| Injinji Performance tåsokker |
|
| Skrevet af | |||||||||||||||||||
| Mandag, 20. juni 2011 10:23 | |||||||||||||||||||
|
Injinji Performance original weight skiller sig ud ved at have et patenteret sømløst design, sokkerne er udviklet til at dele tæerne og er en decideret tå-sok. Strømperne har samme design som du måske kender fra Fivefingers, hvilket er ved at blive en stor trend herhjemme. Materialerne er en blanding af Coolmax fibre, nylon og en række elastiske fibre. Strømpen er både let og yderst åndbar, under løb er min oplevelse at den transporterer sveden som den skal. Strømperne er meget behagelige at have på, og du mærker stort set ikke du har en strømpe på. Du kan frit bevæge tæerne, og de strammer på ingen måde om foden. Sammenlignet med en traditionel sok, er de en del mere besværlige at komme i, men når du først har fået strømperne placeret sidder de perfekt. Den fornemmelse strømperne giver, er en fornemmelsen af at gå i bare tæer. Ingen vablerJeg har testet strømperne i skoven under våde forhold. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at fremtvinge en vabel eller to. Men det har simpelthen ikke været muligt, og jeg har haft en så god fornemmelse, at strømperne er blevet brugt gang efter gang. Strømperne kommer aldrig til at virke våde af sved, de transporterer sveden fint væk, og du har en luftigt og behagelig strømpe under aktivt brug.
Mange snakker om at strømperne er velegnet til ultra- og ekstremløb og det giver jo egentlig god mening da det i disse strømper er svært at fremprovokere en enkelt vable. Men jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne bruge dem til almindelige 5-20 km ture. Injinjii sokkerne giver en komfort og en beskyttelse af fødderne som er unik. Jeg kan varmt anbefale disse sokker, og vil i fremtiden gøre brug af dem på mine løbeture.
|
|||||||||||||||||||