Mudder, regn, vind og sne er hovedingredienserne i et hvert dansk efterår og vinter. For de flest løbere betyder ankomsten af det danske efterår også, at løbeskoene bliver sat i skabet eller kun motioneret på fitnesscenterets løbebånd. Men hvorfor det…?
Efterår i skoven er en super fed måde at komme omkring løbeturen på og turen bliver endnu federe med et par kampvogne under fødderne.
Adrenaline ASR 8 fra amerikanske Brooks er et fornuftigt bud på en trailsko til efterårets og vinterens løbeture.
Skoene er bygget over en ”almindelig” asfaltløbesko, men hvor sålen er skiftet ud med et par larvefødder af et traktordæk! Jeg kan godt fortælle dig, at ASR 8 bider sig fast i underlaget og smider noget mudder bagud – specielt op og ned ad bakke!
Skoens opbygning
Skoens er som nævnt bygget over en klassiske asfaltsko, og med det mener jeg, at den har en god høj mellemsål med god blød gel- støddæmpning i både hæl og forfod, som du kender fra en klassisk langdistance løbesko.
ASR 8 er i øvrigt udstyret med en pronationskile, der sikrer dig mod at ”vælte” indad. Det betyder også, at skoene henvender sig til dig, der normalt har behov for sko med pronationstøtte.
Skoens overdel er syet i meshnylon og vævet lidt tættere end, hvis den er tænkt til sommerbrug. Skoen er ikke udstyret med nogen Gore-Tex membran og er ikke vandtæt, men skyder fugt okay!
Indsteppet, snøringen og en smal til mellem pasformen giver alt i alt et godt hold om foden og sikrer at skoen ikke svupper i hælen og sidder fast om foden. Vægten er 630 gram for et par i str. 42.
Brooks Adrenaline ASR 8 er behagelig at løbe i, og sidder godt på foden også efter mange kilometer, dog savner jeg noget støtte og beskyttelse af mine tær. Fodfoden har en tendens til at ”glide” lidt fra side til side, og særligt min storetå er udsat i skoens forfod. Jeg savner noget tå-beskyttelse ala det du finder i bl.a. Salomon.
Sammenligner jeg Brooks Adrenaline ASR-8 med eks. Asics Trabuco eller Salomon XT-Wing, så er Brooks ASR-8 mere løs i overdelen og jeg savner som nævnt noget mere hold om især mine tæer. ASR-8 sidder stadigt godt og giver en god støtte. Jeg har bare oplevet bedre!
ASR-8 er også meget høj i mellemsålen, og det synes jeg er lidt en bagdel for ASR-8, fordi i skoven er det kontakten med underlaget jeg søger.
Jeg har også oplevet at vrikke rundt et par gange (og nej jeg er ikke en klodsmajor på mine fødder…) Jeg savner en smule lavere mellemsål og hvis det så er på bekostning af noget støddæmpning, så må det være det. ”Problemet” ligger i at ASR-8 er tænkt som en ”All-Season/All-Terrain” løbesko – dvs. at den er tænkt til at løbe både på stier ligesom dine almindelige sko og i skovens mudder som en Crosssko.
Brooks Adrenaline ASR-8 er trods et par ønsker til ændringer, et par rigtige fede trailsko, der vil passe super godt til dig, der vil have et par efterårs/vinter løbesko med pronationstøtte, god støddæmpning og en fantastisk sål.
Køb Brooks ASR-8 som vinterløbesko, når sne og is pakker sig på din løberute. ASR-8 skal nok holde dig på vejen.
Køb Brooks ASR-8 til de ture i skoven, hvor du vil have godt greb i underlaget på de ellers fedtede skovstier.
Hvis du vil væk fra skovstierne og ind i dybet, hvor vand og mudder er fjenden, så køb en anden off-road orienteret sko.
Rigtig god tur i efteråret og vinterens løbeture 🙂
Brooks Adrenaline ASR 8
Vejl. pris kr. 1200,-
Produktet er venligst udleveret af Brooks










Leave feedback about this