Annonceinfo: For en sikkerhesskyld... alt indhold på GrejGuide.dk er reklame. Artiklerne er skrevet så objektivt som overhovedet muligt, krydret med annoncelinks. Men så ved du li'som det. Vi ses i naturen :-) Klik her for uddybende info.
Godt: Funtionelt, lækkert design og et alsidigt brugsområde.
Skidt: Intet af betydning.
Essensen: En trøje som stort set alle aktive personer vil have glæde af.
Gennemtestet siden 2012 og fungerer bare stadig perfekt!
Du ligner en krydsning mellem et sexmonster, en superhelt og en dranker på en bænk i parken. Så kan du selv vælge dit look ud fra disse stereotyper.
Artikel opdateret september 2022
Men bag det lidt kinky ydre gemmer sig et produkt der har en bred anvendelse for outdoorentusiaster, løbere og cykelryttere. Og i snart sagt ethvert klima.
Aclima WoolNet er teknisk uldbeklædning i et netmønster som du måske har set i Brynjes syntetiske tøj i mange år. Kombinationen af det tekniske produkt og den simple teknologi at luftlommer giver en meget fleksibel temperaturtilpasning giver dig et stykke tøj der bare virker.
i samarbejde med PriceRunner
Aclima har tænkt over detaljerne og trøjen som vi testede havde flade syninger og fuldt dækkende stof de steder hvor f.eks. en rygsæks skulderremme ellers ville kunne fremkalde irritation.
Jeg har vandret, jeg har cyklet og jeg har løbet med trøjen på. Og jeg er simpelthen så tilfreds med produktet at jeg ikke vil tøve med at anbefale tøjet til dig der bevæger dig i naturen på den ene eller anden måde.
Temperaturreguleringen er rigtig god og jeg har kunnet bruge trøjen i megen kulde med et tyndt lag uden på og en vindjakke. Jeg har brugt den på varmere dage kun med en vindjakke ud over. På vandreture klarer trøjen det sublimt og er behagelig under vandring hvor du har varmen med også behagelig at have på i pauserne selv om du er fugtig af sved.
Pasformen er slim fit og meget lang i sit snit. Jeg har endnu ikke haft trøjen til at kravle op af bukserne som jeg ellers før har oplevet i teknisk uldbeklædning der også lige skal have en pasform så det kan sælges til cafeturen.
Trøjen kommer derfor også til kort som dit eneste lag, der er en traditionel uldtrøje stadig at foretrække.
Aclima Woolnet produktionen er lavet til aktivt brug og det gør den bedre end noget andet uldtøj jeg tidligere har prøvet. Netmønstret gør den oplagt som det inderste lag.
Aclima WoolNet shirt
Produktet er venligst udleveret af Aclima
Oprindelig udgivet 27/2 2012
i samarbejde med PriceRunner
Annonce |
Leave feedback about this