Nu er sæsonen ved at være i gang og jeg har fået lidt tid til at skrive mit første indlæg her på bloggen.
Weekendens udfordring bestod i MTB marathon rundt om Aalborg. Forventningerne var ikke just sky høje. Efter jeg tilmeldte mig i august er der sket meget, jeg er bl.a. flyttet til Norge hvilket har givet mulighed for lettere at træne nogle højdemeter. Desværre har vinteren også været præget af et brækket kraveben (november), en diskusprolaps i lænden(februar) og en del sne i skovene (januar-April).
Planen
Jeg have på baggrund af formen i August forventet et sluttid på under 3 timer og 45 min. Det betød at jeg var i startgruppe 2 lige efter eliten. Velvidende at min form ikke var til denne tid valgte jeg alligevel at holde min startgruppe, primært fordi jeg har et ret godt lokal kendskab særligt på den første del af ruten og derfor ville blive irriteret hvis jeg skulle holde i kø steder hvor jeg viste jeg kunne kører hurtigere. Men også fordi starten ville være præget af modvind, og jeg her så en fordel i at køre med nogle lidt mere erfarne ryttere så der var chance for at komme i læ. Den sidste del af ruten ville alligevel være delt med ryttere fra de kortere ruter og derfor ville der være mange langsomme ryttere som jeg hvis behovet opstod kunne ligge på hjul af, uden at være i vejen for evt. hurtigere ryttere bagfra. Med andre ord var planen at hænge på en gruppe så længe som muligt og derefter bare at overleve.
Påklædning
I dagene optil var vejret i Norge høj sol og op til 15 grader, det måtte flytte med til Aalborg lørdag derfor var jeg ofte inde og se vejrudsigten. På intet tidspunkt så det dog ud til at ville holde. Den seneste vejrudsigt fra YR lørdag morgen sagde skyer, op til 14 grader og regn mellem kl.14 og 15.
Derfor var der ikke tvivl om at det skulle være lange ærmer og lange ben. Den manglende sol og usikkerheden omkring regn gav tvivl om behovet for en decideret regnjakke. Derfor var det med den på jeg mødte op i startområdet lørdag kl 09:20 med 45 min til start.
Jeg kørte et par ture op og nedad Nyhavnsgade for at mærke temperaturen. Det passede fint med regnjakken som derfor blev pakket i tasken og indleveret i bagageopbevaringen, temperaturen ville stige i løbet af dagen og når pulsen kom op. På med camelbaken og af sted mod startboksen.
Starten
I startboksen var der fyldt med ”landsmænd” der blev ikke talt en masse men det meste af det jeg hørte var norsk. Antallet i samme klubtrøjer gjorde at jeg tvivlede meget på at alle kunne holde den forventede sluttid på under 4 timer. Jeg ville næppe blive den eneste som faldt fra undervejs.
Da starten gik ud langs med havnen i Aalborg var det med at holde sig til. Der blev givet gas uden at det var helt vildt grundet mange sving og forhindringer i starten. Da frontgruppen begyndte at blive splittet var jeg i bagerste halvdel, hvilket passede fint til mine forventninger. Da jeg omkring friluftsbadet efter ca. 5 km lå forrest for at trække kom der grus i planen om at spare på kræfterne og jeg begyndte at lukke hullet op til frontgruppen. Godt hjulpet af lidt tekniske forhindringer som trak frontgruppen ind på en række fik jeg kontakt lige efter Fjordparken.
Da vi 1 km senere kom ud på lidt asfalt omkring travbanen var der allerede hul igen. Skønne spildte kræfter. Lektien var lært, jeg kunne ikke følge dem uanset hvad derfor var der ingen grund til at prøve. På de flade markveje uden for byen var vinden virkelig mærkbar, vi blev en lille gruppe hvor det var muligt at få en smule læ selvom ingen for alvor var interesseret i at trække.
Den første halvdel
Efter 15 km var der lidt skov og et ret ujævnt spor, hvilket delte gruppen endnu mere jeg var nu i en gruppe på 3. Vi deltes fint om at trække lidt i vinden og ventede lidt på hinanden efter den første bakke op til Troldkirken ved Sønderholm.
Op mod Sønderholm plantage (efter 28 km) kom fronten af startgruppe 3 op og jeg prøvede at hænge lidt på dem. Der gik et par km gennem skoven inden jeg måtte slippe. Efter plantagen kom et stykke på 4-5km hvor vi kørte på bjergbanestien. Jeg fik kontakt med en anden rytter og vi skiftede lidt. Jeg havde dog ikke meget i benene og frygtede det værste for de sidste 65 km. det endte med at de to jeg tidligere havde fulgtes med kom op. Vi var nu 4 og vi fulgtes til den frygtede stigning i Drastrup grusgrav. Her blev jeg for ivrig og holdt ikke den planlagte afstand til rytteren foran. Da han som frygtet steg af cyklen for at trække havde jeg ikke plads til at komme uden om og måtte også af.
Mor stod som aftalt klart med en frisk dunk energidrik på toppen. Hurtigt videre gennem de mere sjove dele af grusgraven. 4-mandsgruppen var opløst og andre ryttere var kommet op. Jeg lod en gruppe på 4-5mand komme forbi og hægtede mig på dem. Det gik godt ned gennem Svenstrup, hvor der ved depotet var lidt kaos da en rytter uden videre skiftede side for at få en flaske fra en hjælper som på ingen måde stod optimalt placeret.
Jeg hang på gruppen ud gennem Poulstrup men da vi skulle flette sammen med 55 km ruten på vej op ad en asfaltbakke blev jeg fanget i mængden af ryttere og mistede gruppen.
Kongshøj, Lundby bakker, Gug alper
Hvor de første 20 km blev kørt stort set uden højdemeter var dette ikke tilfældet på den sidste del af ruten. Jeg kørte alene eller med ryttere fra 55 km ruten til sporet i Kongshøj. Her var det tydeligt at jeg havde mere rutine end de fleste ryttere omkring mig. Da sporet var smalt ventede jeg ofte på en mulighed for at passere en rytter, men omvendt viste jeg at jeg ikke ville vinde så der blev ikke taget chancer. Det gav muligvis det pusterum som, kombineret med et meget kort pitstop for at få et stykke kage i depotet, gjorde at jeg igen fik lidt overskud.
I Lundby bakker var der igen lidt smalt men med bedre mulighed for at passere. Til min store overraskelse ventede der ikke en grim bakke ind mod Gistrup. Jeg viste der kom et stykke flad grusvej med modvind lige efter Gistrup så jeg forsøgte at finde et par stykker hvor jeg kunne få lidt læ. Det lykkedes ikke, men på vej op mod Gug alper kunne jeg høre at jeg blev kørt ind. Jeg blev passeret at en pige på 55 km som jeg lagde mig på hjul af. Det varede dog ikke længe før hun overså en markering jeg fik gjort hende opmærksom på fejlen, og kom selv den rigtige vej op mod toppen. Her var god stemning med musik og heppekor så den lige fik et gear mere. Med 16 km til mål tog jeg en energigel og tænkte at det var den energi jeg ville bruge op ad Signalbakken.
Signalbakken, Havnen
Efter lidt fustrationer over mærkningen og folks kørsel omkring Gigantium, kom jeg let over motorvejen og ind gennem Sohngårdsholmsparken, som ende med en lidt overraskende bom. Herefter var der kun en udfordring, Signalbakken, jeg husker den ikke så tydeligt fra 2013 men der er bygget 2 toppe mere på efter den hårdeste, samtidig med at der denne gang stod et par fyrre med guitar og sammen med en del tilskuere skabte god stemning.
Selv havde jeg ventet at jeg skulle trække på den første af Signalbakkerne, men da jeg så den røde løber til toppen skiftede jeg til slæbegearet og tog den i sneglefart forbi de trækkene. Jo der var syre i benene, men med en god portion vilje og en lidt stigende stemning fra tilskuerne over at en af få som kørte op kom jeg op uden at stige af. Det er utroligt som det hjælper med opbakning fra tilskuerne. Lidt mod min vilje måtte jeg dog af cyklen en sidste gang. Lige efter et sving kom en meget lille stigning som var for meget for en rytter længere fremme som derfor var af og gå. Der var for smalt til at jeg kunne køre ved siden af.
Efter at have krydset Øster Uttrupvej gik den over P-pladsen på Teknisk Skole. Her opstod for første gang tvivl om ruten. Jeg viste vi skulle over motorvejen, men kom mod noget der lignede et kryds hvor der ikke var markeringer. Da jeg kom tættere på var den ene vej blind og jeg tog den vej der gik mest lige ud. Stadig ingen markeringer, da jeg så broen over motorvejen var jeg ikke i tvivl om at jeg var på rette vej, men en markering mere havde været godt.
Mens jeg krydsede motorvejen skete det jeg havde set i vejrudsigten om morgenen. Det begyndte at regne. Jeg fik de sidste 3 km i regn og modvind. Lidt spændene da turen gik langs havnekajen og den skulle have det sidste gas mens regnen stod ind på brillerne og slørede synet.
På opløbstrækningen havde jeg ikke ligefrem nogle at spurte med men alligevel fik den gas i det sidste modvind, her var lige lavet en sløjfe så næsten inde ved mål kom et 180 graders sving ca 500 m ud ad Nyhavngade i medvind, inden det vendte 180grader og de sidste 500 m igen var i modvind.
Sluttiden stod på 4:17:58 ganske vist over en halv time langsommere end vinderen, og mit eget resultat for 2 år siden. Men som nævnt var formen ikke som tidligere.
Defriefing
Jeg var kørt til Aalborg med min far som deltog i sit andet MTB løb, på et firmahold der startede næsten en time senere end mig, derfor var der god tid til at debriefe. Jeg har deltaget i mange forskellige større og mindre løb gennem de sidste år så det er rigtig fedt at deltage i så stort et løb hvor mange er samlet. Der er næste altid et par stykker man kan huske fra et eller andet. Da jeg havde været i mål omkring 10 min mødte jeg Kristian Pedersen fra HTX. Vi har ofte kæmpet i både triathlon og på MTB og skiftes til at vinde. Han var startet 10 min senere end mig, så der var ikke tvivl om at vi lå meget lige.
Alt i alt et godt organiseret løb. Mange efterlyser mere single track og tekniske passager, jeg tror bare ikke på at det er muligt når der er 3000 ryttere der skal gennem. Det jeg ærger mig mest over var at jeg ikke nåede i mål inden regnen. Jeg kunne se at jeg trods alt var heldig da jeg efter et bad gik rundt og så de ryttere der kom ind, regnen havde helt sikkert gjort sporet anderledes.
Om aftenen da jeg på resultatlisten stod lige over Kristian, 14 sekunder hurtigere, ikke meget men nok, godt vi ikke var startet i samme gruppe. Det havde helt sikkert givet et hårdere løb hvis jeg viste han var foran.
Leave feedback about this