| GoPro HD Hero2 |
|
| Skrevet af Bjarke Rosenbeck |
| Lørdag, 14. april 2012 17:04 |
|
Det har jeg i hvert fald gjort mange gange. Jeg har også haft brugt en masse forskellige kameraer igennem tiden til at filme og fotografere med. Mine erfaringer er meget varierede men alle er de foregået ud fra ønsket om at få fanget de fede øjeblikke.
Jeg har haft fat i de her flip kameratyper som er på størrelse med en telefon og hurtigt skyder lidt video. Fordelen har her været ok lyd, ok billeder og nemt at betjene. Den store ulempe har været vandtætheden er lig nul og ikke robust. Skidt i kajakken, i regnvejr og på tur med mountainbiken var et no go. Så har jeg brugt et vandtæt Olympus. Hurra for det vandtætte kamera til kajakken. Men på en måned i kajakken så døde det pga. salt. Billedkvaliteten er dårlig. På den positive sider så fik jeg faktisk taget mange billeder med det. Video var uacceptabel kvalitet. De seneste måneder har jeg så testet forskellige vandtætte smartphones. Det spiller faktisk helt ok til billeder. Video går an. Men produktet er stadig ikke super stødsikkert og det kan ikke monteres på cykel, hoved eller kajak. Slet ikke nogen dårlig ide og en udvikling jeg forventer mig en del af.
Seriøs outdoorvideo
GoPro Hero2 er et lille firkantet kamera der ikke syner af meget men som skyder knivskarp video i flere HD-formater. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige formater, som også optager i et forskelligt antal billeder pr. sekund. Højeste opløsning på 1080p: 1920×1080, giver dig 30 billeder pr. sekund (FPS), men har du behov for at skyde noget super slowmotion video, som kan give nogle sindssygt fede effekter, kan du med fordel vælge en af de andre indstillinger på 960p: 1280×960 med 48FPS eller 720p: 1280×720 med 60FPS. Nå ja så kan det også tage stillfoto. Det er ikke dets spidskompetance men det går an. I forhold til formål, størrelse og vægt er der intet at komme efter hos GoPro Hero2. Videokameradelen leverer som den skal. For at du også kan bruge dit kamera i situationer hvor der er vådt eller hvor kameraet kan risikere at få nogle knubs, så kommer den med en meget robust plastikskal som lukker den fine elektronik inde og beskytter mod elementernes rasen. Inde i skallen leverer kameraet stadig fremragende kamerakvalitet og produktet kommer sågar med setup så du kan holde det vandtæt hvis det er påkrævet, men så er lyden meget dårlig. Du kan også sætte en ”åben” låge i. Så er kameraet stadig godt beskyttet mod slag, men lyden går bedre igennem. Jeg må sige at jeg har brugt den lukkede låge stort set hele tiden, undtagen da jeg skulle teste lyden et par gange. Lyden er IKKE noget at skrive hjem om og kender du en god musiker vil jeg til hver en tid foreslå at du får lov at låne lidt af hans musik til dine videoer når de skal op på YouTube. Du har mulighed for at tilkoble en ekstern mikrofon (kræver dog en ny skal/housing – HD Skeleton Housing - der har hul i siden til montering af stik og kabler).
Se kamera og tilbehør her BrugervenlighedGoPro Hero2 har to små knapper og et lille bitte LCD-display som alene bruges til navigation. Ikke noget med at du kan se dine billeder eller videooptagelse.
Hvis du kommer fra avancerede kameraer med et hav af knapper finder du helt klar dette setup skrabet. Men jeg synes i det lange løb at målet helliger midlet. Et kamera som kan tåle nogle tæsk og som kan betjenes i alle situationer og med store handsker på. I vores test har vi også haft en større LCD-skærm sat på. Det er et af de mange ekstratilbehør, men har virkelig været med til at gøre nogle af vores videoer nemmere at få i kassen. Uden skærm er du ikke sikker på at du har det helt rigtige fokus. Med LCD BacPac kan du sikre dig at du får det hele med. Som i videoeksemplet hvor vi har placeret kameraet i skovbunden for at filme noget trail running. I forhold til at komme hjem med de helt rigtige videoer kan jeg ikke anbefale LCD BacPac nok. Og bare rolig du får ikke kun en LCD-skærm, der følger også skal med så du fortsat kan have et vandtæt GoPro Hero2. Måske er jeg slap?
For det meste havde jeg ikke problemer med at montere GoPro og få det til at sidde som ønsket. Men på mountainbiken oplevede jeg gentagne gange hvor jeg på singletrack at de led der er i monteringsbeslagende de gav sig så kameraet rykkede sig. De mange led der spændes på GoPro er ellers rigtig godt lavet og nemme at betjene og til løb og de fleste cykelture oplevede jeg heller ikke problemer af nogen art. Michael Randrup fra sitet har ligeledes testet GoPro over længere tid og oplever intet problem med led der giver sig. Så måske er jeg bare lidt slap? KonklusionSom actionkamera, hvor du ikke skal bruge lyden til noget profesionelt får du et fantastisk godt bearbejdet produkt i et GoPro Hero2. Det er et sjovt stykke legetøj og du vil kunne bruge mange timer på at finde de sjove ting at optage, klippe sammen og lave dine egne film til YouTube med video af ting du ikke før kunne optage pga. mangel på muligheder for fæstning af dit kamera. Billedkvaliteten er fremragende og jeg oplever i langt højere grad at det er mine evner og kreativitet der er begrænsningen. Ikke produktet. Som eksempel kan jeg da lige nævne at vores gode venner på AHA Film også bruger GoPro til profesionelle optagelser af corporate film når de f.eks. skal filme turen gennem en vandrutsjebane. Bedre anbefaling fås vel ikke? Ja ok jeg er ikke helt vild med GoPros eget videoredigeringsprogram som du kan hente på deres hjemmeside. Det virker ok, men jeg vil da bestemt anbefale den seriøse videoekvilibrilist at gå ud og investere i noget bedre software (det skal siges at jeg er PC bruger, hvordan MAC-verdenen ser på det ved jeg ikke).
Et eksempel på slow motion med GoPro: Jeg bruger selv Camtasia Studio 7.1. Andre med erfaringer fra software må meget gerne kommentere under anmeldelsen, da Camtasia Studio ikke ligefrem er en billig løsning. GoPro Hero2 er mange timers sjov og en gadget du kan tage med dig på løbeturen, cykelturen, vandretur, skitur. Brugsområdet er stort og den samling af ekstraudstyr som allerede findes og som løbende bliver udvidet giver produktet et forspring i forhold til konkurrenterne på markedet. GoPro Hero2 – på trods af en skrabet lyd så er jeg imponeret over anvendelsesmulighederne, kvaliteten og finish på produktet.
Køb GoPro her
Singletrack.dk DK's forum for mountainbikere |