TransGranCanaria er kendt for at være et af de mest spændende og teknisk svære ultratrailløb i Ultra-Trail World Tour serien. Det tiltrækker derfor nogle af de største navne i miljøet når der skal dystes om hvem der hurtigst kan forsere de 125 km og 8500 hm+ mellem Agaete i Nord og Maspalomas helt syd på øen Gran Canaria. Hvis man som mig synes det lige er voldsomt nok at skulle bruge deler af ferien på sådan en monster tur, kan man heldigvis vælge at starte tættere på mål. Valget faldt derfor for min del på maraton distancen, som i dette tilfældet var 46 km, med ca. 1300 hm op og 3000 hm ned, og dette er min beretning fra løbet. [Read more…]
Ultra-optur til Ultraløbet Molsruten
Årets sæson for store ultraløb er netop skudt i gang i weekenden på med Transgrandcanaria. Herhjemme kommer flere og flere spændende ultraløb også til syne. Og her lader vi op til sæsonen med Eivinds beretning fra sidste efterårs oplevelse til Ultraløbet Molsruten. Et løb der skulle vise sig at blive en kæmpe optur efter en knapt så sprød oplevelse tidligere på året. [Read more…]
Silva 6 JET Spectra tommelkompas
Silva 6 Jet Spectra fra producenten Silva er et tommelfingerkompas som bliver brugt i konkurrencer af nogle af verdens bedste orienteringsløbere, og ifølge disse sætter det kvalitetsstandarden i kategorien. Fordelene med at bruge denne type kompas til løb og konkurrencer er flere, men en af de vigtigste er, at du har frie hænder. Denne egenskab har gjort at tommelfingerkompas i stigende grad også bliver benyttet af adventureracere, som tit er afhængige af at kunne bruge begge hænder til at håndtere udstyr, kort og f.eks. kravle op af skrænter i terrænet. [Read more…]
Suprabeam V3r
Står du og mangler en ny, allround pandelampe som skal bruges både til friluftsliv, løb og adventurerace burde du læse videre.
Suprabeam V3r er en pandelampe for den kvalitetsbevidste bruger, som vil have en opladbar hodelygte med høj ydelse og god kvalitet. Den kan primært købes i byggevareforretninger, og er tiltænkt professionelle brugere (tømrere, elektrikere etc.), men det betyder bestemt ikke at den ikke kan bruges af andre. [Read more…]
Valandre Shocking Blue – sovepose
Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.
Shocking Blue er en drøn lækker vinter-dunpose fra den kompromisløse franske producent Valandre. Fyldt til randen med dun fra Fransk grå gæs, og med en masse innovative design-løsninger.
Skal du ud og bestige høje bjerge i nærmeste fremtid, ville jeg absolut tage et nærmere kig på denne vilde og spændende sovepose. [Read more…]
Salomon Sense Mantra
En stadig større strøm af ultra-lette ”barfods”-sko der er strippet for det meste rammer markedet, og får savlende kunder til at løbe i bare ben hen til butikkerne for at investere i det nyeste nye indenfor minimalistiske løbesko. Heldigvis har ikke alle producenterne helt glemt os, der ønsker en let sko med lavt drop, men som ikke helt tør slippe komforten og støtten fra en ”traditionel” løbesko på de lange løbeture. [Read more…]
Petzl Tikka+ 2014
Pandelampen Petzl Tikka er en meget velkendt klassiker som de fleste outdoor-folk har haft fingrene i på et eller andet tidspunkt. Tikka+ er designet til at kunne bruges på trekking-ture over flere dage og er et brugbart bud på en allround pandelampe til traditionelt friluftsliv, backpacking og hverdagsbrug.
Hvem ****** har designet denne?
Outdoor Research Lodestar jakke
Softshelljakker stræber efter at give den perfekte åndbarhed og beskyttelse mod vejret til brug under aktiviteter i skiftende vejr. De skal være mere åndbare end hardshell jakker, og passer derfor bedst til aktiviteter, hvor kroppen arbejder hårdt og genererer en masse fugt og varme.
Lodestar fra Outdoor Research er en softshelljakke beregnet til alpin- og isklatring, ski og andre vinteraktiviteter. Den kombinerer isolation, vind og vandafvisende materialer og åndbarhed til et 12-tal i tekstil- og håndarbejde, men de små irritationsmoment bliver desværre for mange til at den kan kaldes en sand 1’er i klassen.
Størrelse og design
800 gram er vægten på Lodestar jakken, og den ligger i den høje ende af vægtskalaen blandt softshells. Men også varmere end mange andre. Der findes mange lettere alternativer på markedet, så du skal ikke vælge denne hvis du er på udkig efter en jakke som primært skal ligge i rygsækken. Jakken har to håndvarmere og en stiklomme i brysthøjde, disse er alle lidt for små, og de to førstnævnte sidder i samme højde som hoftebæltet/klatreselen, og er derfor ikke særlig anvendelige. Førsteindtrykket af jakkens design var at den så meget teknisk ud, med alle de benyttede materialers forskellige look. Den røde og grå farve spiller godt sammen, og den har et macho, bredskuldret snit.
Modstandsdygtige Powershield Pro
Polartec Powershield Pro er et fantastisk materiale, som er meget vind og vandafvisende. Det dækker skuldre, hætten og ydersiden af armene i jakken; kort sagt de mest udsatte steder. Jeg oplevede ikke at fugten trak igennem stoffet, selv på de dage hvor temperaturen sneg sig op mod de 0 grader, hvor sneen var våd. En anden fordel med Powershield Pro materialet, er at det er meget slidestærkt, og kan tåle en masse tæsk i isfaldet eller på off-pisten.
Åndbarhed og varme
Lodestar jakken benytter sig af et tyndt og mere åndbart tekstil til rygpartiet, indersiden af ærmerne og brystregionen. Dette materialet har det efterhånden velkendte rutemønster med luftekanaler der stoffet er meget tyndt og varmen kan trænge ud. Selv om den er åndbar er jakken også meget varm på grund af den tykke ”pels” isolation i brystregionen, som sørger for at blodet som bliver sendt rundt i kroppen er varmt, og den bliver for varm når kviksølvet stiger over de 0 grader. Jeg elsker dog det faktum at jeg kan klare mig med min Devold Expedition som undertrøje, selv på de koldere dage.
Bevægelsesfrihed
Hovedproblemet med Lodestar jakken er at den ikke har tilstrækkelig bevægelsesfrihed til at være en jakke beregnet til is klatring og skikørsel. Den strammer over albuerne og skuldrene, og har en tendens til at glide op når hænderne løftes over hovedet. For en skikører er ikke dette noget som påvirker teknikken nævneværdig, men det er et stort irritationsmoment at mærke hvordan jakken strammer når du er i bevægelse. For en isklatrer vil dette derimod helt sikkert være et stort drawback, og nok til at du ville vælge en anden jakke. Det er synd, for det er så mange gode ting ved Lodestar, men lad os håbe at næste udgave af jakken har et bedre snit.
Det bedste: God kombination af materialer som giver en perfekt varme/fugttransport balance.
Det værste: Snittet som hindrer bevægelse.
Målgruppen: Isklatrere og skiløbere.
Overordnet: Et skoleeksempel på hvordan materialer kan kombineres, med unødvendige småfejl som burde været opdaget i planlægningsfasen.
Outdoor Research Lodestar jacket
Pris: Ca. 3000 DKK
PRoduktet er venligst udleveret af Polartec
Vores vurdering: 4/5
Annonce |
Outdoor Research Lodestar handsker
Lodestar er en teknisk særdeles gennemført skihandske fra den amerikanske producent Outdoor Research. Den har en ideel pasform til sit brug og er designet med et genialt ergonomisk greb til at holde om en skistav. Handskerne har været testet under krævende forhold på flere topturer i Nordnorge, og har bestået prøverne med glans. Det er ikke uden grund at handskerne vandt guld under årets ISPO messe.
Høj kvalitet og gode materialevalg
Lodestar handskerne holder en uovertruffen god kvalitet, og man mærker straks at det her er tale om fremragende håndværk og kvalitets materialer. Handsken består af det lette, slidestærke og vandafvisende materialet Polartec Powershield High Loft, som også er brugt i jakken med samme navn. Dette gør den ideel til topturer på ski, alpin klatring og andre fysisk krævende aktiviteter i kolde forhold, da den er meget åndbar og hurtigtørrende. Gore-Tex er absolut ikke det eneste rigtige til vinterbrug, og til 8 af 10 topturer vil jeg vælge denne handske fremfor en med vandtæt membran da jeg ikke oplever den samme klamme fornemmelse som i sidstnævnte. Det er særlig vigtigt at holde handskerne og hænderne tørre under vinteraktiviteter, da faren for forfrysninger øges betragtelig med det samme der er ophold i aktiviteten. Håndfladen er lavet af læder fra gedeskind, og det giver en god føling når du håndterer GPSen, lukker lynlåser og knipser billeder, og ikke mindst giver det et udmærket greb om isøksen eller skistaverne.
Lækkert design
Lodestar handskerne har et unikt design som jeg blev meget positivt overrasket over. Tommelen og handsken er syet så hånden former sig i et naturlig ”stavgreb” (alt. isøksegreb) med det samme du tager handsken på. Det fungerer rigtig godt, og giver et fast, naturligt greb om staverne. Hvorfor har flere ikke tænkt på dette? En anden detalje som viser at gutterne i Outdoor Research selv ved hvad de laver er løkken som gør at man nemt kan trække den sidste handske på.
Umiddelbart virker handskerne tynde og jeg frygtede de ville blive for kolde når kviksølvet sank godt under de -5, men det skete ikke. Den ekstremt gode ventilation og effektive isolation i Polartec materialet hold mine hænder varme helt ned til -15 grader – imponerende!
Det bedste: Designet specifikt til aktivt vinterfriluftsliv som ski og (is)klatring.
Det værste: Kan ikke komme på noget
Målgruppen: Skiløbere og klatrere
Overordnet: En sofistikeret blanding af teknologi og design giver en lækker handske med meget naturlig og tæt kontakt.
Outdoor Research Lodestar handsker
Pris: Ca. 800 dkk
Produktet er venligst udleveret at Polartec
Vores vurdering: 5/5
Annonce |
Patagonia Capilene 4 Expedition Weight One Piece Suit
Heldragter i Gore-Tex har de sidste år været et ”must” blandt de mest dedikerede off-piste kørere, og såkaldte one-piece suits i joggingbuksestof har været et stort hit blandt de 7-14 år gamle kids. Vi har testet Patagonia’s nyeste skud på one-piece stammen, men deler ikke helt de unge og dedikeredes begejstring for produktet.
Capilene 4 er navnet på Patagonia’s varmeste undertøjsserie, og findes i mange forskellige modeller. Vi har testet en heldrag som er designet for isklatrere, alpinister, kajakroere og skiløbere som tager sit undertøj på om morgenen og beholder det på til aktiviteten er over. [Read more…]