| Garmin Montana 650 - outdoor GPS |
|
| Skrevet af Bjarke Rosenbeck |
| Søndag, 18. marts 2012 10:29 |
|
Lad det være sagt med det samme. I den tid vi havde Garmin Montana til rådighed nåede vi på ingen måde i bund med produktet, dertil kan den simpelthen for meget. Men vi havde den med i bilen, vi var på fjeldet i Norge og på geocaching til Danmarks største skattejagt – og vi fandt faktisk en del skatte som første finder.
Garmin Montana er en stor sag og vi kunne uden problemmer sætte den fast i holderen i bilruden og finde vej fra færgen og ud på det norske fjeld uden at skulle sidde med snuden helt oppe i skærmen. Den fungerede fint som bilnavigator og Garmin havde da også selv lige brugt den under Post Danmark rundt (altså Garmin Danmark – ikke cykelholdets ryttere). Lyden fra den vejledende stemme er svag og vores forsøg på at finde en volumeregulering lykkeds aldrig. Men frem til snestorm på Hardangervidda kom vi da. Kort sagt så får du ud over en outdoor gps også et produkt der kan bruges til bilnavigation, hvor eneste store minus er en lidt lavttalende guide. Ud i naturenMen nu er det jo en outdoor gps og hovedparten af anmeldelsen skal også handle om den del. Garmin Montana fylder en hel del (7.48 x 14.42 x 3.64 cm) men kunne alligevel presses ned i en af bæltelommerne på min rygsæk. Det var en stor befrielse for skulle den i toplåget var den ikke hurtig at finde frem og skulle den i jakkelommen ville den være lidt i vejen. Det var aldrig en mulighed at proppe den i bukselommen. Dertil synes jeg den er for stor og klodset.
Størrelsen giver dig så til gengæld en stor skærm på 4”. Den er trykfølsom og navigationen synes jeg er forholdsvis intuitiv og som oftest fandt vi de indstillinger vi skulle bruge uden at frekventere manualen. Altså med det forbehold, at findes der en volumekontrol, så fandt vi den aldrig... Størrelsen på skærmen kom til sin ret et par gange, hvor vi på det topografiske kort i over Hardangervidda havde god mulighed for at overskue et større område. Både som en feature i sig selv og når vi skulle sammenholde gps med kortmaterialet fra et traditionelt kort.
Vægten er på 289 gram med det genopladelige batteri. Men Garmin Montana kan også benyttes med 3 AA batterier og så ryger vægten op på 333 gram. Valget med at levere en GPS med et genopladeligt batteri og mulighed for at putte AA i er rigtig god og giver maksimum af fleksibilitet. Vil du have ekstra batterier med eller satser du på eks. solcelleteknologi til de længere ture. Valget er dit og det kan jeg rigtig godt lide. På skattejagt
Igen er navigationen på enheden meget overskuelig og overbevisende. Og mens jeg på fjeldet med min letvægtsrygsæk sparkede lidt i stenene over den her tunge gps så er det til geocaching intet problem og faktisk meget nemmere for hele familien af følge med i hvad der sker på skærmen. En sidste vigtig detalje er at Garmin Montana har en skærm der virker meget fornuftigt i direkte sollys. Jeg har tidligere testet outdoor gps'er hvor du i direkte sollys har meget svært ved at aflæse skærmen og det er noget hø. På Montana-modellerne virker det meget bedre. Er du alt andet end gramjæger får du her en all round gps med alle tænkelige muligheder og med mulighederne for at tilkøbe kort til både vejnavigation og til naturen, er du godt rustet til mange eventyr i det fri.
Garmin Montana kommer i tre varianter. Grundmodellen Montana 600, Montana 650 som har tilføjet et 5 megapixel kamera der geotagger dine billeder og så Montana 650t som yderligere har topografisk kort over Europa præinstalleret. Vi havde Garmin Montana 650 til test. I sidste ende trækker den store størrelse og vægt ned i bedømmelsen, mens alsidigheden og brugervenligheden trækker op. Garmin Montana 650 er et ganske fornuftigt bud på en topmodel af en outdoor GPS.
|