melding som bl.a. indeholdt et løfte om at stoppe efter ½ marathon hvis ikke det blev bedre. Stykket langs Vejlevej virkede som en evighed selvom det kun er omkring 1½ km. Derefter gik turen ind på travbanen, jeg havde ikke mål om en omgangs rekord men det må have hjulpet at løbe på det løse underlag eller noget i hvert fald fik jeg et lyserødt armbånd på og løb ud på anden omgang, med en væsentlig anden indstilling. Nu havde kroppen vænnet sig til at skulle løbe.
Anden omgang gik generelt godt, og det føltes som om tempoet var højere end første, men tiderne siger at den var 50 sekunder langsommere. På tredje omgang begyndte det igen at blive hårdt, god mere mentalt. Jeg havde lyst til at gå men viste ikke helt hvorfor. Der var ingen skader der indikerede at det skulle være nødvendigt og ingen omkring mig gik, desuden ville der gå længere tid inden jeg nåede mål. Jeg gik gennem depoterne, lysten til energi var meget begrænset, de fleste gange blev det bare vand og måske et glas cola.
På sidste omgang blev depotzonen udvidet i forhold til at jeg nu gik lige fra start til den sidste skraldespand. Med 3,5 km begyndte det at regne kraftigt, og temperaturen faldt lidt. Jeg var rigtig glad for at være nået så langt og bestemte at nu skulle det bare overståes. Igen følte jeg at tempoet blev øget lidt, jeg løb gennem depotet ind til travbanen hvor jeg løb forbi Henrik som havde en omgang mere. Jeg løb gennem sidste depot med kun 0,5 km til mål. Her efter blev jeg overhalet af en i et rasende tempo, ikke bare lidt hurtigere. Der var på ingen måde overskud til en spurt. Jeg fik et gult armbånd og løb ind på opløbstrækningen. Endelig i mål sluttid 10:36:27 (tid løb 4:10:59)
I mål
Her burde være et billede af da jeg passere målstregen men jeg er simpelthen for nærig til at betale 20 € for det, i stedet kan billedet ses i meget dårlig opløsning her.
Grundet vejret fravalgte jeg den ellers planlagte Erdinger Weissbier, og prioriterede istedet at sende far i bilen efter et håndklæde, mens jeg søgte efter noget at spise. Jeg havde forventet en sandwich eller noget, til deltagere det var dog kun blevet til bake off pizzaer, som blev skyllet ned med en halv liter Arla protein drik, og en Cult.
Efter et bad fik jeg endnu en Cult (for at være klar til 2½ time i bilen). Jeg nåede lige en hurtigt defriefing med Henrik da han kom i mål. Meget ærgeligt at det stadig styrtede ned, det er hyggeligt at få en kort status fra dem man kender som har været igennem det samme.
Ekspres anmeldelse:
Logistik omkring stævnet
Jeg kom fra Billund til Herning og mine ting var i Billund da jeg kom i mål. Det besværligt at skulle være i Billund kl 12 fredag, manglende mulighed for at hente start nr. i Herning, mangel fuld info og meget sene ændringer i shuttle busserne. Der manglede gel og jeg har hørt at der også manglede bars på depotet i Grindsted allerede på 2 tur forbi depotet.
Opmærkning og rute
God rute meget lidt trafik, mange hjælpere. Skiltene omkring rundkørslerne var små, og stod generelt sent. ruten burde være fejet fri for grus og sand i svingene. De 1,5 km løb langs Vejlevej var noget kedelige især på de sidste omgange.
Værdi for pengene
Challenge Denmark er et meget dyrt stævne i forhold til hvad man får for pengene, selv efter norske forhold. Jeg har været til mange stævner til en under tredjedel af prisen hvor der var mere styr på det og bedre forplejning. Stævner i denne prisklasse skal efter min mening tilbyde noget specielt, det mener jeg ikke jeg har fået. Eneste grund til det ikke er 1 stjerne er at jeg havde en rabat kode der gav 20% rabat.
Egen indsats
Jeg kom i gennem mest på vilje, bedre forberedelse og mere løbetræning havde helt sikkert ikke skadet. Ligesom det ikke er fornuftigt at sælge TT cyklen 3 uger inden et stævne, men det gik fint alligevel.
[sc:shoptrailrunning ]
Skriv et svar