| 66 North Snæfell NeoShell Jacket |
|
| Skrevet af Michael Randrup | |||||||||||||||||||
| Tirsdag, 01. november 2011 00:00 | |||||||||||||||||||
|
Selvom forventningsglæde er farlig, da du ofte bliver mere skuffet, var jeg nu meget spændt på at se, hvad denne jakke og ikke mindst NeoShell membran kunne. Jeg valgte at teste Snæfell Jacket på dens egen hjemmebane, nemlig Snæfellsjokull i Island, stedet hvor jakken har sit navn fra.
Først er her den tekniske gennemgang af materialet og spring bare længere ned for at læse om brugeroplevelsen. Hvad er Polartec NeoShellPolartec NeoShell er det nye i række af vandtætte membraner til skalbeklædning. NeoShell slutter sig til et felt, der blandt andet tæller eVent, Gore-Tex Paclite, Gore-Tex Performance Shell og naturligvis Pro Shell, der nok må betegnes som sværvægteren i denne klasse. En anden ny ”dreng” i klassen af vandtætte membraner er Gore-Tex Active Shell, men mere om den i en anden anmeldelse…
NeoShell bliver præsenteret denne vinter hos et par udvalgte mærker og vil fra sæsonen, Vinter 2012, være at finde hos stort set alle producenter i den mere seriøse ende. Hvordan virker NeoShell så?Uden at denne anmeldelse skal blive en doktorafhandling i virket af en vandtætte og åndbar membran, så er der en okay stor forskel mellem NeoShell og de hidtidige Gore-Tex produkter. Jeg har valgt at sammenligne med Gore-Tex, da det er den membran, som stort set alle kender.
Vandtæt membranteknologi har stort set været den samme siden de allerførste hardshells. En vandtæt membran er i bund og grund et materiale, der har en net struktur, hvor ”hullerne” eller porerne i nettet er stor nok til, at dampmolekyler kan slippe ud og gøre produktet åndbart, men så små at vandmolekyler ikke kan slippe ind. Vandtæthed defineres i øvrigt med et vandsøjletryk på 10.000 mm og det kan jeg love for er blevet testet med heldagsregn på vandretur i Island! Åndbarhed i vandtætte membraner opnås gennem diffusion, der er et resultat af molekylernes vandring gennem et materiale. Oversat til dansk betyder diffusion, at der skal skabes et vist tryk på indersiden af din jakke for, at jakken er åndbar. Et tryk du skaber via dit aktivitetsniveau. Vi kender alle den varme, lidt klamme følelsen af sved, der opstår når vi hiker op af bakke, vandrer i regnvejr eller blot racer på cyklen gennem byen iført en skaljakke. Åndbarhed i vandtætte materialer har altid været til debat, for selvom der kan udføres mange fine laboratorieforsøg med måling af åndbarhed, så er det bare nok andet i virkeligheden. NeoShell fra Polartec er skabt på en måde, der gør at dampmolekylerne kan presses gennem membranen ved lavere tryk end normalt, hvilket gør NeoShell utrolig åndbar selv ved et meget lavt aktivitetsniveau og det kan mærkes! Nok om NeoShell, hvad med jakken?
Snæfell Jacket sidder virkelig godt! Formsyet albuer, et atletisk snit og 2 ways stretch sikrer, at jakke ikke føles for stram især over ryggen, hvilket ofte er mit ”problem”. Jakken sidder dejlig tæt, men giver stadig en super god bevægelsesfrihed.
Hvis du dertil lægger en ergonomisk hætte med skygge og enhåndsbetjent justering i nakken, velcro justering ved håndledet samt blødt ydermateriale, der ikke larmer så meget som andre hardshells, så har du altså et seriøst bud på din nye fede og funktionelle skaljakke. Membranen er 100 % vandtæt og 99,9 % vindtæt og det lyder måske lidt tosset, men jeg kan faktisk godt, mærke en lille smule ventilation i jakken. Polartec skriver om NeoShell, at det er en hardshell med softshell egenskaber – dvs. du er tør fra vand udefra og sved indefra! Snæfell Jacket er en fed jakke og et meget seriøst bud på mine nye favorit jakke! Intet er jo perfekt og Snæfell Jacket har da også et par mindre heldige detaljer. Den kraftige frontlynlås buler når den er lukket. Det er et klassisk problem for de fleste skaljakker, jeg har set so far og jeg forstår ikke, hvorfor producenterne ikke benytter en klassisk kraftig lynlås og så laver den med en klap over, vægten på jakken vil stort set være den samme. Et par andre uheldige detaljer er den lille inderlomme, der hænger på indersiden lige over hoften, hvilket gør, at den sidder i vejen når hoftebæltet på rygsækken skal lukkes. Det er dog kun hvis du har noget i lommen, at du kan mærke lommen. Frontelastikkerne til justering af hætten er placeret således, at jakken skal åbnes lidt og begge hænder skal benyttes. Skulderne er fri for syninger, hvilket er godt, når jakken bruges sammen med en rygsæk, men der er samlet 4 syninger ved kravebenet som 100 % bliver slidt når jakken får nogle ture på bagen. Jeg finder også kraven en smule lille og smal. Jeg savner at kunne lukke jakken helt op til næsen og lukke mig fuldstændig inde eks. i blæst eller snevejr. Se flere billeder på vores Facebookside Konklusion
Snæfell Jacket har en lækker pasform med super god bevægelsesfrihed og fede detaljer. Jakkens absolutte force er NeoShell membranen. Du kan mærke en seriøs forskel i åndbarheden sammenlignet med den traditionelle Gore-Tex. Jeg har ikke oplevet den samme tætte, klamme og lukket fornemmelse, jeg plejer, når jeg bruger min gamle skaljakke eks. i sommerregnvejret.
Kolde facts:
|
|||||||||||||||||||