Er du til løb interval- og tempoløb i skoven og er du tilhænger af løbesko med et forholdsvist lavt drop, kunne FujiElite være noget for dig. FujiElite er let løbesko skabt til trailløb og løb på løst underlag og den gør det efter min mening rigtigt godt.
Detaljer, pasform og brug
Asics FujiElite er med en vægt på 280 gram en forholdsvis let terrængående løbesko. Den er ikke blandt de letteste indenfor dens kategori, men absolut heller ikke blandt de tungeste.
Den lave vægt betyder blandt andet, at skoen gør det rigtigt godt, når der skal tempo på løbeturen og jeg har personligt jeg haft stor glæde af skoen på tempoture og længere tærskelintervaller i skoven. Foruden at være en sko til den hurtige træning, vil FujiElite utvivlsomt også kunne fungere på de længere rolige ture, hvilket ikke mindst skyldes den gode støddæmpning i skoen. Dette vil jeg dog efter min bedste overbevisning kræve, at du er vant til at løbe i sko med lavt drop, hvilket kan være hårdt for særligt akillessenerne og lægmuskulaturen.
Det forholdsvis lave drop mellem hæl og forfod (6mm), betyder at du kommer tættere på underlaget end i en traditionel løbesko, hvilket er fedt ved særligt trailløb, hvor fornemmelsen for underlaget er alfa og omega. Hvad angår skoens kvaliteter til de hurtige pas, biddrager det lave drop desuden til en naturlig og hurtig afvikling, hvilket afhjælpes yderligere af en såkaldt Propulsion Plate i forfoden, lavet med henblik på at skabe mere stivhed i forfoden.
Hvad angår Asics FujiElite’s kvaliteter som terrængående sko, er det et absolut plus, at skoen er lavet med en groft profilerede ydersål, der griber godt fat i såvel løst som fedtet underlag. Dette betyder at skoen kan anvendes til løb i skov og lignende under de fleste forhold. Er der meget mudret og smattet, ville jeg dog personligt overveje at vælge en løbesko med en endnu mere profileret sål.
Dommen
Alt i alt har Asics med FujiElite lavet en rigtig lækker terrængående løbesko med et forholdsvist bredt anvendelsesområde. Efter min mening har skoen sine væsentligste kvaliteter på de kortere, hurtige pas, hvad enten det er i træning eller konkurrence. Men er du tilvænnet sko med et lavt drop, er jeg sikker på, at FujiElite også vil kunne fungere på de længere distancer. Skoen sidder rigtigt godt til omkring foden og pasformen er generelt set god, om end til den smalle og lille side. Jeg testet skoen i min normale størrelse, men vil umiddelbart tro, at man sagtens kan købe skoen et halvt nummer større end normalt.
Det bedste: Lækker løbesko til den hurtige træning og/eller konkurrencer i skov og på stier.
Det værste: Egentligt ikke rigtigt noget
Målgruppe: Løberen på udkig efter en let terrængående sko til den hurtige træning og/eller den tilvænnede ”minimalist”-løber på udkig efter en let sko med en forholdsvis lav profil til de længere ture.
Overordnet: Super terrængående løbesko, der gør det særligt godt når der skal fart under feltet.

Asics Fuji Elite








Leave feedback about this