GrejGuide.dk

Patagonia Adze Jacket - softshell Email
( 2 Votes )
Skrevet af Rasmus Søndergaard Hansen   
Mandag, 23. april 2012 19:15

test af patagonia adze jacketMed Adze Jacket har Patagonia lavet en rigtig fin softshell-jakke, der har et bredt brugsområde. Jakkens vindtæthed og dens gode åndbarhed gør den velegnet til såvel de daglige cykelture til og fra arbejde som til den kortere vandretur. Adze Jacket er tilmed en flot og stilfuld jakke, der sagtens kan anvendes i dagligdagen.

 

Detaljer

Adze Jacket er lavet i et stræbart materiale (93 % polyester, 7 % spandex) med en vindtæt og åndbar Polartec Windbloc membran. Jakken er desuden behandlet med en vandafvisende DWR-coating, hvilket betyder at den sagtens kan anvendes i moderat regnvejr.

Indvendigt er Adze Jacket foret med en let microfleece, der gør det behageligt at have jakken på. Jakken er udstyret med to yderlommer og en indvendig brystlomme, der er tilpas rummelige til at kunne indeholde det mest essentielle som eks. solbriller, pung, telefon og nøgler. Af andre væsentlige detaljer kan nævnes muligheden for at snøre jakken ind i livet samt muligheden for at tilpasse ærmerne omkring håndleddene med velcrobånd.

Brug

Over der seneste par måneder er Adze Jacket blevet afprøvet i forskellige situationer og under forskellige vejrforhold. Til de daglige og til tider vindblæste cykelture har jakken været glimrende. På grund af dens vindtæthed har den fungeret upåklageligt som beskyttelse mod den danske forårsvind og dens gode åndbarhed har betydet at jeg er kommet igennem de fleste cykelture uden at blive alt for svedig indvendigt. Adze Jacket har desuden formået at holde mig tør når det har regnet - jakken er ikke vandtæt som sådan, men fungerer på grund af dens DWR-coating fint i moderat regnvejr, hvor vandet preller af jakken uden at sætte sig i stoffet.

Ovenstående kvaliteter betyder at Adze Jacket også er anvendelig på vandreturen. Jeg har brugt den på dagsture i eksempelvis mols bjerge, hvor den har fungeret fint. Til de mere krævende og længere ture ville jeg dog vælge en anden jakke. Med en vægt på 673 gram er Adze Jacket ikke blandt de letteste softshell-jakker på markedet, hvilket kan være et problem på ture, hvor vægten har en betydning. Til den blæsende fjeldtur og/eller skituren kan det desuden være problematisk at der ikke er mulighed for at snøre jakken til i halsen.

Foruden ovestående brug har jeg flittigt anvendt Adze Jacket i dagligdagen. Det er en flot og stilfuld jakke, der sagtens kan anvendes sammen med eksempelvis et par cowboybukser. Jakkens pasform, der kan virke en smule stor og poset, finder jeg imidlertid ikke optimal og jeg ville personligt foretrække en softshell der sad tættere til kroppen.

Konklusion

Adze Jacket er en rigtig fin allround softshell-jakke. Den er varm og behagelig at have på og vil på grund af sin vindtæthed og vandafvisende egenskaber fungere som en fin forårs- og efterårsjakke i varierende klimaer. Med en vejledende pris på 1199 kr. er den blandt de billigere softshells på friluftsmarkedet. Til sammenligning koster Tierra Gale Jacket 1499,- og kan du undvære hætten er Adze Jacket et godt bud på en fornuftig softshell til dagligdagen og dagsture.

Patagonia Adze Jacket
Vej. 1.199,-
Produktet er venligst udleveret af Patagonia

Annoncer:

LifeProof iPhone-cover
Energibarer og gels til skarpe priser!
Ultralet kamerastativ til vandreturen
Alt i grej til cykling - kæmpe lager
Mon ikke vi har det du søger?

Tags: Patagonia Beklædning Yderbeklædning Friluftsliv Outdoor - Jakker - vindtætte
 

Hæng ud med os på Facebook?

Klik og læs test af

Sponsoreret placering

Nyt fra grejverdenen?

Lad os holde dig opdateret pr. mail med de vigtigste nyheder, artikler og en lille smule reklamer. Det er nemt at afmelde sig igen.

:

Fornavn:

Efternavn:

Pristjek

CEP Sleeves

219,- Billigsport24.dk*

219,- Maxpuls.dk

225,- Løberen.dk

229,- Sportnordica.dk

229,- Løbeshop.dk

250,- Runforest.dk

Læs vores test af CEP Sleeves

Priserne er tjekket d. 15 april 2013

Links med * er annoncelinks