”Det sner! Hvad sker der lige for det? Helt ærligt, vi er i april-måned? Hvorfor løber jeg, som holdets frossenpind i korte rør?!” udbryder jeg. Løbeskoene var lige blevet snøret til en omgang bike'n'run.
DMI.dk og yr.no havde ellers fået et tjek inden afgang. Der lå godt nok et lavtryk og lurede, men sne?
I den ellers fine gryende morgen kørte minibussen mod Sønderborg og nye eventyr. Holdet til dagens eventyr bestod af: Oure Adventure Team (Anders, Lasse og jeg) og vores tilkommende 4. mand Jess, der også kørte med til Delta AR.
Taktik
Ved tjek-ind fik vi udleveret roadbook, men ingen kort. Selve løbet var bygget op som 100 % freeorder, hvor det på forhånd var givet at man ikke kunne tage alle poster. Hvert CP gav 1 point, og ved de forskellige TA’er var det muligt at score fra 5-15 point, ved at løse en given opgave. Dette gav løbet en taktisk dimension, da vi virkelig skulle overveje vores valg af CP’er. Planen blev derfor at køre efter alle TA’er, og tage de poster der lå på vejen. TA’erne ville give ”nemme” point, i forhold til at skulle hente dem på cykel.
Efter briefingen, med lidt historie om krigen i 1864, blev der udleveret kort, inden starten gik kl 11 på Dybbøl banke. Sammen med kortene, lå en hemmelig kuvert, der først måtte åbnes når starten gik. Vi var relativt hurtige på cyklerne, så vi havde 10 min til at kigge kort inden start.
BANG!
… skulle det have sagt. Kanoen blev desværre ikke fyret af. I stedet flåede vi kuverten op, der indeholdt et freeorder O-løbs kort, hvor holdet måtte dele sig. Jess stak hurtigt afsted med en lille kortflig. Jeg fulgte trop med en lille flig, med to poster. På en dårlig dag kan jeg ikke læse et O-løbs kort, men på en god dag går det ok. Dette var heldigvis en god dag.
Der gik ikke længe inden de 3 andre fulgte trop. Efter en high-five, hoppede vi på cyklerne og afsted i modvind (!) Til Delta AR ventede Jess og jeg i 45 min på Lasse og Anders der var blevet forsvundet på kortet under prologen. Så der var lagt en bund for et godt race.
Solen sneg sig mere og mere frem, sammen med følelsen af sommer. Vi fik klippet 3 poster, hvor af den ene var på pladsen foran Gråsten slot. Super fin måde at se lidt Danmarks historie på.
Kano og sommer-fornemmelser
Vi ramte TA2, hvor den stod på Kano (’n’run). Efter lidt snakken frem og tilbage om hvad der var smartest, hoppede Anders og jeg i Kanoen og Jess og Lasse i løbeskoene. Tricket ved TA’en var at der kun måtte være 3 mand i kanoen, men alle 4 mand skulle klippe posten i deres armbånd. Anders og jeg fik padlet ud til posten der lå i vandet og fik klippet den. Turen startede i zigzag, da Anders kan flytte væsentlig mere vand jeg kan. Videre ind til en lille bro, hvor vi byttede med de to andre. Våddragten blev trukket ned om hofterne, også var det ellers i løb til de 3 andre poster. Løbeturen blev til et mindre strip-show, da det var voldsomt varmt. Så maven fik også lidt sol. Den næstsidste post lå på en lille ”ø” i et oversvømmet område. I håbet om at minimere våde fødder (En kold Finkas, er ikke en glad Finkas), eksperimenterede Anders med at løfte mig over. Det resulterede i at han skvattede og jeg fik en meget våd bagdel. Posten blev klippet og jeg fik våde fødder, ben og bagdel retur fra posten 😛 Den sidste post var ved en bro, hvor vores kano også lå. Taktisk smart hoppede jeg i den med Lasse og Jess, og fik derfor lidt pause inden Anders nåede retur i løb.
Fordi vi skulle løbe i våddragt, valgte jeg at tage mine løse ben af. Det skulle vise sig at være både dumt og smart.
O-løb, chips og korte rør
Afsted på cyklen mod TA1 og O-løb. Her kom minusset ved korte rør: Brombær gør så meget mere ondt, når de er i direkte kontakt med bar hud (Her 5 dage senere kan man stadig se krigs-mærkerne). Temaet for denne etape var mudder. Lasse var i hvert fald et kort sekund ved at miste en løbesko 2 gange, til det alt opsugende mudder vi løb igennem. Heldigvis var han stadig ejeren af et helt par sko da vi kom retur.
Skovbunden var også i race-mode og viste sig fra sin bedste side.
Retur til start, hvor klippekortet blev kontrolleret. Vi står og er egentlig klar til at køre, da Jess hiver en pose Taffel-chips frem fra ”tasken-uden-bund”. Grinende får vi spurgt om den ikke lå i bilen? Nej, da – always be prepared.
Tag dig sammen, og ram din egen skive
Forhjulet blev vendt mod skydning. Hjemme på marken var der lavet sjov med at der skulle skydes efter levende personer, med en genstand der skulle rammes. Så jeg skulle virkelig gøre mig umage. Med det in mente og kommentaren: “Kvinder kan ikke skyde”, var jeg helt klar på skydning, der heldigvis var på en skive. Jeg var så fokuseret på de 2 prøveskud, at jeg sigtede forkert og ramte skiven ved siden af mine egen.. Anders havde derfor 4 huller i hans skive, ud af 2 skud. Kommentaren fra hjælperen på posten lød i retningen af: ”Nu er du nødt til at tage dig sammen og ramme din EGEN SKIVE!” De næste 5 skud satte jeg pænt i min egen skive, og vi slap for strafrunder.
Eventyr part 2: Nu med sne
Videre på cyklerne begyndte det lige så stille at trække op, og skyerne blev mere og mere sorte. Vi nåede kun lige at sætte af sted på bike’n’run, før end det begyndte at sne! Ikke slud, ikke hagl, men SNE! Det var så skørt, og vi kunne ikke lade være med at grine lidt af det. Her var det endnu et minus med korte rør, fordi sneen føltes som nåle, der stak i benene. Afsted med smil over hele linjen. Der skulle klippes 4 poster i et kort, der ikke var vandfast. At vi havde kortet med retur er et mindre mirakel. Snevejr blev til regnvejr og gennemblødte fik vi klippet TA3.
Mudder = Adventure-racerens bodylotion
Gennem løbet var vi flere gange stødt på folk der havde fået en lækker okker-brun kulør, primært fra maven og ned. Jeg havde hørt nogen snakke om klatring og noget under en bro. Vi grinte lidt, for hvordan skulle man kunne blive så beskidt efter en klatretur? Og hvad havde de lavet under en bro? Vi skulle blive klogere. Meget klogere.
Lidt trætte af modvind ramte vi en bro, hvor TA7 skulle være. Det var den også. Bare UNDER broen. Cyklerne blev lagt i græsset og klippekortet i lommen (længe leve vandfast papir!) En lille skrænt med tørt jord/grus bliver forceret og vejen hen til opgavens start ser nem ud. Underlaget viser sig at være ret blødt. Med et smil på læben bliver der sagt til Lasse at han lige skal holde fast i gummiskoene. Et millisekund efter at det er sagt, ryger han i næsten til livet. Ned i ren mudder. Grinende får vi Lasse op. Haps, også har mudderet også taget mig. Og Jess. Anders kommer nogenlunde hen til opgaven uden mudderbad. Under broen hænger der 3 stiger i ca. 2 meters højde. En person fra holdet skal klatre op på stigen, og røre det øverste trin. Med mine 65 kg, er jeg den letteste, og derfor nemmest at løfte – hvis altså terrænet ikke var så blødt. Anders ender på alle fire, hvor jeg kan kravle op på ryggen af ham, mens han lige så stille synker ned i pløret. Jeg kan derefter støtte mig på Jess og Lasses skuldre og få fat i det nederste trin af stigen, som det ses på billedet. En hestesko, også kan jeg få trukket mig selv op. Det hele foregår selvfølgelig med klatreseler (selvom mudderet nok ville gøre faldet relativt blødt). Med et par knee-drops, og lidt møffen rundt på stigen kommer jeg endelig til tops, hvorefter jeg bliver firet retur til mudder-helvedet. Vi får klippet posten, i klippekortet der nu er gået fra hvidt til brunt. Jeg har altid været bange for kviksand (fordi der er rigtigt meget af det i DK *host*). På vejen op mod cyklerne ender Lasse og jeg ved siden af i mudder til maven igen. I et øjebliks panik får jeg skubbet Lasse længere ned, mens jeg selv får møvet mig op. Der ligger et væltet træ som vi kan kravle op og gå på line på næsten hele vejen hen til cyklerne. Her kommer til gengæld plusset ved at have taget de løse ben af: De havdebligget tørt og varmt i Anders’ rygsæk, og det var lige hvad mine nu kolde ben havde brug for. Kolde og smågrinende får vi gang i cyklerne igen.
Kulden kommer snigende
Vi var slet ikke færdige med klatring endnu. CP8 var sat under en bro på en væg, så højt oppe, at det krævede en hestesko eller 3 at klippe den. Igen kom jeg ud at klatre lidt. Kulden kunne efterhånden mærkes. Selv kørte jeg skiftevis med en hånd på maven under jakken for at få varme i fingrene. Jess’ ben valgte at give op efter CP8. Der var ikke mere juice og varme i dem. De kunne træde rundt, men heller ikke mere. En hånd i ryggen fra Anders og næsen mod CP57. I lyskrydset mod CP57, måtte Jess af cyklen og løbe frem og tilbage indtil der blev grønt. I et kort sekund var jeg overbevist om at han ville løbe retur til mål.
Pga. kolde hænder havde jeg glemt at mine fødder også var kolde. De var på nuværende tidspunkt som istapper og der var ingen følelse i dem. Heldigvis hed næste post: MÅL!
MÅL!
Vi endte med 58 point, en 11. plads ud af 34 mix-hold og en lækker dag. Havde vi nået TA’en med SUP havde vi ramt 63 point, og dermed en 6./7.plads. Alt i alt er vi meget tilfredse med vores egen præstation.
Optimering i forhold til næste race, er at være endnu mere effektiv i TA’erne. Vi får hurtigt smidt et minut eller to på ingenting. Dog var der en væsentlig forbedring fra Delta AR.
Selve løbet er der ikke en finger at sætte på. Vi havde mistænkt det for at vær et ”gøgler”-løb pga. dets opbygning med opgaver ved TA’er. Det var det stik modsatte. Virkelig professionelt set-up. Dog kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere 1864-stemning, når nu løbet lagde op til. En ting der er sikkert, er at jeg godt kunne finde på at svinge forbi igen næste år.
Energidepoterne er blevet fyldt op og cyklerne vasket så vi er klar til Møn AR den 11. juni!
PS: Husk Oures Adventurerace den 21./22. maj! – Det bliver mega godt!
https://www.facebook.com/Oure-Adventurerace-366861990006279/?fref=ts
Skriv et svar