| Brooks PureConnect |
|
| Skrevet af Rasmus Søndergaard Hansen | |||||||||||||||||||
| Onsdag, 14. december 2011 15:51 | |||||||||||||||||||
|
Efter at have testet PureConnect gennem et par måneder vil jeg først og fremmest betegne skoen som en minimalistisk sko, der i høj grad kræver tilvænning og stiller krav til sin bruger. Skoen kan ikke erstatte en klassisk støddæmpet løbesko, og jeg må derfor erklære mig delvist uenig med hensigtserklæringen fra Brooks. På trods af de begrænsninger der følger heraf, har PureConnect imidlertid mange kvaliteter. Pasform og detaljer
BrugSom novice indenfor den minimalistiske løbeverden har det krævet en længere tilvænningsperiode at løbe i PureConnect. Skoen er som udgangspunkt en minimalistisk sko, hvilket understreges af det minimale fald mellem hæl og forfod (4,2 mm). Dette betyder først og fremmest at du automatisk presses frem på forfoden, hvilket fremmer en mere naturlig og effektiv løbestil. For mig betyder det at kadencen ved roligt tempo naturligt ligger omkring 180 skridt i minuttet, hvilket ifølge flere undersøgelser er den optimale skridthastighed.
At skoen naturligt fremmer løb på forfoden betyder imidlertid også at du uden tilvænning vil opleve, at det er forholdsvist hårdt for især lægmuskulaturen at løbe i PureConnect. Der er ingen støtte at hente i hælen og skoen vil således i første omgang appellere til allerede tilvænnede barfodsløbere, løbere, der allerede lander på forfoden og/eller løbere, der ønsker at ændre deres løbestil. Er du hællander, og har du ikke planer om at ændre løbestil vil PureConnect formentligt ikke appellere til dig.
Er du allerede fortrolig med barfodsløb vil PureConnect være et godt bud på en løbesko til såvel de korte som til de længere løbeture. Skoen har i forhold til andre minimalistiske løbesko en ganske fin støddæmpende effekt. I mellemsålen anvendes en blanding af den nedbrydelige BioMoGo mellemsål og det Brooks-patenterede støddæmpningsmateriale DNA, hvilket giver en ansvarlig og blød støddæmpning. Er du ikke inkarneret barfodsløber vil PureConnect efter min mening fungere bedst ved brug på kortere distancer op til 10km. Derudover er det min erfaring at skoen fungerer bedst ved de højere hastigheder, som ved eks. intervaller og tempoløb. Støddæmpningen betyder også at barfodsløbere der søger væk fra al støddæmpning bør heller ikke kigge efter Brooks PureConnect. Konklusion
Alt i alt har Brooks med PureConnect skabt en glimrende og ikke mindst gennemarbejdet løbesko med mange kvaliteter. Skoen vil pga. dens gode støddæmpning være ideel til de længere ture for erfarne barfodsløbere og det vil være et oplagt skovalg, hvis du ønsker at stifte bekendtskab med barfodsløb.
Brooks PureConnect
|
|||||||||||||||||||