Ca. 30 gram solbrille fra Adidas. Det var ikke kærlighed ved første øjekast. Jeg syntes simpelthen at Adidas Adizero Tempo lignede noget jeg havde set mange gange før, bare i den dyre ende.
Jeg blev klogere.
Igennem en uges tid havde jeg brillerne på til al træning. Jeg løb ture med dem, jeg cyklede med dem på. Det gik jo fint det her. Brillerne blev siddende som de skulle og jeg følte mig ikke generet af at have dem på.
Efterhånden som testperioden skred frem fandt jeg mig selv træne med Adidas Adizero Tempo på alle træninger. Vejret var alt fra høj solskin og til overskyet. En enkelt dag med regn.
Den model jeg har testet er leveret med linserne LST Active Silver og anbefales til solskinsvejr. Adidas kategoriserer linserne efter en skala fra 1-4 og linserne her er i klasse 3. Jeg har dog oplevet dem som utrolig alsidige og først når det har været dunkelt, rigtig overskyet med truende regn har jeg savnet nogle gule glas. Disse kan tilkøbes, men en søgning på Google giver ikke mange muligheder.
LST linserne er Adidas’ Light Stabilising Technology. Det betyder blot at linserne er optimeret til ikke at forvrænge udsynet. Jeg forventer også kun linser der fungerer optimalt til den pris – og det gør linserne der medfølger Adizero Tempo sports solbrillen.
Det enkle design tiltaler mig og brillens åbenhed gør også at den meget sjældent dugger til.
Kører du triatlon er det nok ikke brillen for dig, for kommer du langt ned over styret på cyklen og skal kigge højt op i brillen får du overstangen i dit synsfelt.
Men til løb, mountainbike og landevejen er jeg begejstret.
God outdoor solbrille
På sommerens store teste grej-tur til Bornholm var det også Adidas Adizero Temop der røg med i rygsækken. Her skulle vi både vandre og cykle og jeg satsede på ikke at ramme solskinsøen i regnvejr. Det gik næsten også som håbet. Kun på sidstedagen måtte brillerne op og sidde i hjelmen da det blev for mørkt i regnen til at jeg kunne se noget.
Dermed også kritikpunktet i forhold til mange andre sportsbriller.
Adidas leverer brillen med et sæt glas og gør ikke brillerne så alsidige som når du køber en pakke med tre sæt glas til forskellige lysniveauer. Det gør ondt i pengepungen når du skal ud og købe ekstra linser.
Adidas Adizero Tempo i gjorde min skepsis til skamme og jeg er blevet rigtig begejstret.
Brillerne fås i str. Large eller Small alt efter dit hoveds tykkelse.
Adidas Adizero Tempo
Pris ca. kr. 1.200,-
Produktet er venligst udleveret af Adidas










Leave feedback about this