GrejGuide.dk

AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN våddragt Email
( 2 Votes )
Skrevet af Mads Holm Andersen   
Søndag, 22. april 2012 20:18

test af aqua sphere ironman racer proSom langdistance triatlet er en våddragt en uundværlig del af ens udstyrspakke. Ofte er vandet herhjemme alt for koldt til at svømme i uden våddragt og grundet dette får man ganske enkelt ikke lov at stille til start i triatlon konkurrencer kun iklædt badebukser.

Der findes et utal af forskellige våddragter på markedet. Mange egner sig godt til nybegynderen mens andre er mere velegnet til den mere øvede svømmer. Fælles for våddragter er dog at de holder på kropsvarmen og bidrager til en bedre opdrift i vandet.

Jeg har gennem det sidste stykke tid testet AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN wetsuit. Sammenlignet med andre våddragter så ligger denne dragt i den middeldyre prisklasse.

 

AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN er en såkaldt full body suit, hvilket betyder at den har både lange arme og lange ben. Den egner sig derfor til langdistance triatlon konkurrencer samt til åbent vands svømning. AQUA Sphere benytter sig af en lang række kendte teknologier ved design og konstruktion af deres våddragter – specielt er de fire af teknologierne patenteret af AQUA sphere.

Selve Aqua-Flex™ opbygningen af dragten består af 100 % neopren med varierende tykkelser på arme, ben og brystregion. Den varierende tykkelse af neopren på dragten betyder maksimal komfort ved svømning. Specielt er der omkring armhulerne, hvor der ofte er stort behov for bevægelighed, en meget tynd neopren belægning.

Undersiden af armene er beklædt med en kort membran med tynde riller (Power-Zone),
hvilket skulle bevirke at man får bedre fat i vandet. Dragten er konstrueret vha. Aqua-Grip teknologi, hvilket bevirker at den slutter helt tæt ved hænder og fødder således at vand ikke trækker ind ved svømning.

Brystregionen består af et 4.5 mm Aqua-Drive™ neopren lag, hvilket skulle yde maksimal opdrift og stabilisere kernen.

Testen

Testen af våddragten er foregået over 10 gange i et 50 meter bassin. Hver gang har jeg svømmet mellem 3 og 5 km.

Våddragten er som så mange andre dragter relativ svær at trække i. Man plejer at sige at hvis dragten er nem at komme i så er den for stor. Dragten giver sig når man kommer i vand. I modsætning til enkelte andre våddragter så er der ikke yderligere forstærkninger omkring og på armene hvilket gør at du skal være lidt forsigtig når dragten trækkes op omkring armene. Jeg plejer at smøre lidt shampoo på armene inden jeg hiver dragten på plads – dette gør det lidt nemmere at få den på.

Dragten har en stor lynlås med lang snor på som gør det nemt at lyne helt op i nakken. Ydermere har snoren en velcoclips for enden som kan sættes fast helt nede ved lænden, hvilket gør at snoren ikke kommer på afveje under svømningen. Et fint plus for denne dragt. Halsregionen er lidt kraftigere og forhøjet end mange tilsvarende våddragter. Det føles en smule ubehageligt at have hele halsen dækket, og jeg var i begyndelsen lidt skeptisk for om det kunne holde vandet ude, da der jo altid vil være lidt bevægelighed i halsen under svømning.

Det er altid spændende første gang jeg kommer i vandet med en ny dragt. Spændende på den måde om dragten trækker vand ind til kroppen. Naturligvis skal dragten trække en smule vand ind men indimellem sker det at der dels er en utæthed i dragten og andre gange at dragten simpelthen bare er af en dårlig kvalitet. Første gang i vandet med AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN var en positive oplevelse. Dragten ”sugede” sig hurtigt fast til kroppen og lod ikke meget unødigt vand trække ind.

Selve svømningen i dragten byder udelukkende på positiv overraskelse. Dragten suger sig hurtigt fast til kroppen og lader ikke meget vand trække ind. Tilslutning omkring arme, ben og hals viser sig også at holde tæt under svømningen. De mindre riller på armene som skulle bevirke et bedre tag i vandet virker også godt – eller det bilder jeg mig i hvert fald ind.

Jeg har prøver flere våddragter og enkelte af de såkaldte begynder dragter jeg har prøvet indeholder rigtig meget opdrift i benene således at jeg indimellem har følt at jeg tippede forover i vandet. Denne dragt synes jeg ligger rigtig godt i vandet. Der er super god balance mellem opdrift i overkroppen samt opdrift i benene.

Konklusion

AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN dragten er en dragt med god opdrift og med rigtig god bevægelighed omkring skulder og arm partiet. Derudover virker det også til at AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN ”ligger” bedre i vandet, forstået på den måde at der er balance mellem opdrift i ben og brystregion. Eneste minus ved denne dragt er at den føles lidt stor i halsregionen.

AQUA Sphere Racer Pro IRONMAN
Set til kr. 3.299,-
Produktet er købt af testeren

Annoncer:

LifeProof iPhone-cover
Energibarer og gels til skarpe priser!
Ultralet kamerastativ til vandreturen
Alt i grej til cykling - kæmpe lager
Mon ikke vi har det du søger?

Tags: Aqua Sphere Våddragt Triatlon
 

Hæng ud med os på Facebook?

Klik og læs test af

Sponsoreret placering

Nyt fra grejverdenen?

Lad os holde dig opdateret pr. mail med de vigtigste nyheder, artikler og en lille smule reklamer. Det er nemt at afmelde sig igen.

:

Fornavn:

Efternavn:

Pristjek

CEP Sleeves

219,- Billigsport24.dk*

219,- Maxpuls.dk

225,- Løberen.dk

229,- Sportnordica.dk

229,- Løbeshop.dk

250,- Runforest.dk

Læs vores test af CEP Sleeves

Priserne er tjekket d. 15 april 2013

Links med * er annoncelinks